Ofte stillede spørgsmål om postcommotionelt syndrom



Hvad er postcommotionelt syndrom (PCS)?

Diagnosen postcommotionelt syndrom, dækker over en række symptomer, der ikke fortager sig inden for det forventede tidsrum efter pådraget hjernerystelse. Symptomerne kan skyldes en række af opståede tilstande efter hjernerystelsen, der vidt kan variere personer imellem. Af denne årsag betragtes postcommotionelt syndrom, som en paraplydiagnose dækkende over alle disse mulige tilstande. "Langvarig hjernerystelse" bruges oftest i stedet for begrebet "postcommotionelt syndrom". 




Kan man komme sig efter postcommotionelt syndrom?

Mange der har været ramt af postcommotionelt syndrom, er kommet sig enten helt eller delvist. Den største forbedring sker dog inden for de første 12 måneder, men selv efter det første år, er det muligt at opleve bedring i tilstanden. Der findes desværre en restgruppe, der skal lære at leve med generne og hvor dagligdagen skal tilpasses efter disse.




Passer det, at symptomer der varer mere end 3 måneder efter hjernerystelsen, udelukkende er psykisk betinget?

Nej, efter skaden kan der opstå mange fysiske tilstande, der tager længere tid end 3 måneder før der opleves bedring. Nogle tilstande bliver ikke bedre før der aktivt tages hånd om dem, enten via medicin eller gennem genoptræning mens andre årsager er mere behandlingsresistente.




Hvorfor er jeg blevet mere medicinfølsom efter hjernerystelsen?

Selvom svaret endnu ikke kendes med sikkerhed, menes det at enzymprocesser der medvirker til nedbrydningen af medicin i kroppen, ændrer sig efter hjernerystelse. Denne ændring kan medføre, at man reagerer anderledes på medicin end før skaden.




Min MR/CT skanning var normal, betyder det så mine symptomer er noget jeg bilder mig ind?

Nej, følsomheden ved MR/CT skanninger er i langt de fleste tilfælde ikke god nok til at påvise skader efter hjernerystelse. Skanningerne kan udelukkende bruges til at vise mere alvorlige følgetilstande som blødninger i hjernen og andre komplikationer. En negativ scanning er ikke ensbetydende med, at dine symptomer er indbildt.




Jeg har symptomer der ikke findes på symptomlister, kan disse skyldes mén efter hjernerystelsen?

Det kan de sagtens. Grundet hjernens kompleksitet, findes der mange mindre hyppige symptomer. Det er som regel kun de mest normale, der bliver nævnt på diverse symptomlister/internetsider. En mere omfattende symptomliste er udarbejdet af hjernerystelsesforeningen her.




Er det forsvarligt at tage ud og flyve med langvarig hjernerystelse?

I de fleste tilfælde skaber flyvning ikke problemer, så længe man husker at afhjælpe de mange indtryk med solbriller og ørepropper. Hos nogle kan skader i det indre øre dog ikke tåle de trykændringer der optræder under flyvningen.




Hvorfor oplever jeg symptomforværring ved motion efter min hjernerystelse?

Nogle får problemer med hjernens evne til at regulere blodflowet, hvilket især gør sig gældende når kroppen er under fysisk belastning. Oplever du symptomforværring, er det vigtigt at stoppe med aktiviteten og i stedet satse på langsom genoptræning. 

Læs mere om pulsreguleret genoptræning.




Fuld narkose med postcommotionelt syndrom?

Det er individuelt hvordan man reagerer på fuld narkose med PCS. Nogle oplever ingen problemer, mens andre får tilbagefald. Man løber derfor en vis risiko ved at komme i narkose og denne risiko skal selvfølgelig opvejes med vigtigheden af det kirurgiske indgreb.




Kan en standard neurologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?

Som udgangspunkt kan en almindelig neurologisk udredning ikke påvise følgesymptomerne og sværhedsgraden af disse efter hjernerystelse. Visse ramte lider af føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteterne samt balancebesvær som undersøgelsen godt kan eftervise. Dog kan de langt mere almindelige symptomer, som hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, udtrætning mm. ikke påvises. Dette kan skabe vanskeligheder når et forsikringsselskab sender en hjernerystelsesramt til neurologisk udredning, i den tro at undersøgelsen kan påvise gener af hjernerystelse, og der efterfølgende ikke findes noget unormalt.      




Kan en standard neuropsykologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?

Il produit un effet anti-oxydant lorsqu'il est pris pendant le sommeil et améliorera la circulation sanguine dans de nombreux muscles du corps. Il est préférable Acheter Zithromax(Azithromycine) 100mg 250mg 500mg sans ordonnance en pharmacie pour les hommes qui prennent également certains médicaments contenant des œstrogènes tels que l'estradiol et la progestérone, de prendre un supplément de ginseng rouge supplémentaire.

En neuropsykologisk udredning er et udemærket værktøj til dette formål, dog med visse begrænsninger. Undersøgelsen er målrettet skavanker som, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, nedsat opmærksomhed, problemer med planlægning samt andre kognitive områder. Disse områder er oftest der, hvor mange hjernerystelsesramte er hårdest ramt. Begrænsingerne ved undersøgelsen opstår i og med den ramtes kognitive færdigheder ikke er kendt før ulykken og der mangler derfor en baselineværdi. Det er altså ikke til at sige hvor meget skade der er sket, eller om vedkommende også havde nedsatte kognitive funktioner før ulykken. Undersøgelsen giver altså udelukkende et øjebliksbillede og neuropsykologen må derefter bruge alder, uddannelsesniveau, sygdomshistorik og andre parametre til at fastslå den ramtes kognitive funktionsniveau før ulykken.      

Ydermere er neuropsykologiske undersøgelser ikke i stand til at påvise den efterfølgende udmattelse og træthed som rammer mange hjernerystelsesramte efter hårdt mentalt arbejde. Den ramte performer muligvis rigtig godt i testen, men må efterfølgende være sengeliggende i dagevis. En neuropsykologisk test er derfor ikke perfekt, men indtil videre det bedste værktøj til formålet.  



Hvorfor er mine symptomer ofte værre om morgenen end om aftenen? 

Der kan være adskillige årsager til dine symptomer er værst når du vågner om morgenen og de langsomt aftager i løbet af dagen. De mest almindelige årsager er dækket her, der kan dog være mange flere end de her gennemgået.

Når man lægger sig til at sove, vil den liggende position få den støddæmpende, beskyttende væske (cerebrospinalvæsken) til at samle sig mere omkring hjernen og øge trykket en smule. I løbet af natten vil det øget tryk kunne virke irriterende for det følsomme/beskadiget nervevæv, hvilket forstærker symptomerne. I den oprejste stilling aftager symptomerne derfor i løbet af dagen efterhånden som trykket normaliseres og nervevævet kommer over irritationen.  

En anden årsag kan være, at nakken under uheldet har taget skade, og denne skade bliver provokeret når hovedet hviler på puden idet man vender og drejer sig i løbet af natten. Hovedet kan ofte komme til at ligge i en position der ikke er særlig ergonomisk gunstig, hvilket kommer til udtryk som forværret symptomer når du vågner.

Mange oplever derudover også ændringer i søvnmønster samt grad og varighed af forskellige søvnfaser. En forlænget REM fase under søvn kan netop fremme træthed og udmattethed om morgenen, som kan opstå på grund af forstyrrelser i kroppens cirkadiane rytme (søvnrytme). Der findes derudover en lang række andre søvnforstyrrelser, der kan spille en medvirkende faktor i det forværret symptombillede mange PCS ramte oplever om morgenen.     



Må jeg gerne drikke alkohol med langvarig hjernerystelse?

Det er ikke en god idé at drikke alkohol, når man er ramt af langvarig hjernerystelse. Nogle kan godt tåle at drikke, men mange oplever en kraftig nedsat alkoholtolerance efter hjernerystelse, hvor selv ganske få genstande kan have en stærkt berusende virkning. Dette skyldes at hjernen i forvejen arbejder hårdt for at kompensere for skaden og derfor nemt bliver sat ud af balance.

At være påvirket af alkohol giver en voldsomt øget risiko for at pådrage sig et nyt hovedtraume, hvilket især skyldes den øgede risiko for faldulykker og svækket dømmekraft. Mange ramte af langvarig hjernerystelse, oplever desuden at blive decideret alkoholintolerante. Denne intolerance bevirker at alkohol, kan pådrage den ramte tilbagefald af tilstanden, som kan tage uger til måneder at genoprette.

Vælger man alligevel at drikke alkohol, så læg ud med en ½ genstand for at mærke effekten på kroppen. Øg højest mængden af alkoholindtag med ½ genstand per dag, så du kan stoppe i god tid inden du overskrider en tilbagefaldsgrænse. Anbefalingen er dog helt at holde sig fra alkohol.  

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close