Ung med hjernerystelse
Som ung med hjernerystelse, kan der opstå andre problematikker, end hvis du rammes i en anden aldersgruppe.
Hjernerystelsesforeningen knokler for forbedring af dine vilkår. Her har vi samlet de vigtigste muligheder for hjælp til dig mellem 15-30 år ift. din uddannelse, dine venner/familie og viden om unge og hjernerystelse generelt.
5 MIN LÆSNING
Hvad gør du som ung, når du lige har fået hjernerystelse?
Hvis du får symptomer efter en hjernerystelse, er det vigtigt at du tager det roligt (eventuelt fuld hvile) de første 24-48 timer. Herefter er det en god idé at forsøge gradvist at genoptage hverdagsaktiviteter. “Gradvist” betyder, at du lidt ad gangen skal forsøge at genoptage dine normale aktiviteter, som du kan klare uden at du får længerevarende eller voldsom symptomforværring.
Hvis du oplever at der flere ting, som du ikke kan efter 48 timer, er det en god idé at komme til din praktiserende læge, så du kan få diagnosticeret eller journalført at du har en hjernerystelse. Det anbefales at du kommer til læge inden for de første 72 timer. Ræk ud til dine nærmeste og fortæl om, hvordan du har det og få dem gerne med som bisidder til din læge.
Hjernerystelsesforeningen har sammen med Dansk Center for Hjernerystelse og en række fagpersoner produceret en vejledning for dig som ung, som du finder her.
Ring til Hjernerystelseslinjen
Når du har været til lægen – eller før – hvis du har brug for det, kan du ringe til Hjernerystelsesforeningens Hjernerystelseslinje for at få telefonisk sparring. Her kan vi hjælpe med sparring, vejledning og rådgivning på dine symptomer, og hvad du kan gøre her og nu for at håndtere dem samt eventuelle muligheder for hjælp.
Hjernerystelseslinjen er gratis og åben for alle med hjernerystelse. Du må gerne ringe flere gange. Læg en besked på telefonsvareren, send en SMS eller mail, så ringer vi tilbage, så hurtigt vi kan. Se mere om Hjernerystelseslinjen her.
Tilbage til uddannelse/studie
Hvis du er under uddannelse, kan du overveje at vende tilbage, når du har fundet ud af, hvad du kan klare i hverdagen.
Også her er den bedste metode “gradueret” – altså gradvist og i et tilpasset tempo. Afprøv lidt studieaktiviteter hjemme først og alt efter hvor meget du kan, så kan du tilpasse din første dag til studiedag til, hvad du kan og hvor hurtigt du oplever bedring.
Søg hjælp og råd hos din studievejleder, praktiserende læge og din lærer om tilbagevenden til studiet.
Ring (evt. igen) og få sparring tilpasning dit studiet til dine behov hos Hjernerystelseslinjen.
Se hvordan du kan søge handicaptillæg til din SU efter hjernerystelse i denne guide.
Hvis du har synsproblemer kan hos IBOS. Se mere information her og kontakt dem her.
Tilbage til læreplads/arbejde
Hvis du skal tilbage til din læreplads eller arbejde med en hjernerystelse, er det en god idé at du fortæller din arbejdsgiver og kollegaer om hjernerystelsen og de symptomer, som du har. På arbejdspladsen vil de ikke kunne se din hjernerystelse og ramte af hjernerystelse kan opleve at have svært ved at sætte ord på sin situation. Her er 5 råd, der måske kan hjælpe:
- Send evt. et link til denne hjemmeside på forhånd til din arbejdsgiver.
- Øv dig på arbejdsaktiviteter hjemme, og start med de som du godt kan, når du møder på arbejdet.
- Alt efter din bedring og hvad du kan, er det helt fint at starte med at møde ind helt kort.
- Tag evt. en folder med, som kollegaerne kan læse, så du ikke selv skal forklare det hele.
- Arbejd gerne i et roligt tempo med pauser, lette opgaver og en ting ad gangen.
Denne sektion er støttet af Erasmus +
Synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er udelukkende forfatterens/forfatternes og er ikke nøvendigvis udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kulturs (EACEA) officielle holdning. Hverken den Europæiske Union eller EACEA kan holdes ansvarlig herfor.
