Erstatning består af en række underposter. Systemet er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige poster.
Midlertidige poster:
– Godtgørelse for svie og smerte
– Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
– Erstatning for behandlingsudgifter og andet tab
Varige poster:
– Godtgørelse for varigt mén
– Erhvervsevnetabserstatning
– Erstatning for varige behandlingsudgifter
– Godtgørelse for tort (under helt særlige omstændigheder)
De midlertidige poster:
Godtgørelse for svie og smerte
Godtgørelsen skal kompensere for smerterne og ulempen, du har i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse. Alle behandles ens uanset alder og køn. Godtgørelsen udgør kr. 220,00 pr. sygedag (2023) og kan kræves, indtil man enten bliver helt rask, eller til det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 85.500,00 (2023).
Godtgørelse for svie og smerte er skattefri.
Tabt arbejdsfortjeneste
Erstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke, hvis du ikke kan passe dit arbejde og mister lønindkomst. Det er kun “nettotabet”, der kan kræves dækket. Det vil sige, at man ved beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende.
Indtægtstabet dækkes, indtil du kan begynde at arbejde igen. Hvis man må formode, at du vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt at skønne over erhvervsevnen. Forsikringsselskaberne kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et forskud).
Tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig.
Helbredelsesudgifter og andet tab
Erstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis medicinudgifter, behandlingsudgifter og udgifter til transport til behandlinger og undersøgelser.
Retspraksis er ganske restriktiv. Man kan som udgangspunkt kun forvente, at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode, og helt nødvendige hjælpemidler, der ikke er betalt fra anden side, for eksempel det offentlige. Forsikringsselskaberne (og domstolene), er således meget tilbageholdende med at anerkende erstatning for udgifter til ”vedligeholdende” behandlinger hos eksempelvis fysioterapeut. Normalt vil disse udgifter kun blive erstattet i en begrænset periode (op til et år) efter ulykken.
De varige poster:
Varigt mén
Godtgørelsen skal kompensere de varige helbredsmæssige gener og ulemper. Méngraden fastsættes på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse. Méntabellen har et særligt afsnit om senfølger efter hjerneskade (postcommotionelt syndrom), afsnit A.4.
A.4.1. Postcommotionelt syndrom (senfølger efter hjernerystelse)
Det vil sige kognitive og affektive symptomer opstået efter hjernerystelse.
Stort overlap med symptomer under punkt B.1.1. Det er ofte ikke muligt at
afgøre om der er en hjernerystelse med sekundære nakkesmerter eller en
nakkeskade med sekundære ledsagesymptomer imiterende følger efter
hjernerystelse. Hovedpine og nakkehovedpine vurderes under et.
A.4.1.1. Lette symptomer, f.eks. isoleret daglig let hovedpine eller lette
kognitive symptomer m.m. uden ledsagende hovedpine – 5 %
A.4.1.2. Middelsvær daglig hovedpine samt lettere kognitive symptomer,
alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m. – 10 %
A.4.1.3. Svær daglig hovedpine samt middelsvære kognitive symptomer,
alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m. – 15 %
A.4.1.4. Meget svær eventuel migrænoid hovedpine samt svære
kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov og
betydelig indskrænkning i den daglige livsførelse – 20 %
Helt overordnet forekommer taksterne for de usynlige neurologiske lidelser, herunder hjernerystelse, at være beskedne sammenlignet med eksempelvis taksterne for ortopædiske mén (som er meget synlige).
Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer.
Hver méngrad berettiger til en godtgørelse på kr. 9.790,00 (2023), forudsat méngraden er mindst 5 %. Godtgørelsen nedsættes med 1 % for hvert år skadelidte er ældre end 40 år ved skadens indtræden, og med yderligere en nedsættelse ved skadelidtes fyldte 60. år.
Méngodtgørelse er skattefri.
Méngraden har også betydning for udmåling af erstatning fra en ulykkesforsikring (se særskilt afsnit).
Erhvervsevnetabserstatning
Erstatningen skal dække indtægtstabet, hvis man på grund af en ulykke varigt ikke længere er i stand til ved sit arbejde at tjene det samme som før skaden.
Der er tale om en økonomisk vurdering. Méngraden er derfor ikke afgørende for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til dine muligheder for at skaffe dig indtægt, henset til evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende.
Hvis du eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene det samme som før ulykken, har du ikke lidt noget erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste i omskolingsperioden.
Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent der skal afspejle de varige indtægtstab i procent. Kun tab på 15 % og derover udløser erstatning.
Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af dine arbejdsindtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af din erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten.
Erstatningen nedsættes, hvis du på skadestidspunktet var ældre end 29 år.
Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 10.277.500 (2023).
Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tab
Hvis det kan dokumenteres, at du som følge af en ulykke har et fremtidigt behov for eksempelvis medicin, behandlinger og lignende, kan de varige udgifter blive med et engangsbeløb.
Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis du ved skadens indtræden er ældre end 39 år.
Praksis er meget restriktiv. Forsikringsselskaberne (og domstolene) er således meget tilbageholdende med at anerkende erstatning for udgifter til ”vedligeholdende” behandlinger hos eksempelvis fysioterapeut. Normalt vil disse udgifter kun blive erstattet i en begrænset periode (omkring et år) efter ulykken.