Viden om hjernerystelse og senfølger heraf
Hvert år pådrager cirka 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid - men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og tilstanden kaldes da 'senfølger efter hjernerystelse'.
5 MIN LÆSNING
Hvordan opstår en hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
- Hovedpine
- Trykkende følelse i hovedet
- Nakkesmerter
- Kvalme og opkast
- Svimmelhed
- Sløret syn
- Problemer med balance
- Lysfølsomhed
- Lydfølsomhed
- Forvirret
- Følelsens af at være omtåget
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Udmattet / langsom
Symptomer på hjernerystelse
Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – eksempelvis er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Læs mere om de symptomer, du kan opleve i forbindelse med en hjernerystelse i symptomlisten her. Denne symptomliste kan yderligere være brugbar at tage udgangspunkt i, hvis du skal beskrive dine symptomer til lægen, neurologen mv.
Er du i tvivl eller mangler du råd og vejledning, så er du altid velkommen til at kontakte os på Hjernerystelseslinjen.
Symptomerne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i en kombination hos den enkelte patient, og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er:
De fleste hjernerystelser varer typisk ikke mere end nogle dage eller få uger. Men omkring en tredjedel har fortsat gener efter hjernerystelse efter tre måneder og i nogle tilfælde flere år efter. Sker dette, kaldes tilstanden ‘senfølger efter hjernerystelse’.
I ordet ‘senfølger’ ligger, at en række symptomer, der stammer fra hjernerystelsen, stadig i større eller mindre grad er fremtrædende hos den enkelte. De kan typisk variere ift. type, intensitet og varighed, og nogle vil opleve at deres symptomer ikke er særligt generende, mens andre har symptomer, hvor de må indrette deres liv efter disse.
Hvorfor får man senfølger efter en hjernerystelse?
Kan man dokumentere og helbrede hjernerystelse?
Kortere eller længerevarende hjernerystelser vil kun sjældent kunne dokumenteres ved neurologiske undersøgelser eller de scanningsmuligheder der findes i dag. Symptomerne bliver derfor i visse tilfælde fejlagtigt anset for at være psykologiske eller simulerede, og patienten oplever typisk manglende anerkendelse og forståelse samt i værste fald fejlbehandling.
Det er vigtigt at pointere, at selvom der hverken er en egentlig behandling mod akut hjernerystelse eller senfølger efter hjernerystelse, så vil de fleste komme sig, – særligt hvis de får de rette oplysninger, vejledning og hjælp til at håndtere symptomerne. Det altafgørende er, at den hjernerystelsesramte får den nødvendige ro og tid til at komme sig i akutfasen, og ikke udsættes for unødig stress eller pres, da dette kan forværre tilstanden yderligere.
Læs mere om dine medlemsfordele her
Læs mere om hjernerystelse her
Find dokumentation om hjernerystelse målrettet fagpersoner her
