Hjem → Frivilligportrætter
Læs eller lyt til interviews med nogle af vores frivillige ildsjæle, som på hver sin måde er med til at gøre en forskel for ramte af hjernerystelse.
For Freja var det muligheden for at gøre en forskel for de mange mennesker, der rammes af hjernerystelse, der fik hende til at melde sig som frivillig i Hjernerystelsesforeningen i 2018. Hun søgte nemlig et frivilligjob med mening.
Da Line fik en slem hjernerystelse forstod hun, hvor vigtigt det er at kunne tale med nogen om den. Netop derfor meldte hun sig som frivillig tovholder i en af Hjernerystelsesforeningens selvhjælpsgrupper.
At være frivillig er i sig selv en gave til andre mennesker, men for Aslaug Kleve Kiertzner blev det også en gave til hende selv. Midt i en slem hjernerystelse besluttede hun sig for at blive rådgiver i Hjernerystelsesforeningen, og selvom det var hårdt i starten, fortryder hun det ikke et sekund den dag i dag. Arbejdet forberedte hende nemlig på at komme tilbage til hverdagen med et fast job.
Da Kirsten ved et tilfælde fandt Hjernerystelsesforeningen, var det som om, at alle brikker endelig faldt på plads. I dag sidder hun som bestyrelsesformand i Hjernerystelsesforeningens lokalforening i Aarhus, fordi hun mener, at patientforeningen har en vigtig sag.
Johan Henten har ikke selv hjernerystelse. Alligevel får han meget ud af at sidde i Hjernerystelsesforeningens hovedbestyrelse, hvor han snart kan fejre sin treårsdag.
Hanna arbejder frivilligt som community manager i Hjernerystelsesforeningens digitale selvhjælpsgrupper på Facebook. Hun er selv ramt af langvarig hjernerystelse og ved derfor, hvor meget det betyder at have nogen at dele sine tanker og erfaringer med.
Vi arbejder på at gøre en positiv forskel for alle, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse. Ingen skal være alene og alle har ret til hjælp.
Vermlandsgade 51, 2. sal 2300 Kbh. S
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
29 73 72 11 Telefonen er åben mandag, tirsdag og torsdag i tidsrummet 08:30 – 11:00 & 13:00 – 14:30
CVR: 34775184