Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Fysioterapeutisk retningslinje for behandling af hjernerystelse

I maj 2021 udkom den kliniske retningslinje Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. Retningslinjen afsøger vidensgrundlaget for fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og monitorering af patienter, der har senfølger efter en hjernerystelse.

Baggrunden for den fysioterapeutiske retningslinje

Den fysioterapeutiske retningslinje er en dansk oversættelse af en engelsk retningslinje. Indtil da fandtes ingen samlet dokumentation for anbefalinger til fysioterapeutisk behandling og undersøgelse af hjernerystelsespatienter. Retningslinjens oversættelse blev indledt af Dansk Center for Hjernerystelse og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, hvor slutresultatet har udmundet sig i en systematiseret tilgang til hjernerystelsespatienter under hensyntagen til danske forhold.

Retningslinjen sætter fokus på fire overordnede fysioterapeutiske domæner, hvor man som patient kan modtage hjælp til behandling af senfølger og bygger på princippet om aktiv rehabilitering, hvor fokus ligger på gradueret øvelser og indsatser inden for de domæner, hvor man oplever vanskeligheder. 

Den fysioterapeutiske retningslinje, er uafhængig af den tidligere udgivne nationale kliniske retningslinje for behandling af senfølger efter hjernerystelse (læs mere), men har sammenfald på enkelte indsatsområder. Samlet set udgør de to retningslinjer et centralt omdrejningspunkt for korrekt håndtering af senfølger efter hjernerystelse for patienter og praktikere.

Hvad kan jeg som patient bruge retningslinjen til?

Der findes indsatser mod senfølger efter hjernerystelse – og de virker

For det første er retningslinjens anbefalinger et tegn på, at man som hjernerystelsespatient rent faktisk har mulighed for at modtage behandling for de symptomer man kæmper med. Nogle hører måske at man ikke kan gøre så meget ved det, men der er hjælp at hente i den eksisterende viden – og retningslinjerne er nu også tilgængelige i dansk regi. Med viden om retningslinjens baggrund og indhold, udgør værktøjet altså en forsikring til patienten om, at der er veje at afsøge i forhold til at opnå bedring.

Det skal bemærkes at retningslinjen er målrettet patienter fra 8 år og op efter. Dog er det muligt at benytte den til børn under 8 år under den forudsætning at det manglende datagrundlag for målgruppen, skaber en hvis usikkerhed i forhold til anbefalingernes validitet.  

Forventningsafstemning og faglig baggund

Det er vigtigt at man opsøger behandlere der har specifik viden og erfaring inden for rehabilitering efter hjernerystelse. Ved indledende kontakt med en behandler, kan retningslinjen derfor være et godt udgangspunkt for at afsøge, om en forventet indsats bygger på de værktøjer og metoder, som retningslinjen anbefaler.

 Vær ikke bange for at spørge ind til om en behandler har den nødvendige erfaring til at kunne hjælpe dig videre. Mange fysioterapeuter skriver på deres hjemmeside om de tager sig af senfølger efter hjernerystelse eller er villige til at henvise dig videre til kollegaer som har ekspertisen.

Vigtige nedslagspunkter i retningslinjen

Den fysioterapeutiske retningslinje undersøger den tilgængelige viden inden for en række områder såsom hvor mange som rammes af hjernerystelse, risikofaktorer for forsinket bedring samt fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og fremgang i forbindelse med hjernerystelse. 

De vigtigste opsummeringer i rapporten er følgende:

Hjernerystelse anerkendes internationalt som en stor sundhedsmæssig udfordring, særligt grundet de mange antal ramte og efterfølgende risiko for nedsat funktionspåvirkning.
Fysioterapeuter spiller en vigtig rolle i udredning og behandling af senfølger efter hjernerystelse og der sættes i retningslinjen fokus på fire centrale indsatsområder.
Senfølger kræver ofte en tværfaglig indsats, herunder ved samtidig auditive-, visuelle forstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser, søvnproblemer eller kroniske hovedpinesymptomer.
Behandling af hjernerystelse skal følge princippet om aktiv rehabilitering, hvor tilgangen er en målrettet gradueret øgning i aktivitetsniveauet, kombineret med øvelser, patientuddannelse og interventioner der retter sig specifikt til den enkelte patients symptombillede.
Patienter med senfølger efter hjernerystelse er en bredt sammensat gruppe, hvor årsagen til symptombilledet forekommer i et komplekst samspil mellem mange faktorer, hvorfor hvert patientforløb skal håndteres efter et individuelt tilpasset behandlingsprogram.
Den nuværende viden inden for fysioterapeutisk behandling, mangler i vidt omfang en grad af standardisering, hvor ensartet værktøjer og tilgange skal danne rammerne for en fast procedurer vedrørende undersøgelse, behandling og effektmål for hjernerystelsesramte.

Retningslinjen fokuserer på fire indsatsområder

Den fysioteraputiske retningslinje retter fokus mod fire fysioterapeutiske indsatsområder, som er relevante at inddrage i behandlingen af senfølger efter hjernerystelse:

  • Cervikal muskuloskeletal funktionsnedsættelse
    (Nedsat funktion af muskler og led i nakkeregionen)

     

  • Vestibulær-okulomotorisk funktionsnedsættelse
    (Funktionspåvirkning af balanceorganer og synspåvirkning – herunder samspillet mellem disse)

     

  • Autonom dysfunktion og anstrengelsesintolerance
    (Påvirkning af det autonome nervesystem herunder symptomforværring ved fysisk anstrengelse)

     

  • Motorisk funktionsnedsættelse
    (Ex. nedsat koordinering, dårligere balance og kropslig kontrol, nedsat reaktionstid mm.)
 

Hvert indsatsområde er igen delt op og beskrevet i emnerne undersøgelse, intervention samt monitorering og effektmål.

Fysioterapeutisk retningslinje - Fuld version

Den fulde udgave af den fysioterapeutiske retningslinje er på 85 sider og gennemgår evidensvurderinger og overvejelser i detaljer.

Indholdsfortegnelsen giver et fint indblik i rapportens områder og mange sektioner kan læses separat, så se gerne om der behandles emner med særlig interesse for dig.

Fysioterapeutisk-retningslinje-nkr

Andre informationer om retningslinjen

De beskrevne formål er i den kliniske retningslinje angivet som:

• Systematisk at identificere og beskrive den tilgængelige videnskabelige evidens angående fysioterapeuters undersøgelse, behandling og monitorering af patienter, der har pådraget sig en hjernerystelse.

• At levere evidensbaserede anbefalinger for fysioterapeuters undersøgelse og behandling af patienter, der har pådraget sig en hjernerystelse.

• At uddanne alle interessenter angående fysioterapeuters kliniske praksis ift. patienter, der har pådraget sig en hjernerystelse.

Sekundært er formålet, at

• Identificere og tydeliggøre aktuel mangel på viden relateret til fysioterapeutisk praksis ved hjernerystelse.

• Give praksisanbefalinger til fysioterapeuter på områder, hvor der mangler evidens.

Lisbeth Lund Pedersen, fysioterapeut, MSc.PT, Specialist i Sportsfysioterapi, Svendborg Kommune

Henriette Henriksen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade og Dansk Center For Hjernerystelse, København

Birgitte Thode, fysioterapeut, SocD, Specialist i Neurologisk fysioterapi, NeuroFys.dk – Klinik for Neurologisk genoptræning, Holstebro

Mette Lund, fysioterapeut, LundNeuroFys, Billund samt Fysio- og ergoterapien, Kolding Sygehus

Nikolaj Kaufmann, fysioterapeut, BSc.PT, osteopat D.O., M.R.O.DK, Næstved Rygcenter, Næstved

Karen Kotila, fysioterapeut, MSc. Sports Physical Therapy, Specialist i Sportsfysioterapi og DSSF

Lars Henrik Larsen, fysioterapeut, MHA, MSc.PT, næstformand i Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) og Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi, (grafisk design).

Den danske oversættelse er finansieret af midler fra:

  • Dansk Selskab for Fysioterapi
  • Dansk Center for Hjernerystelse
  • Dansk Selskab for Sportsfysioterapi

Læs mere

Du kan læse om den fysioterapeutiske kliniske retningslinje ved at besøge Dansk Center for Hjernerystelse.
For flere retningslinjer kan vi henlede til sektionen omhandlende Den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse (læs mere her).
Læs også mere om fysioterapeutisk behandling af vestibulær problemer samt om undersøgelse og træning af nakken efter hjernerystelse.

Original klinisk retningslinje

Quatman-Yates CC, Hunter-Giordano A, Shimamura KK, Landel R, Alsalaheen BA, Hanke TA, McCulloch KL. Physical Therapy Evaluation and Treatment After Concussion/Mild Traumatic Brain Injury. J Orthop Sports Phys Ther. 2020 Apr;50(4):CPG1-CPG73. doi: 10.2519/jospt.2020.0301. PMID: 32241234.

Dansk oversættelse af original retningslinje

Dansk Selskab for Fysioterapi (2021). Klinisk retningslinje for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. Oversat og tilpasset fra den amerikanske retningslinje udgivet af the Academy of Orthopaedic Physical Therapy of the American Physical Therapy Association

Separat udgivelse af flowcharts i retningslinjen, kan hentes som PDF udgave her

Kilder