Længerevarende hjernerystelse
Hos nogle vil symptomer efter en hjernerystelse kunne vare ved i længere tid end forventeligt. Man ved ikke præcis hvorfor det tager længere tid for nogen at komme sig. Med den rette indsats vil langt de fleste opleve en gradvis bedring selv om det kan tage noget tid og kræver tålmodighed.
10 MIN LÆSNING
Hvornår er hjernerystelse længerevarende?
Der findes forskellige definitioner for hvornår en hjernerystelse betragtes som længerevarende. Den internationale konsensusrapport for hjernerystelse i sport, vurderer varigheden til at være cirka 14 dage for voksne og én måned for børn. Andre kilder henviser til en symptomvarighed på cirka tre måneder.
Det vurderes at cirka 10 – 15 % af hjernerystelsesramte, kræver en målrettet rehabiliteringsindsats før der opleves fremgang, hvorfor nogle kan gå i mere end 3 måneder uden at opleve en markant bedring. Det præcise antal er dog usikkert.
Hør også Lauras fortælling om rejsen fra at være hjernerystelsesramt til hjernerystelsesrask
Gennem sin egen beretning fortæller Laura om, hvordan det er som hjernerystelsesramt at mødes med et begrænset behandlingssystem og om at være overladt til et gråt marked af alternativ behandling. Dette er en optagelse af Lauras foredrag på Hjernerystelseskonferencen 2017.
Kan man behandle senfølger?
Ja, der findes behandlingsformer og forløb til personer med senfølger efter hjernerystelse. Der er også udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af senfølger samt udgivet en række patientvejledninger.
Hvis du stadigvæk uger til måneder efter din hjernerystelse oplever symptomer, og har fået undersøgt at der ikke er andet galt f.eks. ved en MR-skanning, kan du gå i gang med at indrette din hverdag, således du kan komme ud i verden uden at blive “sendt tilbage til start”. Det er samtidigt vigtigt at finde årsagen til, hvorfor du stadigvæk har vanskeligheder. Hos nogen kan der opstå konkrete tilstande efter hjernerystelsen, som man kan forsøge at bedre ved relevante behandlingstilbud, mens andre må tilpasse hverdagen efter symptomerne og give hjernen den tid og ro der skal til for at få det bedre. Hos nogen ramte kan tilstanden altså præciseres til en eller flere specifikke dysfunktioner, mens andre må undvære svar på deres længerevarende tilstand.
Ofte ses også at symptomer indbyrdes kan forstærke hinanden. Eksempelvis kan søvnvanskeligheder forværre hovedpine og hovedpine forværre søvnvanskeligheder. En del vil derfor have gavn af en tværfaglig indsats som kan finde ind til kernesymptomerne og afvikle symptomsløjferne.
Forskning bekræfter at personer med følger efter hjernerystelse, er en bredt sammensat gruppe. To individer, begge med senfølger, behøver således ikke at fejle det samme selvom symptombilledet kan være ensartet. De senere år har budt på store fremskridt i forhold til at vurdere de problematikker der kan opstå efter hjernerystelse. Blandt de mere hyppigt fundne problemstillinger er forstyrrelser i øjnenes samsyn. Også problemstillinger i kroppens vestibulære apparat (balanceapparat), udviklingen af søvnforstyrrelser og en dysfunktion i måden hjernens blodforsyning reguleres på, ses hyppigt ved den længerevarende hjernerystelse.
En del oplever også sideløbende at udvikle øget stressfølsomhed, angst eller depression som følge af hjernerystelsen. Med den rette specialiseret rehabiliteringsindsats, vil mange af disse følgevirkninger kunne bedres eller fjernes over nogle måneder. Hvis tilstanden har stået på i årevis vil rehabiliteringstiden for nogle være tilsvarende længere. En hurtig opsøgende indsats, uger til måneder efter slaget, vil derfor oftest give det bedste langsigtet resultat.
Læs mere om behandling for senfølger efter hjernerystelse i den nationale kliniske retningslinje
Brug for rådgivning?
- vi hjælper dig videre
Har du hjernerystelse eller er pårørende, tilbyder vi telefonisk hjælp og sparring via en række rådgivninger. Der er både en gratis rådgivning samt også specialiserede rådgivninger henvendt medlemmer af Hjernerystelsesforeningen.
Hvordan håndterer du langvarig hjernerystelse?
Ved langvarig hjernerystelse, er det vigtigt så vidt muligt, at kunne leve et liv på de præmisser man selv sætter op. Det betyder først og fremmest, man skal lære at gøre ting på en ny og mere hensigtsmæssig måde samt, at man skal blive god til at prioritere og sætte grænser.
Der er 3 vigtige områder man skal arbejde med ved længerevarende hjernerystelse; hverdagen, følelsesmæssig håndtering af problemstillingen samt det arbejdsrelaterede. Desuden er det også en god idé at have fokus på behandling/rehabilitering af tilstanden.
Hverdagsaktiviteter med hjernerystelse
Allerførst er det vigtigt at få hverdagen til at fungere, så kommer alt andet i anden række indtil da – herunder arbejde. Ved at sætte ting i system og planlægge dagen, kan man opnå en effektivisering.
Ved længerevarende hjernerystelse, kan det være en god idé at tale med en neuropsykolog omkring de problemstillinger man har til dagligt. At få sat ord på og arbejde med håndteringsstrategier, kan frigive yderligere ressourcer og gøre hverdagen mere overkommelig. At få dannet bare et lille overskud i hverdagen, er et vigtigt skridt i at komme ovenpå igen, da det giver råderum til mental bearbejdelse af tilstanden samt åbner det op for rekreative aktiviteter der er vigtige for ens velbefindende.
En udbredt model til aktivetsstyring er trafiklysmodellen. Her deler man aktiviteter op i grønne, gule og røde aktiviteter – alt efter hvor hårde de er for hjernen.
Grønne aktivteter: Dræner ikke energi eller giver energi – kan udføres uden risiko for forværring.
Gule aktiviteter: Energidrænende, men kan udføres i afmålte mængder md begrænset behov for hvile.
Røde aktiviteter: Meget drænende, kræver pauser undervejs eller længere restitution efterfølgende, ofte fra timer og op til en eller flere dage.
Det er op til den enkelte hjernerystelsesramte, at finde ud af hvilke aktiviteter som er grønne, gule og røde. Nogle laver et egentligt aktivitetsskema for hver dag eller uge, mens andre følger formen og rytmen for hvordan tilstanden er på den enkelte dag.
Til bedre håndtering af hverdagen, er samlet en række gode råd man kan følge her.
Den følelsesmæssige håndtering
Det er et stort tab, at måtte give afkald på ens gamle liv og indse man er ramt af en funktionsnedsættelse. For mange kan det medføre en tilstand af tristhed, modløshed samt følelsen af at være fanget i en situation, man ikke kan slippe ud af. De store omvæltninger i livet, hjernerystelsen har medført, kan for nogle på sigt medføre depression, angst eller stress. Afhængig af hvor hårdt man er ramt, kan det være gavnligt at tale situationen igennem med en krisepsykolog, der er ekspert i håndteringen af livskriser, herunder kriser forårsaget af traumer og sygdom.
Mange bliver desuden ekstra sensitive over for stress som kan medfører tilbagfald og forsinke helbredelsen. Vær derfor opmærksom på kroppens signaler på stress og tilrettelæg aktivtetsniveauet tilsvarende.
Læs mere om de svære følelser ved langvarig hjernerystelse her.
Arbejde
En stor del af vores identitet er bygget op omkring det arbejde eller den uddannelse man til dagligt varetager. Derfor rammes mange hårdt på deres identitet når kræfterne ikke længere rækker så langt som tidligere. Selv om det er bedst at vente med genoptagelse af arbejde til man er symptomfri, kan nogle alligevel være presset til at starte igen inden da, eller i forbindelse med en arbejdsprøvning. Det er vigtigt at indrette arbejdspladsen på sådan en måde at omgivelserne, transporten og kollegaernes tilgang til problemet ikke er med til at skabe en forværring.
Det skal du passe på med
Overforbrug af hovedpinemedicin
Tager man hovedpinepiller gennem en længere periode, risikerer man at udvikle en tilstand som kaldes medicinoverforbrugshovedpine. Det indebærer at medicinen vedligeholder selve hovedpinetilstanden eller endda kan forværre den. Følg anvisningen på pakken eller via egen læge og vær opmærksom på indtaget af smertestillende. Ved længerevarende hovedpinetilstande, kan en smerteklinik eller et hovedpinecenter være en hjælp.
Alkohol
Læg alkoholen på hylden. Det er ikke til at sige hvordan hjernen vil reagere og hvorfor tage chancen? Hvis du alligevel vælger at drikke, så læg højst ud med en halv genstand og øg mængden med ikke mere end en halv genstand per dag. Visse personer bliver særdeles alkoholintolerante efter hjernerystelse og oplever tilbagefald ved selv et mindre antal genstande. Nogle har ikke problemer med indtagelse af alkohol og opdager at det måske ovenikøbet tager toppen af hovedpinen. Dette kan for visse udmunde i et usundt forbrug af alkohol, da det bruges som selvmedicinering.
For hård motion – start forsigtigt op
Vær forsigtig når du genoptager motion. Hjernen kan ikke altid håndtere den øget puls/blodtryk og det kan give tilbagefald. Læg altid langsomt ud og vent mindst én dag med at øge hårdhedsgraden og øg den langsomt.
Find hjælp nær dig
Det er ikke altid nemt at finde rundt i behandlingstilbud for hjernerystelsesramte. Nedenfor finder du derfor indsatser og tilbud nær dig, som har ekspertise og erfaring i at hjælpe ramte godt videre. Indsatserne er delt op efter region.
