Lydfølsomhed
Efter hjernerystelse kan man opleve øget følsomhed over for lyde, der ikke før virkede generende eller distraherende. Tilstanden kaldes hyperacusis. Almindelige daglidagslyde som tale, trafikstøj og anden baggrundslarm kan virke generende i større eller mindre omfang afhænging af sværhedsgraden.
Nogle oplever det normale lydbillede, vi alle er omringet af, som skærrende i ørene, mens andre nemt bliver distraheret af ubetydelig baggrundsstøj, idet hjernen ikke længere kan filtrere irrelevante lyde fra. Lydene bliver bevidstgjort og kræver pludseligt ens opmærksomhed. Et eksempel er nogen der rasler med deres nøgler, mens de snakker. Din evne til at lukke lyden af nøglerne ude, så du kan høre hvad der bliver sagt er nedsat og det bliver svært for dig at fokusere på samtalen.
Udover koncentrationsbesvær kan lydfølsomheden give dig problemer med at falde i søvn, gøre dig mere træt og sænke din tolerance overfor lyd omkring dig. Det kan føles voldsomt og irriterende at være til et middagsselskab, da du kæmper med at skille lydene fra hinanden.
Da en medtaget hjerne i forvejen er hårdt presset på ressourcer, er det vigtigt du tager beskyttelsesforantaltninger i brug for at undgå overbelastning, hurtig udtrætning og frustration.
Selvom normal støj pludseligt virker generende for ens hørelse, er det vigtigt at vide, at lydene er uskadelige for ens øre, selvom det ikke føles sådan. Lydfølsomhed er samtidig ofte ledsaget af tinnitus, en konstant ringen i øret, der kan virke forstyrrende og distraherende. Vær opmærksom på at andre tilstande også kan give tinnitus; f.eks. hvis du har taget for mange smertestillende piller.
Et slag på hovedet kan noglegange skade det vestibulære apparat, der sidder i dit øre og sørger for at du ikke bliver svimmel ved hovedbevægelser. En sygdom kaldet Menieres kan provokeres af dit traume og her ledsages din tinnitus af svimmelhed og høretab.
Årsagen til lydfølsomhed efter hjernerystelse er endnu ukendt, men det menes at problemet opstår i centralnervesysteme bearbejdning af lyd og ikke i selve øret. I visse tilfælde kan lydfølsomheden og især tinnitus dog opstå i forbindelse med TMJD (temporomandibular joint dysfunction), se afsnit om hovedpine.
Diagnosticering og behandling af lydfølsomhed
Der eksisterer endnu ikke objektive metoder til at påvise lydfølsomhed. Oplever du lydfølsomhed så kontakt en øre-næse-hals læge for mere information, der kræves ikke henvisning.
Et slag til hovedet kan også medføre høreskader, f.eks. tab af bestemte lydfrekvenser. Undersøgelse af en øre næse hals læge vil kunne vurdere dette.
Er du lydfølsom, er det en god ide altid at have ørepropper med dig, så du undgår at blive overrasket af uventede støjsituationer. Ørepropper fås i mange varianter afhængig af situationen, men det anbefales at man får ørepropper med lineær dæmpning, så lydbilledet ikke forvrænges. I mellemprisklassen af ørepropper ligger de såkaldte “juletræer”, med typenavnet EAR 20 og i den dyre ende de formstøbte silikoneørepropper (ER 15 og ER 25) der tilpasses individuelt.
Det er muligt at behandle lydfølsomhed via lydterapi. Et lille lydapparat monteres bag øret, hvor det skaber lydfrekvenser (pink noise), der minder om det lydbillede man dagligt er udsat for. Lydniveauet er under lydfølsomhedens tolerancegrænsen og opjusteres langsomt over tid, hvorved hjernen genoptrænes.
Lydapparatet skal bæres en del timer dagligt og behandlingen kan tage 12-18 måneder. Lydterapi skal foretages under opsyn af en audiolog med erfaring i lydterapi. Henvisning til audiologisk klinik kan fås ved egen øre- næse-halslæge.
I særligt svære tilfælde af lydfølsomhed/tinnitus er det muligt at behandle tilstanden med tinnitus genoptræningsterapi (eng: Tinnitus Retraining Therapy), der er en kombination af lydterapi og undervisning i redskaber til bedre håndtering af ens situationen. Kontakt et hørecenter for mere information.
