De svære følelser

En hjernerystelse kan sætte sig fysisk, men også ramme selve kernen af den vi er og rokke ved fundamentet for vores identitet

  10 MIN LÆSNING

Kvinde der holder om sig selv og er omringet af mørke tanker og spørgsmål

Hjernerystelse kan også ryste ved identiteten

Når man rammes af en alvorlig lidelse, udgører det for mange en traumatisk livsbegivenhed, som det er naturligt at reagere følelsesmæssigt på. Nogle af de reaktioner, som kan genkendes af mange ramte med senfølger efter hjernerystelse er tristhed og sorg over tabt funktionsevne, angst og usikkerhed på fremtiden, vrede over at være blevet ramt, håbløshedsfornemmelse og frustration.

Ting man før kunne er nu uoverkommelige og man begynder, at sætte spørgsmålstegn ved hvem man er som menneske. Man skal kæmpe med at komme til tåls med sin nye identitet, både på arbejdsmarkedet, familien og blandt venner. Den førnævnte usikkerhed, kan frembringe stærke følelser hvilket kan medføre angst, gråd, tristhed, dårlig nattesøvn og bekymring.

Visse oplever også personlighedsændringer efter et slag mod hovedet, der ikke nødvendigvis mærkes af den ramte, men derimod af nærmeste familie, venner og kollegaer. Den ændrede personlighed kan medføre at tidligere tætte bånd skal genfindes og at familie og venner skal vænne sig til en anderledes personlighed. Personlighedsændringen skyldes en forandring i hjernens forreste del, der blandt andet er vigtig for personlighedsdannelsen.

Det kan være vigtigt at tale med nogen om de følelsesmæssige reaktioner, både for bedre at kunne håndtere dem og for at forebygge, der udvikler sig en egentlig angst eller depressionstilstand som ”følgelidelse”. Det kan være en fordel at være åben om problemerne, fremfor at gå med dem selv og risikere, at de vokser sig større.

I mødet med sygehusvæsenet fortæller mange med senfølger efter hjernerystelse, at deres tilstand er blevet tolket som udelukkende psykisk betinget, og det derfor taget lang tid at komme frem til den korrekte diagnose. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv om fx depressive symptomer kan være en konsekvens af at skulle forholde sig til vanskelighederne ved hjernerystelse, er dette ikke i sig selv en psykisk lidelse.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at reaktioner og følelser kan optræde med ”forsinkelse” og kan forekomme i faser.

Almindelige faser i en sorgproces er:

  • Chok og benægtelse – manglende overblik over situationen og dens konsekvenser
  •  Reaktionsfasen – vrede, sorg og frustration over tilstanden
  • Accept og reparation
  • Nyorientering

Bemærk, at reaktionerne er forskellige fra person til person, og at faserne godt kan komme i flere omgange.

Psykologhjælp

Det er vigtigt at tale ud om den svære situation man står i med venner og familie. Især længerevarende hjernerystelse er hårdt for psyken og det kan være en hjælp at tale med en uddannet samtaleterapeut. Oplever man gennem længere tid symptomer på depression, er det vigtigt at kontakte egen læge for professionel udredning, da det hæmmer hjernens helbredelse.

Som ulykkesramt eller som ramt af en alvorlig invaliderende lidelse har du mulighed for henvisning til psykolog gennem sygesikringen. Henvisning sker ved egen læge, såfremt din læge skønner, at du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du har været udsat for.

Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden 6 måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologhjælp. Henvisning kan dog også udstedes senere og skal i alle tilfælde udstedes senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. Regler og tilskudsordninger til psykologer findes her.

Symptomer på depression

En række undersøgelser viser at personer ramt af hjernerystelse og senfølger af hjernerystelse, har en markant øget risiko for at udvikle depression og tanker om selvmord. Det er derfor vigtigt at holde øje med at ens sindstilstand ikke går over og udarter sig til en egentlig klinisk depression. Er man selv hjernerystelsesramt eller pårørende til en, skal man holde øje med om følgende symptomer opstår i månederne efter skaden og varer mere end et par uger:

  • Energiløshed
  • Søvnforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Selvmordstanker
  • Appetitforstyrrelser
  • Selvbebrejdelser
  • Angst og indre uro
  • Tvangstanker

Kontakt egen læge hvis der er mistanke om depression eller ved tanker om selvmord. Ved tanker om selvmord kan man også søge telefonisk hjælp ved Livslinien på tlf: 70 201 201