Længerevarende hjernerystelse (fra uger til måneder)



Der findes forskellige definitioner for hvornår en hjernerystelse skal betragtes som værende længerevarende. Den nyeste internationale konsensusrapport om hjernerystelse i sport fra 2017, vurderer varigheden til at være cirka 14 dage for voksne og én måned for børn. Andre kilder henviser til en symptomvarighed på cirka tre måneder. Det vigtigste er dog, at selvom symptomerne står på i de angivne tidslængder, så oplever mange en gradvis bedring eller helbredelse selv efter der er gået tre måneder. Det vurderes at cirka 10% af hjernerystelsesramte kræver en målrettet rehabiliteringsindsats før der opleves fremgang hvorfor nogle kan gå i op til flere år uden at opleve en markant bedring. Det præcise antal er dog præget af usikkerhed.

Hvis du stadigvæk uger til måneder efter din ulykke har hjernerystelsessymptomer, og har fået undersøgt at der ikke er andet galt ved en MR skanning, kan du gå i gang med at indrette din hverdag, således du kan komme ud i verden uden at blive “sendt tilbage til start”. Det er samtidigt vigtigt at finde årsagen til, hvorfor du stadigvæk har vanskeligheder. Hos nogle kan der opstå konkrete tilstande efter hjernerystelsen, som man kan forsøge at bedre ved relevante behandlingstilbud, mens andre må tilpasse hverdagen efter symptomerne og give hjernen den tid og ro der skal til for at få det bedre. Hos nogle ramte kan tilstanden præciseres til en eller flere specifikke dysfunktioner, mens andre må undvære svar på deres længerevarende tilstand.

Forskning bekræfter at personer med følger efter hjernerystelse er en bredt sammensat gruppe. To individer, begge med senfølger, behøver således ikke at fejle det samme selvom symptombilledet kan være ensartet. De senere år har budt på store fremskridt i forhold til at vurdere de problematikker der kan opstå efter hjernerystelse. Blandt de mere hyppigt fundne problemstillinger er forstyrrelser i øjnenes indbyrdes koordination benævnt ”samsynet”. Også problemstillinger i kroppens vestibulære apparat (balanceapparat), udviklingen af søvnforstyrrelser og en dysfunktion i måden hjernens blodforsyning reguleres på, ses hyppigt ved den længerevarende hjernerystelse. En del oplever også sideløbende at udvikle øget stressfølsomhed, angst eller depression som følge af hjernerystelsen. Med den rette specialiseret rehabiliteringsindsats, vil mange af disse følgevirkninger kunne bedres eller fjernes over nogle måneder. Hvis tilstanden har stået på i årevis vil rehabiliteringstiden for nogle være tilsvarende længere. En hurtig opsøgende indsats, uger til måneder efter slaget, vil derfor oftest give det bedste langsigtet resultat.

Ved brug af moderne skanningsteknikker (DTI-MR), er det nu også muligt at påvise små mikrostrukturelle ændringer i hjernen efter en hjernerystelse. Disse ændringers placering og udbredelse varierer fra person til person, og understøtter teorien om at skader og senfølger efter hjernerystelse er meget individuelle. Ændringerne er ganske små og kan ikke påvises ved almindelige CT eller MR skanninger som mange modtager efter at være kommet til skade.

Placeringen og udbredelsen af de mikrostrukturelle ændringer kan også delvist forklare hvorfor nogle kommer sig hurtigt mens andre oplever forsinket bedring. Heldigvis er de mikrostrukturelle ændringer ganske små og hjernen kan i høj grad kompensere disse enten af sig selv over tid, eller ved at der iværksættes en målrettet genoptræning.

Andre skanningstyper har også fundet ændringer blandt andet i hjernebølgesignaturene samt nedsat blodtilførsel til forskellige områder af hjernen hos personer ramt af senfølger. De forskellige skanningstyper der kan påvise disse ændringer, udbydes dog ikke rutinemæssigt til denne patientgruppe.

Nogle skadestyper er selvsagt hyppigere end andre og de mest almindelige tilstande efter hjernerystelse samt behandlingsmuligheder, kan findes i afsnittet "behandling". For information omkring specifik symptombehandling kan man se afsnittet her.



Håndtering af langvarig hjernerystelse

Ved langvarig hjernerystelse, er det vigtigt så vidt muligt, at kunne leve et liv på de præmisser man selv sætter op. Det betyder først og fremmest, man skal lære at gøre ting på en ny og mere hensigtsmæssig måde samt, at man skal blive god til at prioritere og sætte grænser.

Der er 3 vigtige områder man skal arbejde med ved længerevarende hjernerystelse; hverdagen, følelsesmæssig håndtering af problemstillingen samt det arbejdsrelaterede. Desuden er det også en god idé at have fokus på behandling/rehabilitering af tilstanden.


Hverdagen med hjernerystelse
Allerførst er det vigtigt at få hverdagen til at fungere. Huset behøver ikke være skrubbet klinisk rent og der må gerne være fnuller på gulvtæppet. Det vigtigste er bare at indkøb, madlavning, børn der skal i skole og andre fundamentale ting er på plads og fungerer. Så kommer alt andet i anden række indtil da, herunder arbejde. Ved at sætte ting i system og planlægge dagen, kan man opnå en effektivisering. Ved længerevarende hjernerystelse, kan det være en god idé at tale med en neuropsykolog omkring de problemstillinger man har til dagligt. At få sat ord på og arbejde med håndteringsstrategier, kan frigive yderligere ressourcer og gøre hverdagen mere overkommelig. At få dannet bare et lille overskud i hverdagen, er et vigtigt skridt i at komme ovenpå igen, da det giver råderum til mental bearbejdelse af tilstanden samt åbner det op for rekreative aktiviteter der er vigtige for ens velbefindende.


Til bedre håndtering af hverdagen, er samlet en række gode råd man kan følge her.


Den følelsesmæssige håndtering
Det er et stort tab, at måtte give afkald på ens gamle liv og indse man er ramt af en funktionsnedsættelse. For mange kan det medføre en tilstand af tristhed, modløshed samt følelsen af at være fanget i en situation, man ikke kan slippe ud af. De store omvæltninger i livet, hjernerystelsen har medført, kan for nogle på sigt medføre depression eller angst. Afhængig af hvor hårdt man er ramt, kan det være gavnligt at tale situationen igennem med en krisepsykolog, der er ekspert i håndteringen af livskriser, herunder kriser forårsaget af traumer og sygdom.

Læs mere om de svære følelser ved langvarig hjernerystelse her.


Arbejde
En stor del af vores identitet er bygget op omkring det arbejde eller den uddannelse man til dagligt varetager. Derfor rammes mange hårdt på deres identitet når kræfterne ikke længere rækker så langt som tidligere. Selv om det er bedst at vente med genoptagelse af arbejde til man er symptomfri, kan nogle alligevel være presset til at starte igen inden da, eller i forbindelse med en arbejdsprøvning. Det er vigtigt at indrette arbejdspladsen på sådan en måde at omgivelserne, transporten og kollegaernes tilgang til problemet ikke er med til at skabe en forværring.


Det skal du passe på med 


Stress
Lad stressen ligge. Det hjælper hverken dig selv eller dine omgivelser at du påtager dig flere opgaver end hjernen kan klare. Stress kan give tilbagefald og forhindrer hjernen i at komme sig. Lær at sige fra og vær åben om problemet over for venner/familie. Mindre stress er lig færre symptomer og hurtigere helbredelse. Mange bliver desuden ekstra sensitive over for stress og kan derved nemt komme ud i et overbelastningsområde fordi ens nye grænser endnu ikke er tillærte.

Alkohol
Læg alkoholen på hylden. Det er ikke til at sige hvordan hjernen vil reagere og hvorfor tage chancen? Hvis du alligevel vælger at drikke, så læg højst ud med en halv genstand og øg mængden med ikke mere end en halv genstand per dag. Visse personer bliver særdeles alkohol intolerante efter hjernerystelse og oplever tilbagefald ved selv et mindre antal genstande. Nogle har ikke problemer med indtagelse af alkohol og opdager at det måske ovenikøbet tager toppen af hovedpinen. Dette kan for visse accelerere et usundt forbrug af alkohol, da det bruges som selvmedicinering.

Motion uden genoptræningsperiode
Vær forsigtig, hvis du genoptager motion. Hjernen kan ikke altid håndtere den øget puls/blodtryk og det kan give tilbagefald. Læg altid langsomt ud og vent mindst én dag med at øge hårdhedsgraden og øg den langsomt.



Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Lergravsvej 53, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookiepolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges udelukkende på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Ingen personlige oplysninger eller sporingscookies bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart, samt benyttes ingen analyseværktøjer til registrering af brugerens adfærd på hjemmesiden. Hjemmesiden gør brug af dataminimeringsprincippet.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Close