Ofte stillede spørgsmål om postcommotionelt syndrom



Hvad er postcommotionelt syndrom (PCS)?

Diagnosen postcommotionelt syndrom, dækker over en række symptomer, der ikke fortager sig inden for det forventede tidsrum efter pådraget hjernerystelse. Symptomerne kan skyldes en række af opståede tilstande efter hjernerystelsen, der vidt kan variere personer imellem. Af denne årsag betragtes postcommotionelt syndrom, som en paraplydiagnose dækkende over alle disse mulige tilstande. "Langvarig hjernerystelse" bruges oftest i stedet for begrebet "postcommotionelt syndrom". 




Kan man komme sig efter postcommotionelt syndrom?

Mange der har været ramt af postcommotionelt syndrom, er kommet sig enten helt eller delvist. Den største forbedring sker dog inden for de første 12 måneder, men selv efter det første år, er det muligt at opleve bedring i tilstanden. Der findes desværre en restgruppe, der skal lære at leve med generne og hvor dagligdagen skal tilpasses efter disse.




Passer det, at symptomer der varer mere end 3 måneder efter hjernerystelsen, udelukkende er psykisk betinget?

Nej, efter skaden kan der opstå mange fysiske tilstande, der tager længere tid end 3 måneder før der opleves bedring. Nogle tilstande bliver ikke bedre før der aktivt tages hånd om dem, enten via medicin eller gennem genoptræning mens andre årsager er mere behandlingsresistente.




Hvorfor er jeg blevet mere medicinfølsom efter hjernerystelsen?

Selvom svaret endnu ikke kendes med sikkerhed, menes det at enzymprocesser der medvirker til nedbrydningen af medicin i kroppen, ændrer sig efter hjernerystelse. Denne ændring kan medføre, at man reagerer anderledes på medicin end før skaden.




Min MR/CT skanning var normal, betyder det så mine symptomer er noget jeg bilder mig ind?

Nej, følsomheden ved MR/CT skanninger er i langt de fleste tilfælde ikke god nok til at påvise skader efter hjernerystelse. Skanningerne kan udelukkende bruges til at vise mere alvorlige følgetilstande som blødninger i hjernen og andre komplikationer. En negativ scanning er ikke ensbetydende med, at dine symptomer er indbildt.




Jeg har symptomer der ikke findes på symptomlister, kan disse skyldes mén efter hjernerystelsen?

Det kan de sagtens. Grundet hjernens kompleksitet, findes der mange mindre hyppige symptomer. Det er som regel kun de mest normale, der bliver nævnt på diverse symptomlister/internetsider. En mere omfattende symptomliste er udarbejdet af hjernerystelsesforeningen her.




Er det forsvarligt at tage ud og flyve med langvarig hjernerystelse?

I de fleste tilfælde skaber flyvning ikke problemer, så længe man husker at afhjælpe de mange indtryk med solbriller og ørepropper. Hos nogle kan skader i det indre øre dog ikke tåle de trykændringer der optræder under flyvningen.




Hvorfor oplever jeg symptomforværring ved motion efter min hjernerystelse?

Nogle får problemer med hjernens evne til at regulere blodflowet, hvilket især gør sig gældende når kroppen er under fysisk belastning. Oplever du symptomforværring, er det vigtigt at stoppe med aktiviteten og i stedet satse på langsom genoptræning. 

Læs mere om pulsreguleret genoptræning.




Fuld narkose med postcommotionelt syndrom?

Det er individuelt hvordan man reagerer på fuld narkose med PCS. Nogle oplever ingen problemer, mens andre får tilbagefald. Man løber derfor en vis risiko ved at komme i narkose og denne risiko skal selvfølgelig opvejes med vigtigheden af det kirurgiske indgreb.




Kan en standard neurologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?

Som udgangspunkt kan en almindelig neurologisk udredning ikke påvise følgesymptomerne og sværhedsgraden af disse efter hjernerystelse. Visse ramte lider af føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteterne samt balancebesvær som undersøgelsen godt kan eftervise. Dog kan de langt mere almindelige symptomer, som hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, udtrætning mm. ikke påvises. Dette kan skabe vanskeligheder når et forsikringsselskab sender en hjernerystelsesramt til neurologisk udredning, i den tro at undersøgelsen kan påvise gener af hjernerystelse, og der efterfølgende ikke findes noget unormalt.      




Kan en standard neuropsykologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?

En neuropsykologisk udredning er et udemærket værktøj til dette formål, dog med visse begrænsninger. Undersøgelsen er målrettet skavanker som, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, nedsat opmærksomhed, problemer med planlægning samt andre kognitive områder. Disse områder er oftest der, hvor mange hjernerystelsesramte er hårdest ramt. Begrænsingerne ved undersøgelsen opstår i og med den ramtes kognitive færdigheder ikke er kendt før ulykken og der mangler derfor en baselineværdi. Det er altså ikke til at sige hvor meget skade der er sket, eller om vedkommende også havde nedsatte kognitive funktioner før ulykken. Undersøgelsen giver altså udelukkende et øjebliksbillede og neuropsykologen må derefter bruge alder, uddannelsesniveau, sygdomshistorik og andre parametre til at fastslå den ramtes kognitive funktionsniveau før ulykken.      

Ydermere er neuropsykologiske undersøgelser ikke i stand til at påvise den efterfølgende udmattelse og træthed som rammer mange hjernerystelsesramte efter hårdt mentalt arbejde. Den ramte performer muligvis rigtig godt i testen, men må efterfølgende være sengeliggende i dagevis. En neuropsykologisk test er derfor ikke perfekt, men indtil videre det bedste værktøj til formålet.  



Hvorfor er mine symptomer ofte værre om morgenen end om aftenen? 

Der kan være adskillige årsager til dine symptomer er værst når du vågner om morgenen og de langsomt aftager i løbet af dagen. De mest almindelige årsager er dækket her, der kan dog være mange flere end de her gennemgået.

Når man lægger sig til at sove, vil den liggende position få den støddæmpende, beskyttende væske (cerebrospinalvæsken) til at samle sig mere omkring hjernen og øge trykket en smule. I løbet af natten vil det øget tryk kunne virke irriterende for det følsomme/beskadiget nervevæv, hvilket forstærker symptomerne. I den oprejste stilling aftager symptomerne derfor i løbet af dagen efterhånden som trykket normaliseres og nervevævet kommer over irritationen.  

En anden årsag kan være, at nakken under uheldet har taget skade, og denne skade bliver provokeret når hovedet hviler på puden idet man vender og drejer sig i løbet af natten. Hovedet kan ofte komme til at ligge i en position der ikke er særlig ergonomisk gunstig, hvilket kommer til udtryk som forværret symptomer når du vågner.

Mange oplever derudover også ændringer i søvnmønster samt grad og varighed af forskellige søvnfaser. En forlænget REM fase under søvn kan netop fremme træthed og udmattethed om morgenen, som kan opstå på grund af forstyrrelser i kroppens cirkadiane rytme (søvnrytme). Der findes derudover en lang række andre søvnforstyrrelser, der kan spille en medvirkende faktor i det forværret symptombillede mange PCS ramte oplever om morgenen.     



Må jeg gerne drikke alkohol med langvarig hjernerystelse?

Det er ikke en god idé at drikke alkohol, når man er ramt af langvarig hjernerystelse. Nogle kan godt tåle at drikke, men mange oplever en kraftig nedsat alkoholtolerance efter hjernerystelse, hvor selv ganske få genstande kan have en stærkt berusende virkning. Dette skyldes at hjernen i forvejen arbejder hårdt for at kompensere for skaden og derfor nemt bliver sat ud af balance.

At være påvirket af alkohol giver en voldsomt øget risiko for at pådrage sig et nyt hovedtraume, hvilket især skyldes den øgede risiko for faldulykker og svækket dømmekraft. Mange ramte af langvarig hjernerystelse, oplever desuden at blive decideret alkoholintolerante. Denne intolerance bevirker at alkohol, kan pådrage den ramte tilbagefald af tilstanden, som kan tage uger til måneder at genoprette.

Vælger man alligevel at drikke alkohol, så læg ud med en ½ genstand for at mærke effekten på kroppen. Øg højest mængden af alkoholindtag med ½ genstand per dag, så du kan stoppe i god tid inden du overskrider en tilbagefaldsgrænse. Anbefalingen er dog helt at holde sig fra alkohol.  

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).


Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Hjernerystelsesforeningen

Lergravsvej 53, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 42 92 77 15
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk

CVR: 34775184

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, samtykkes til dette.

Der bruges udelukkende cookies på denne side til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens font. Ingen personlige oplysninger bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart.

Close