Nyheder
Vi er i fuld gang med vores indsamling som kan hjælpe os med at blive godkendt hos Skattestyrelsen. Vil du også støtte Hjernerystelsesforeningen kan du donere til vores Mobile Pay nummer: 81 40 80. Bemærk at donationen skal være på mindst 200kr. Få mere information om donationskampagnen ved at klikke på billedet.
Kom med til "Funktionel træning efter hjernerystelse" og få indsigt i, hvordan du kan tilpasse din fysiske aktivitet og træne sikkert efter en hjernerystelse. Fysioterapeut Morten Carl vil dele viden om de fysiologiske aspekter, udfordringer, og effektive træningsmetoder. Læs mere og tilmeld dig ved at klikke på billedet.
Deltag i webinaret tirsdag den 24. september fra kl. 14:00 - 15:15 via Zoom, hvor osteopat og fysioterapeut Kasper Skovgaard Nielsen vil forklare, hvordan kraniosakral terapi kan anvendes til behandling af hjernerystelse. Du vil lære om terapiformens metoder, og hvordan du får mest muligt ud af behandlingen. Tilmeld dig ved at klikke på billedet.
SF foreslår at udvide Aarhus Kommunes nuværende tilbud til ramte af hjernerystelse, for at reducere ventelister og lette adgangen til hjælp. Forslaget indebærer at afsætte ressourcer til kompetenceudvikling af kommunale terapeuter, samt oprettelse af et fælles tværfagligt hjernerystelsescenter. Læs hele forslaget ved et klikke på billedet.
Flere danskere vælger at rejse til USA for behandling af hjernerystelse, selvom vi har ekspertisen herhjemme. Artiklen giver dig indblik i fagpersoners vurderinger, samt de udfordringer, danske patienter står overfor, og hvordan en manglende samlet indsats påvirker deres helbred. Du kan læse hele artiklen ved at klikke på billedet.
Vi holder sommerferie her i sekretariatet. Vi vender tilbage i uge 31, og vores telefonrådgivninger åbner op igen i uge 33. Vi glæder os! Indtil da ønsker vi dig en rigtig god sommerferie. Vi håber at du får tid til at slappe af, uanset om dine planer er at rejse, blive hjemme, tage på stranden, eller hygge i sommerregnen med en kop varm te eller kaffe.
Cirka 35% af de 25.000 danskere, der hvert år får hjernerystelse, oplever varige senfølger. Vi opfordrer til en specialiseret og koordineret behandling, der sikrer bedre livskvalitet og hurtigere tilbagevenden til hverdagen - og du kan hjælpe: Klik på billedet for at gå direkte til borgerforslaget og give din underskrift.
Kan du få erstatning efter din hjernerystelse? Hvordan søger du om erstatning? Hvad gør du, hvis du bliver afvist af dit forsikringsselskab? Disse spørgsmål - og mange flere - kan du få svar på i vores nye guide til erstatning, som er udarbejdet i samarbejde med erstatningsadvokat Lasse Dalberg. Klik på billedet for at blive klogere.
Mød os på Folkemødet på Bornholm, hvor vi vil deltage i debatter om sundhedspolitik. Du kan finde os ved Osteopaternes telt, J52. Her kan du lytte til, og være en del af, vigtige samtaler om alt fra sundhedsforsikring til digital sundhed. Vi håber på at se dig! Læs programmet ved at klikke på billedet.