Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Symptomer-Kognitive

Problemer med tænkningen er normalt i tiden efter en hjernerystelse, hvor mange klager over manglende koncentration og problemer med hukommelsen. De kognitive symptomer kan bedres over tid som hjernen kommer sig, men nogle oplever længerevarende eller blivende symptomer.

Årsagen til problemerne kan stamme dels fra opstået skader på hjernen fra hjernerystelsen, dels fordi somatiske symptomer, som smerte og svimmelhed, kan virke forstyrrende på hjernens funktionsevne. Et længerevarende sygeforløb kan desuden medføre et følelsesmæssigt pres der yderligere forstyrrer de kognitive evner.

Kognitive funktionsnedsættelser kan i nogle tilfælde bestemmes ved brug af neuropsykologiske tests, men hos mange er skaderne subtile og ikke umiddelbart målelige. Kognitive problemer er svære at behandle direkte, men god regelmæssig søvn og sund kost er en af de bedste måder at genvinde hjernefunktionen på.

Ligeledes skal symptomer som svimmelhed og hovedpine også behandles, da det kan forbedre tænkningen.

KOGNITIVE

Koncentrationsproblemer

Opmærksomhedsbesvær

Indlæringsproblemer

Langsom reaktionstid

Hukommelsesbesvær

Hurtig mental udtrætning

Det kan være gavnligt at finde en fortrolig at dele sine problemer med enten via psykolog eller en betroet ven. At få afløb for nogle frustrationer kan frigive ressourcer i hjernen til andre formål og reducere stressniveauet. Det er ligeledes vigtigt at få behandlet eventuel angst og/eller depression opstået i forbindelse med et svært sygeforløb. Disse kan i sig selv svække hjernen og gradvis udvikle sig, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Kontakt din læge for udredning af angst eller depression. For gode råd om håndtering af kognitive problemer i hverdagen se her.