Viden om hjernerystelse og postcommotionelt syndrom (PCS)
Hvert år pådrager cirka 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid - men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man kan så omtale tilstanden som postcommotionelt syndrom (PCS).
5 MIN LÆSNING
Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
- Hovedpine
- Trykkende følelse i hovedet
- Nakkesmerter
- Kvalme og opkast
- Svimmelhed
- Sløret syn
- Problemer med balance
- Lysfølsomhed
- Lydfølsomhed
- Forvirret
- Følelsens af at være omtåget
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Udmattet / langsom
Det anslås at ca. 34 % fortsat oplever senfølger efter 3 måneder. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – eksempelvis er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Symptomer på hjernerystelse
Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er:
En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage eller få uger. I nogle tilfælde, og hvorfor er der ingen der med sikkerhed kan forklare endnu, forlænges varigheden af hjernerystelsen over måneder og måske år. Sker dette, kan hjernerystelsen da kaldes postcommotionelt syndrom (PCS).
I ordet syndrom ligger at en række symptomer er, at finde hos størstedelen af patienterne og at de kan variere i intensitet og over tid, men at de alle er forbundet til den oprindelige hjernerystelse. Tidsperspektivet for PCS varierer i høj grad patienter imellem. Mange kommer sig inden for 1-2 år, måske endda før, men desværre har en del også symptomer flere år efter og må indrette deres liv efter disse.
Hvad er postcommotionelt syndrom?
Kan man dokumentere og helbrede hjernerystelse?
Kortere eller længerevarende hjernerystelse vil kun sjældent kunne dokumenteres ved neurologiske undersøgelser eller de scanningsmuligheder der findes i dag. Symptomerne bliver derfor i visse tilfælde fejlagtigt anset for at være psykologiske eller simulerede, og patienten oplever typisk manglende anerkendelse og forståelse, samt i værste fald fejlbehandling.
Det er vigtigt at pointere, at selvom der hverken er en egentlig behandling mod akut eller langvarig hjernerystelse (PCS), så vil de fleste komme sig, – særligt hvis de får den rette oplysning og hjælp til at håndtere symptomerne. Det altafgørende er, at den hjernerystelsesramte får den nødvendige ro og tid til at komme sig, og ikke udsættes for unødig stress eller pres, da dette kan forværre tilstanden yderligere.
Derfor skal en hjernerystelse tages meget alvorligt.
LÆS MEGET MERE OM HJERNERYSTELSE
