Ofte stillede spørgsmål om postcommotionelt syndrom

Mange der har været ramt af postcommotionelt syndrom, er kommet sig enten helt eller delvist. Den største forbedring sker dog inden for de første 12 måneder, men selv efter det første år, er det muligt at opleve bedring i tilstanden. Der findes desværre en restgruppe, der skal lære at leve med generne og hvor dagligdagen skal tilpasses efter disse.

Nej, efter skaden kan der opstå mange fysiske tilstande, der tager længere tid end 3 måneder før der opleves bedring. Nogle tilstande bliver ikke bedre før der aktivt tages hånd om dem enten via medicin eller gennem genoptræning af f.eks samsynsproblemer og det vestibulære system mens andre årsager er mere behandlingsresistente.

Selvom svaret endnu ikke kendes med sikkerhed, menes det at enzymprocesser der medvirker til nedbrydningen af medicin i kroppen, ændrer sig efter hjernerystelse. Denne ændring kan medføre, at man reagerer anderledes på medicin end før skaden.

Nej, følsomheden ved MR/CT skanninger er i langt de fleste tilfælde ikke god nok til at påvise skader efter hjernerystelse. Skanningerne kan udelukkende bruges til at vise mere alvorlige følgetilstande som blødninger i hjernen og andre alvorligere komplikationer. En negativ skanning er ikke ensbetydende med, at dine symptomer er indbildt.

Det er individuelt hvordan man reagerer på fuld narkose med PCS. Nogle oplever ingen problemer, mens andre får tilbagefald. Man løber derfor en vis risiko ved at komme i narkose og denne risiko skal selvfølgelig opvejes med vigtigheden af det kirurgiske indgreb.

Som udgangspunkt kan en almindelig neurologisk udredning ikke påvise følgesymptomerne og sværhedsgraden af disse efter hjernerystelse. Visse ramte lider af føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteterne samt balancebesvær som undersøgelsen godt kan eftervise. Dog kan de langt mere almindelige symptomer, som hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, udtrætning mm. ikke påvises. Dette kan skabe vanskeligheder når et forsikringsselskab eller en kommune sender en hjernerystelsesramt til neurologisk udredning, i den tro at undersøgelsen kan påvise gener af hjernerystelse, og der efterfølgende ikke findes noget unormalt.      

En neuropsykologisk udredning er et udemærket værktøj til dette formål, dog med visse begrænsninger. Undersøgelsen er målrettet skavanker som, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, nedsat opmærksomhed, problemer med planlægning samt andre kognitive områder. Disse områder er oftest der, hvor mange hjernerystelsesramte er hårdest ramt. Begrænsningerne ved undersøgelsen opstår i og med den ramtes kognitive færdigheder ikke er kendt før ulykken og der mangler derfor en baselineværdi. Det er altså ikke til at sige hvor meget skade der er sket, eller om vedkommende også havde nedsatte kognitive funktioner før ulykken. Undersøgelsen giver altså udelukkende et øjebliksbillede og neuropsykologen må derefter bruge alder, uddannelsesniveau, sygdomshistorik og andre parametre til at fastslå den ramtes kognitive funktionsniveau før ulykken.      

Ydermere er neuropsykologiske undersøgelser ikke i stand til at påvise den efterfølgende udmattelse og træthed som rammer mange hjernerystelsesramte efter hårdt mentalt arbejde. Den ramte performer muligvis rigtig godt i testen, men må efterfølgende være sengeliggende i dagevis. En neuropsykologisk test er derfor ikke perfekt, men indtil videre dog det bedste værktøj til formålet.  

Der kan være adskillige årsager til dine symptomer er værst når du vågner om morgenen og de langsomt aftager i løbet af dagen. De mest almindelige årsager er dækket her, der kan dog være mange flere end de her gennemgået.

Når man lægger sig til at sove, vil den liggende position få den støddæmpende, beskyttende væske (cerebrospinalvæsken) til at samle sig mere omkring hjernen og øge trykket en smule. I løbet af natten vil det øget tryk kunne virke irriterende for det følsomme/beskadiget nervevæv, hvilket forstærker symptomerne. I den oprejste stilling aftager symptomerne derfor i løbet af dagen efterhånden som trykket normaliseres og nervevævet kommer over irritationen.  

En anden årsag kan være, at nakken under uheldet har taget skade, og denne skade bliver provokeret når hovedet hviler på puden idet man vender og drejer sig i løbet af natten. Hovedet kan ofte komme til at ligge i en position der ikke er særlig ergonomisk gunstig, hvilket kommer til udtryk som forværret symptomer når du vågner.

Mange oplever derudover også ændringer i søvnmønster samt grad og varighed af forskellige søvnfaser. En forlænget REM fase under søvn kan netop fremme træthed og udmattethed om morgenen, som kan opstå på grund af forstyrrelser i kroppens cirkadiane rytme (søvnrytme). Der findes derudover en lang række andre søvnforstyrrelser, der kan spille en medvirkende faktor i det forværret symptombillede mange PCS ramte oplever om morgenen.     

Det er ikke en god idé at drikke alkohol, når man er ramt af langvarig hjernerystelse. Nogle kan godt tåle at drikke, men mange oplever en kraftig nedsat alkoholtolerance efter hjernerystelse, hvor selv ganske få genstande kan have en stærkt berusende virkning. Dette skyldes at hjernen i forvejen arbejder hårdt for at kompensere for skaden og derfor nemt bliver sat ud af balance.

At være påvirket af alkohol giver en voldsomt øget risiko for at pådrage sig et nyt hovedtraume, hvilket især skyldes den øgede risiko for faldulykker og svækket dømmekraft. Mange ramte af langvarig hjernerystelse, oplever desuden at blive decideret alkoholintolerante. Denne intolerance bevirker at alkohol, kan pådrage den ramte tilbagefald af tilstanden, som kan tage uger til måneder at genoprette.

Vælger man alligevel at drikke alkohol, så læg ud med en ½ genstand for at mærke effekten på kroppen. Øg højest mængden af alkoholindtag med ½ genstand per dag, så du kan stoppe i god tid inden du overskrider en tilbagefaldsgrænse. Anbefalingen er dog helt at holde sig fra alkohol.