Hjem → Selvhjaelpsgrupper
Mød andre i samme situation som dig selv og bliv klogere på hinandens erfaringer
4 MIN LÆSNING
Hjernerystelsesforeningens selvhjælpsgrupper er drevet af frivillige tovholdere, som superviseres af en projektmedarbejder i Hjernerystelsesforeningen. Vi opretter både grupper for ramte af langvarig hjernerystelse, men også separate grupper for pårørende.
Deltagelse i grupperne er gratis, men du skal være medlem af Hjernerystelsesforeningen. Du kan melde dig ind her
• Du kommer, når du kan og melder afbud, når du ikke kan.
• Du har overskud til både at give og modtage, tale og lytte i samspil med resten af gruppen.
• Du overholder tavshedspligt i gruppen
Sådan får du mest ud af vores selvhjælpsgrupper
Vi har lavet en kort guide til, hvordan du får mest ud af vores selvhjælpsgrupper, som du kan læse her.
Sådan melder du dig til
Har du lyst til at deltage i en selvhjælpsgruppe for enten ramte eller pårørende, så skriv en mail til nicolai@hjernerystelsesforeningen.dk.
For at hjælpe dig og din tovholder med at skabe det største udbytte, laver vi en forventningsafstemning med dig.
Her vender vi følgende spørgsmål.
Hvornår kan du starte?
Vi opretter grupperne i takt med at folk melder sig til som deltagere og tovholdere. Vi kan ikke garantere, at du med det samme kan komme med i en selvhjælpsgruppe, men vi vil gøre vores bedste for at imødekomme så mange som muligt. Vi håber, at du er tålmodig, og har forståelse for, at der kan gå lidt tid inden netop din gruppe starter.
Måske bor du et sted i Danmark, hvor der geografisk er for langt mellem jer til I kan mødes fysisk i en selvhjælpsgruppe. Derfor kan vi i stedet tilbyde dig medlemskab i en af vores Facebook grupper.
Kunne du tænke dig at blive tovholder for en selvhjælpsgruppe er du også meget velkommen til at kontakte os.
Som tovholder samler du trådene mellem og under møderne. Du kan læse mere om rollen som Tovholder her
National patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse.