Erstatning og forsikring for hjernerystelsesramte

Varer en hjernerystelse ved, kan man få behov for at søge kompensation via en erstatning- eller forsikringssag. Området kan være præget af en indforstået praksis og mange facetter som belyses nærmere i det følgende.

  20 MIN LÆSNING

Clipboard

Hvornår har du krav på erstatning?

Den helt fundamentale forudsætning for, at du kan have krav på erstatning er, at der er en skadevolder, som er erstatningsansvarlig for din skade.
Den almindelige grundbetingelse for erstatningsansvar er, at skadevolderen skal have forvoldt din skade ved uagtsom adfærd.
 
Om der er handlet uagtsomt afgøres i bund og grund af en rimelighedsvurdering. Der skal tages stilling til, om skadevolderens adfærd afviger fra et almindeligt anerkendt adfærdsmønster. Der ses på, om skadevolder har overtrådt normer eller forskrifter, ligesom der henses til, om man som skadelidt selv har udvist skyld. Der vil stort set altid være tale om en helt konkret vurdering på baggrund af alle sagens omstændigheder. Afgørelsen vil i sidste ende bero på, om det er ”mest rimeligt”, at det er skadevolder eller den skadelidte selv, som bør bære risikoen for den skade, der er indtrådt.
 
På en række områder gælder dog særlige regler om ret til erstatning:
 
Færdselsulykker
Hvis du ved et færdselsuheld bliver påført en personskade af et motorkøretøj, f.eks. en bil, en motorcykel eller en knallert, har du krav på erstatning – uden hensyn til, hvem der er skyld i ulykken. Hvis du selv har handlet meget groft uagtsomt, kan din erstatning dog nedsættes – men normalt kun med 1/3.
 
Erstatningen betales af den ansvarsforsikring som skal være tegnet for skadevolderens køretøj. I de få tilfælde, hvor skadevolder er uforsikret, eller hvor der er tale om en ukendt flugtbilist, udbetales erstatningen af en særlig fond.
 
Arbejdsskader
Arbejdsulykker er dækket af arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Her er det for retten til erstatning blot et krav, at der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom – uden hensyn til hvem der er skyld i ulykken.
Sagerne behandles i Arbejdsskadestyrelsen.
 
Voldsofre
Som voldsoffer har du ret til erstatning fra staten. Du behøver ikke at rejse krav direkte overfor gerningsmanden. Du kan have krav på erstatning selvom skadevolderen ikke kan findes, og uanset om skadevolderen er mindreårig eller utilregnelig.
 
Sagerne behandles i Erstatningsnævnet for Voldsofre.
  
Andre områder
På en række andre områder findes der særlige regler om lempet adgang til erstatning. Eksempelvis ved personskade som følge af togdrift, luftfart, og skader forvoldt af hunde og løsgående heste. Sådanne skader vil typisk være erstatningsberettigende uden hensyn til, om nogen kan klandres ulykken.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har ret til erstatning, kan du kontakte Hjernerystelses-foreningens telefoniske retshjælpsordning, hvor du vil kunne få en gratis vurdering af din sag.

Bliver din skade anerkendt? – Er der bevis for årsagssammenhæng?

Hvis der er et ansvarsgrundlag, det vil sige, at skadevolder har handlet uagtsomt eller er ansvarlig efter en af de øvrige kategorier, opstår spørgsmålet om, hvilken skade du skal have kompensation for.
 
Det skal slås fast, at man i dansk erstatnings- og forsikringsret anerkender senfølger efter hjernerystelse som en lidelse, der kan være både alvorlig og kronisk, og som derfor kan udløse betydelige erstatninger.
For at opnå erstatning er det dog en betingelse, at det anerkendes, at du har de påberåbte helbredsmæssige gener, samt at det konstateres, at disse gener er forårsaget af ulykken.
 
Disse problemstillinger – om årsagssammenhæng – er særligt udtalte i sager om senfølger efter hjernerystelse.
Baggrunden herfor er, at der ved hjernerystelse normalt ikke er væsentlige objektive fund. Det vil sige, at man normalt intet kan se på scanninger m.m. Gener efter hjernerystelse i form af eksempelvis hovedpine, træthed og svimmelhed, er vanskelige at måle. Beskrivelsen af klagerne vil i meget vidt omfang bero på den enkelte persons oplevelse af situationen, og vurderingen får dermed et subjektivt præg. Derfor kan genernes tilstedeværelse og deres omfang i mange tilfælde være vanskeligt at bevise.
 
Mange mennesker lider i øvrigt af f.eks. hovedpine og træthed, uanset de ikke har været udsat for en hjernerystelse. Sammenlignelige gener kan altså opstå uden en hjernerystelse. Sådanne gener kan hos mange mennesker været omtalt i lægejournalerne – også forud for ulykken.
 
På baggrund af disse faktorer kan det i erstatningsmæssig og forsikringsmæssig sammenhæng være vanskeligt at få anerkendt, at skaden har det påberåbte omfang, men også at skaden er forårsaget af ulykken.
 
Bevisvurderingen
Ved bedømmelsen af, om man er blevet påført en lidelse, og ved bedømmelsen af om der er årsagsforbindelse til ulykken, lægges der i praksis typisk vægt på følgende omstændigheder:
– Har man tidligere (ifølge lægejournalerne) klaget over lignende symptomer?
– Er skadesbegivenheden egnet (voldsom nok) til at forårsage en (varig) skade?
– Er der direkte tidsmæssig sammenhæng imellem ulykken og helbredsklagernes debut?
– Har man i uger, måneder, år efter ulykken vedvarende klaget over disse problemer, eller har -der været længerevarende symptompauser?
 
Derfor er det vigtigt, at du sørger for:
 
– At blive grundigt undersøgt umiddelbart efter du er kommet til skade (skadestue m.m.)
– At ulykkesbegivenheden beskrives korrekt overfor de undersøgende læger
– At der bliver fulgt op på generne overfor egen læge
– At du løbende over et længere forløb beder om aktindsigt i journaler fra læger, fysioterapeuter og lignende, så du kan være sikker på, at dine gener er refereret korrekt
  
Hvordan afgøres det i praksis, om der er årsagssammenhæng?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan afgive en uvildig vurdering af skadens omfang (ménprocenten). Herunder foretager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en lægefaglig vurdering af, hvilke gener, ulykken har medført. Retslægerådet kan ligeledes udtale sig om spørgsmålet, men kun under en eventuel retssag. Retslægerådet antages at være øverste lægelige instans inden for erstatningssystemet.
Både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Retslægerådet lægger meget vægt på de føromtalte faktorer.
Retslægerådet har (i rådets årsberetning fra 2006) kommenteret, hvorledes de generelt bedømmer sager om følger efter hjernerystelser. Her anfører de følgende:
 
Postcommotionelt syndrom er karakteriseret ved længerevarende, subjektive symptomer omfattende hovedpine samt flere af følgende ledsagende subjektive symptomer:
 
• Psykisk irritabilitet
 
• Søvnforstyrrelse
 
• Koncentrationssvækkelse og/eller nedsat hukommelse
 
• Støjoverfølsomhed
 
• Angst, depression
 
• Svimmelhed
 
• Abnorm trætbarhed
 
Diagnosen postcommotionelt syndrom forudsætter forudgående hovedtraume, der har forårsaget en betydende commotio cerebri, som formodes at være årsagsmæssigt relateret til de vedvarende symptomer. Symptomerne ved det postcommotionelle syndrom er uspecifikke og kan også forekomme som følge af andre fysiske og psykiske påvirkninger eller uden identificerbar årsag. Det er karakteristisk, at det subjektive symptombillede er ledsaget af sparsomme eller ingen objektive fund. Det postcommotionelle syndrom har således mange symptomer til fælles med whiplashsyndrom og post-traumatisk stress disorder (PTSD) og med det kroniske smertesyndrom generelt. Patogenesen for udviklingen af syndromet er ikke kendt. Prognosen er varierende og hos cirka 10 % af patienterne ses udvikling af en egentlig kronisk tilstand.[…] 
 
Retslægerådet udtaler sig generelt ikke om årsager til sygemelding.

Hvad kan du få i erstatning?

Erstatning består af en række underposter. Systemet er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige poster.
Midlertidige poster:
– Godtgørelse for svie og smerte
– Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
– Erstatning for behandlingsudgifter og andet tab
Varige poster:
– Godtgørelse for varigt mén
– Erhvervsevnetabserstatning
– Erstatning for varige behandlingsudgifter
– Godtgørelse for tort (under helt særlige omstændigheder)
 
De midlertidige poster:
 
Godtgørelse for svie og smerte
Godtgørelsen skal kompensere for smerterne og ulempen, du har i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse. Alle behandles ens uanset alder og køn. Godtgørelsen udgør kr. 220,00 pr. sygedag (2023) og kan kræves, indtil man enten bliver helt rask, eller til det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 85.500,00 (2023).
Godtgørelse for svie og smerte er skattefri.
  
Tabt arbejdsfortjeneste
Erstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke, hvis du ikke kan passe dit arbejde og mister lønindkomst. Det er kun “nettotabet”, der kan kræves dækket. Det vil sige, at man ved beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende.
 
Indtægtstabet dækkes, indtil du kan begynde at arbejde igen. Hvis man må formode, at du vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt at skønne over erhvervsevnen. Forsikringsselskaberne kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et forskud).
 
Tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig.
  
Helbredelsesudgifter og andet tab
Erstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis medicinudgifter, behandlingsudgifter og udgifter til transport til behandlinger og undersøgelser.
 
Retspraksis er ganske restriktiv. Man kan som udgangspunkt kun forvente, at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode, og helt nødvendige hjælpemidler, der ikke er betalt fra anden side, for eksempel det offentlige. Forsikringsselskaberne (og domstolene), er således meget tilbageholdende med at anerkende erstatning for udgifter til ”vedligeholdende” behandlinger hos eksempelvis fysioterapeut. Normalt vil disse udgifter kun blive erstattet i en begrænset periode (op til et år) efter ulykken.
  
De varige poster:
 
Varigt mén
Godtgørelsen skal kompensere de varige helbredsmæssige gener og ulemper. Méngraden fastsættes på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse. Méntabellen har et særligt afsnit om senfølger efter hjerneskade (postcommotionelt syndrom), afsnit A.4.
 
A.4.1. Postcommotionelt syndrom (senfølger efter hjernerystelse)
Det vil sige kognitive og affektive symptomer opstået efter hjernerystelse.
Stort overlap med symptomer under punkt B.1.1. Det er ofte ikke muligt at
afgøre om der er en hjernerystelse med sekundære nakkesmerter eller en
nakkeskade med sekundære ledsagesymptomer imiterende følger efter
hjernerystelse. Hovedpine og nakkehovedpine vurderes under et.
 
A.4.1.1. Lette symptomer, f.eks. isoleret daglig let hovedpine eller lette
kognitive symptomer m.m. uden ledsagende hovedpine – 5 %
 
A.4.1.2. Middelsvær daglig hovedpine samt lettere kognitive symptomer,
alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m. –  10 %
 
A.4.1.3. Svær daglig hovedpine samt middelsvære kognitive symptomer,
alkoholintolerance, øget søvnbehov m.m. – 15 %
 
A.4.1.4. Meget svær eventuel migrænoid hovedpine samt svære
kognitive symptomer, alkoholintolerance, øget søvnbehov og
betydelig indskrænkning i den daglige livsførelse – 20 %
Helt overordnet forekommer taksterne for de usynlige neurologiske lidelser, herunder hjernerystelse, at være beskedne sammenlignet med eksempelvis taksterne for ortopædiske mén (som er meget synlige).
 
Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer.
 
Hver méngrad berettiger til en godtgørelse på kr. 9.790,00 (2023), forudsat méngraden er mindst 5 %. Godtgørelsen nedsættes med 1 % for hvert år skadelidte er ældre end 40 år ved skadens indtræden, og med yderligere en nedsættelse ved skadelidtes fyldte 60. år.
 
Méngodtgørelse er skattefri.
 
Méngraden har også betydning for udmåling af erstatning fra en ulykkesforsikring (se særskilt afsnit).
 
Erhvervsevnetabserstatning
Erstatningen skal dække indtægtstabet, hvis man på grund af en ulykke varigt ikke længere er i stand til ved sit arbejde at tjene det samme som før skaden.
 
Der er tale om en økonomisk vurdering. Méngraden er derfor ikke afgørende for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til dine muligheder for at skaffe dig indtægt, henset til evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende.
 
Hvis du eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene det samme som før ulykken, har du ikke lidt noget erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste i omskolingsperioden.
 
Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent der skal afspejle de varige indtægtstab i procent. Kun tab på 15 % og derover udløser erstatning.
 
Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af dine arbejdsindtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af din erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten.
Erstatningen nedsættes, hvis du på skadestidspunktet var ældre end 29 år.
 
Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 10.277.500 (2023).
 
Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tab
Hvis det kan dokumenteres, at du som følge af en ulykke har et fremtidigt behov for eksempelvis medicin, behandlinger og lignende, kan de varige udgifter blive med et engangsbeløb.
 
Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis du ved skadens indtræden er ældre end 39 år.
 
Praksis er meget restriktiv. Forsikringsselskaberne (og domstolene) er således meget tilbageholdende med at anerkende erstatning for udgifter til ”vedligeholdende” behandlinger hos eksempelvis fysioterapeut. Normalt vil disse udgifter kun blive erstattet i en begrænset periode (omkring et år) efter ulykken.

Dine egne forsikringer

Du kan være dækket af flere forskellige private forsikringer. Forsikringerne kan være tegnet privat eller via din arbejdsgiver, dit pensionsselskab, din fagforening eller din bank.

Normalt vil du have krav på dækning fra disse forsikringer udover den erstatning, som du eventuelt måtte modtage fra en skadevolder.

Hvis du lider af alvorlige følger efter en hjernerystelse, kan du typisk have krav på erstatning fra:

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring dækker, hvis du er udsat for en ulykke – uanset om du selv er skyld i ulykken. Kun hvis du har udvist meget grov uagtsomhed, kan dækningen bortfalde.

Enkelte ulykkesforsikringer er defineret som fritidsulykkesforsikringer, der alene dækker uden for arbejdstiden. De fleste er såkaldte heltidsulykkesforsikringer.

Erstatning fra en ulykkesforsikring beregnes på baggrund af din méngrad i procent, og den forsikringssum, der var gældende på det tidspunkt, hvor du kom til skade. Var forsikringssummen eksempelvis kr. 1.000.000, og fastsættes méngraden til 5 %, er godtgørelsen der kommer til udbetaling fra ulykkesforsikringen 5 % á kr. 1.000.000, svarende til kr. 50.000.


Méngraden for varige følger efter hjernerystelse udmåles typisk til 5%, 8%, 10 %, 12% eller 15%. Se taksterne for méngrad i afsnittet om méngodtgørelse under 
“Hvad kan man få i erstatning”.
Kan der ikke opnås enighed om méngraden, kan der i samarbejde med forsikringsselskabet indhentes en vejledende vurdering fra Arbejdsskadestyrelsen. Sagens parter vil normalt være forpligtet til at følge vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

En ulykkesforsikring dækker ofte også udgifter til lægehenviste behandlinger hos kiropraktor og fysioterapeut – inden for et nærmere afgrænset dækningsbeløb, eksempelvis kr. 5.000.

Erhvervsudygtighedsforsikring
Denne forsikringstype kan hjælpe dig, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at passe dit arbejde, og hvis du derfor mister din lønindtægt – enten helt eller delvist – midlertidigt eller varigt.

Disse forsikringer går under forskellige betegnelser, herunder pensionsforsikring, erhvervsevnetabsforsikring og arbejdsudygtighedsforsikring, men de dækker typisk over det samme. Forsikringerne yder normalt en nærmere aftalt månedlig ydelse i de situationer, hvor man på grund af en sygdom er blevet påført en væsentlig lønnedgang.


Der findes mange forskellige forsikringsbetingelser. Nogle ordninger dækker kun, hvis der er tale om et varigt erhvervsevnetab, mens andre ordninger dækker ved midlertidigt sygefravær. Nogle dækker, hvis arbejdsevnen skønnes nedsat med minimum halvdelen, mens andre forudsætter, at arbejdsevnen er nedsat med mere end 2/3.

Disse forsikringer kan udgøre et meget vigtigt grundlag for forsørgelsen, og det er derfor vigtigt, at man grundigt undersøger, hvilke rettigheder man har i henhold til den konkrete forsikringsordning.

Indboforsikring
En indboforsikring kan dække ødelagte ting – eksempelvis beklædningsgenstande eller en cykel som bliver beskadiget ved en ulykke. Herudover omfatter en indboforsikring en retshjælpsforsikring, som kan finansiere en retssag. Retshjælpsforsikringer dækker dog ikke udgifter til normal advokatbistand under en erstatnings- eller forsikringssag som ikke er en retssag.

Kritisk sygdom
Til de fleste pensionsordninger er der tilknyttet nogle forsikringer, herunder forsikring ved visse kritiske sygdomme, hvor man oppebærer et engangsbeløb (fx 100.000 kr.), hvis man pådrager sig en sådan sygdom. De ”kritiske sygdomme” som dækkes er specifikt opremset i forsikringsbetingelserne. Postcommotionelt syndrom / senfølger efter hjernerystelse er ikke en kritisk sygdom som er omfattet af dækningen. Hvis der imidlertid har været blot en ganske lille blødning eller blodprop i hjernen, vil sygdommen normalt være dækket.