Hjem → Ofte stillede sporgsmal om pcs
Ofte stillede spørgsmål om senfølger efter hjernerystelse
I denne sektion besvarer vi en række hyppige spørgsmål om senfølger efter hjernerystelse.
10 MIN LÆSNING
Hvad er senfølger efter hjernerystelse?
Senfølger efter hjernerystelse dækker over en række symptomer, der ikke fortager sig inden for 4-12 uger. Symptomerne kan variere i, hvordan – og hvor meget – de optræder hos den enkelte, der er ramt af hjernerystelse. Du kan læse mere om de symptomer, der kan optræde ved en langvarig hjernerystelse her.
Kan man komme sig efter senfølger efter hjernerystelse?
De fleste der har været ramt af senfølger efter hjernerystelse, er kommet sig enten helt eller delvist. Den største forbedring sker dog inden for de første 12 måneder, men selv efter det første år, er det muligt at opleve bedring. Der findes desværre en restgruppe, der skal lære at leve med generne og hvor dagligdagen skal tilpasses efter disse.
Passer det at symptomer, der varer mere end 3 måneder efter hjernerystelsen udelukkende er psykisk betinget?
Nej. Der er endnu ikke vished omkring, hvorfor nogen oplever senfølger efter en hjernerystelse, når andre ikke gør. I nogle tilfælde bliver den ramte ikke bedre før der aktivt tages hånd om dem enten ved medicinindtag eller gennem genoptræning af f.eks. samsynet, vestibulærsansen, nakken mv.
Hvorfor er jeg blevet mere medicinfølsom efter hjernerystelsen?
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvorfor nogen er blevet mere medicinfølsomme efter sin hjernerystelse. Nogle mener dog at enzymprocesser, der medvirker til nedbrydningen af medicin i kroppen ændrer sig efter hjernerystelse. Denne ændring kan medføre, at man reagerer anderledes på medicin end man gjorde før sin skade.
Min MR/CT skanning var normal, betyder det så mine symptomer er noget jeg bilder mig ind?
Nej, MR- og CT-scanninger er i langt de fleste tilfælde ikke tilstrækkelige til at påvise skader efter hjernerystelse. Skanningerne kan udelukkende bruges til at vise mere alvorlige følgetilstande såsom blødninger i hjernen og andre alvorligere komplikationer. En scanning, der ikke påviser noget, er ikke ensbetydende med at dine symptomer ikke er til stede.
Jeg har symptomer der ikke findes på symptomlister, kan disse skyldes mén efter hjernerystelsen?
Det kan de sagtens. Grundet hjernens kompleksitet, findes der mange mindre hyppige eller sjældne symptomer. Det er som regel kun de mest normale, der bliver nævnt på diverse symptomlister/internetsider. En mere omfattende symptomliste er udarbejdet af Hjernerystelsesforeningen her.
Hvorfor oplever jeg symptomforværring ved motion efter min hjernerystelse?
Nogen får problemer med hjernens evne til at regulere blodcirkulationen, hvilket især gør sig gældende når kroppen er under fysisk belastning. Oplever du symptomforværring, er det vigtigt at stoppe med aktiviteten og i stedet satse på langsom genoptræning.
Læs mere om pulsreguleret genoptræning.
Kan jeg få symptomforværring af at komme i fuld narkose med hjernerystelse?
Det er individuelt, hvordan man reagerer på fuld narkose med hjernerystelse. Nogle oplever ingen problemer, mens andre får tilbagefald. Man løber derfor en vis risiko ved at komme i narkose, og denne risiko skal selvfølgelig opvejes med vigtigheden af det kirurgiske indgreb.
Kan en standard neuropsykologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?
Som udgangspunkt kan en almindelig neurologisk udredning ikke påvise følgesymptomerne og sværhedsgraden af disse efter en hjernerystelse. Visse ramte lider af føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteterne samt balancebesvær som undersøgelsen godt kan eftervise. Dog kan de langt mere almindelige symptomer, såsom hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, udtrætning mm. ikke påvises. Dette kan skabe vanskeligheder, når et forsikringsselskab eller en kommune sender en hjernerystelsesramt til neurologisk udredning i den tro, at undersøgelsen kan påvise gener af hjernerystelse, og der efterfølgende ikke findes noget, der ud fra deres udredning påviser, at der er tale om en hjernerystelse.
Kan en standard neuropsykologisk undersøgelse påvise mén ved langvarig hjernerystelse?
En neuropsykologisk udredning er et udemærket værktøj til dette formål, dog med visse begrænsninger. Undersøgelsen er målrettet symptomer såsom: hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, nedsat opmærksomhed, problemer med planlægning samt andre symptomer inden for det kognitive område. Det kognitive er oftest der, hvor mange hjernerystelsesramte er hårdest ramt. Begrænsningerne ved undersøgelsen opstår, da den ramtes kognitive færdigheder ikke er kendt før ulykken, og der mangler derfor en baselineværdi. Det er altså ikke til at sige, hvor meget skade der er sket eller om vedkommende også havde nedsatte kognitive funktioner før ulykken. Undersøgelsen giver altså udelukkende et øjebliksbillede og neuropsykologen må derefter bruge alder, uddannelsesniveau, sygdomshistorik og andre parametre til at fastslå den ramtes kognitive funktionsniveau før ulykken.
Ydermere er neuropsykologiske undersøgelser ikke i stand til at påvise den efterfølgende udmattelse og træthed, som rammer mange hjernerystelsesramte efter hårdt mentalt arbejde. Den ramte performer muligvis rigtig godt i testen, men må efterfølgende være sengeliggende i dagevis. En neuropsykologisk test er derfor ofte ikke tilstrækkelig, men et godt værktøj i undersøgelsen af den ramte.
Hvorfor er mine symptomer ofte værre om morgenen end om aftenen?
Der kan være adskillige årsager til dine symptomer er værst, når du vågner om morgenen, og at de langsomt aftager i løbet af dagen. De mest almindelige årsager er dækket her; der kan dog være tale om andre grunde end beskrevet i nedenstående.
Når man lægger sig til at sove vil den liggende position få den støddæmpende, beskyttende væske (cerebrospinalvæsken) til at samle sig mere omkring hjernen og øge trykket en smule. I løbet af natten vil det øget tryk kunne virke irriterende for det følsomme/beskadiget nervevæv, hvilket kan forstærke symptomerne. I den oprejste stilling aftager symptomerne i løbet af dagen efterhånden som trykket normaliseres og nervevævet kommer over irritationen.
En anden årsag kan være at nakken under uheldet har taget skade, og denne skade bliver provokeret når hovedet hviler på puden idet man vender og drejer sig i løbet af natten. Hovedet kan ofte komme til at ligge i en position, der ikke er særlig ergonomisk gunstig, hvilket kommer til udtryk som forværret symptomer, når du vågner.
Mange oplever derudover også ændringer i søvnmønsteret samt grad og varighed af forskellige søvnfaser. En forlænget REM fase under søvn kan netop fremme træthed og udmattethed om morgenen, som kan opstå på grund af forstyrrelser i kroppens cirkadiane rytme (søvnrytme). Der findes derudover en lang række andre søvnforstyrrelser, der kan spille en medvirkende faktor i det forværret symptombillede mange hjernerystelsesramte oplever om morgenen.
Må jeg gerne drikke alkohol med langvarig hjernerystelse?
Det er ikke en god idé at drikke alkohol, når man er ramt af langvarig hjernerystelse. Nogle kan godt tåle at drikke, men mange oplever en kraftig nedsat alkoholtolerance efter hjernerystelse, hvor selv ganske få genstande kan have en stærkt berusende virkning. Dette skyldes at hjernen i forvejen arbejder hårdt for at kompensere for skaden, og derfor nemt bliver sat ud af balance.
At være påvirket af alkohol giver en voldsomt øget risiko for at pådrage sig et nyt hovedtraume, hvilket især skyldes den øgede risiko for faldulykker og svækket dømmekraft. Mange ramte af langvarig hjernerystelse oplever desuden at blive decideret alkoholintolerante. Denne intolerance bevirker at alkohol kan pådrage den ramte tilbagefald af tilstanden, som kan tage uger til måneder at genoprette.
Vælger man alligevel at drikke alkohol, så læg ud med en ½ genstand for at mærke effekten på kroppen. Øg højest mængden af alkoholindtag med ½ genstand per gang, så du kan stoppe i god tid inden du overskrider en tilbagefaldsgrænse. Anbefalingen er dog helt at holde sig fra alkohol.
Hjernerystelseslinjen – Ring til os
Har du yderligere spørgsmål om hjernerystelse eller har du brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte Hjernerystelseslinjen. Linjen er åben for alle, og vi besvarer dit opkald, sms eller mail typisk inden for 7 dage.