National klinisk retningslinje for behandling af senfølger efter hjernerystelse
I januar 2021 blev den første danske nationale kliniske retningslinje (NKR) for behandling af senfølger efter hjernerystelse udgivet i regi af Dansk Center for Hjernerystelse. Retningslinjen fokuserer på syv ikke-farmakologiske behandlingsområder som kan hjælpe den ramte videre. Hjernerystelsesforeningen har deltaget i arbejdsgruppen og afgivet høringssvar under udformningsprocessen.
Baggrunden for den nationale kliniske retningslinje
Der har længe været behov for en retningslinje vedrørende hvordan man bedst behandler patienter med senfølger efter hjernerystelse. På denne baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe der skulle belyse området nærmere samt evaluerer den tilgængelige forskning og kvaliteten af denne. Den nye retningslinje blev udgivet i 2021 i regi af Dansk Center for Hjernerystelse under titlen “National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse”.
Retningslinjen er det første dokument i nationalt regi, som systematisk har afvejet evidensen inden for syv udvalgte områder og giver et bud på hvilke former for støtte patientgruppen med senfølger efter hjernerystelse kan have gavn af. Retningslinjen er udarbejdet i forening med en række faglige selskaber med midler bevilliget under Finansloven 2019 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer i perioden 2017-2020.
Retningslinjens indsatsområder belyser kun ikke-farmakologiske behandlinger, hvorfor der ikke tages stilling til eventuelle muligheder inden for medicinsk behandling af senfølger. Senere blev retningslinjen også oversat til engelsk og godkendt til publisering i det anerkendte tidsskrift JAMA Network Open.
12. marts 2023
Retningslinjen afvejer en række ikke-farmakologiske anbefalinger til behandling af senfølger efter hjernerystelse og kan derfor bruges som vejviser ifht. interventioner og deres eventuelle effekt, man som hjernerystelsesramt kan drage nytte af. Anbefalingerne er lavet på baggrund af studier med voksne deltagere og retter sig derfor hovedsageligt mod personer over 18 år, som er blevet diagnosticeret med en hjernerystelse , og som oplever symptomer mere end fire uger efter ulykken.
Arbejdsgruppen for NKR blev nedsat af Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af mandat fra Sundhedsstyrelsen, men retningslinjen har ikke i sig selv status som et forpligtende dokument og er derfor ikke bindende med hensyn til de behandlinger som sundhedsvæsenet skal tilbyde hjernerystelsesramte. Den kliniske retningslinje kan ex. agere udgangspunkt for en samtale med egen læge i forhold til hvordan I sammen vurderer du kommer godt videre i et forløb med senfølger.
Forskning inden for hjernerystelse er i konstant udvikling og retningslinjen er derfor ikke udtømmende mht. de behandlingsmuligheder som kan have effekt. Dog kan det være en fornuftigt at tage afsæt i de behandlingsmuligheder retningslinjen foreskriver.
Hvad kan jeg bruge retningslinjen til?
En retningslinje med fokus på syv indsatsområder
Retningslinjen har evalueret syv interventionsformer som ofte anvendes af hjernerystelsesramte og udformet anbefalingerne til hver af disse:
- Systematiseret information og rådgivning – Anbefalet
- Gradueret fysisk træning – Anbefalet
- Vestibulær træning – Anbefalet
- Manuel behandling af nakke og ryg – Anbefalet
- Optometrisk samsynstræning – God praksis (konsensus)
- Psykologisk behandling – Anbefalet
- Tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats – Anbefalet
1. Systematiseret information og rådgivning
Om indsatsen
Evidensen bag denne anbefaling baserer sig på studier, hvor information og rådgivning tilbydes umiddelbart efter traumet. Information og rådgivning bliver i studierne tilbudt i form af bl.a. telefonbaseret rådgivning, sms-beskeder, udlevering af skriftligt informationsmateriale, eller som fysisk konsultation med relevant fagprofessionel.
Anbefaling
Overvej at tilbyde systematiseret information og rådgivning til patienter inden for 4 uger efter hjernerystelse.
2. Gradueret fysisk træning
3. Vestibulær træning
Om indsatsen
Personer med vestibulære symptomer omfatter alle personer, der udviser symptomer som vertigo, svimmelhed og nedsat balance efter hjernerystelse. Personer med vestibulære symptomer efter hjernerystelse bør desuden udredes og evt. behandles for øresten. Vestibulær træning bør udføres af fagprofessionel med relevant faglig baggrund, og som har viden inden for de pågældende metoder anvendt på patientgruppen.
Anbefaling
Overvej at tilbyde vestibulær træning i tillæg til anden behandling til personer med fortsatte vestibulære symptomer efter hjernerystelse.
4. Manuel behandling af nakke og ryg
Om indsatsen
Manuel behandling af nakke og ryg er her defineret som behandling ved hjælp af mobilisering og/eller manipulation af rygsøjlen. Det forventes at manuel behandling især kan være relevant for personer med nakkesmerter med eller uden samtidig hovedpine efter en hjernerystelse. Manuel behandling bør udføres af fagprofessionel med relevant faglig baggrund.
Anbefaling
Overvej at tilbyde manuel behandling af nakke og ryg i tillæg til anden behandling til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
5. Optometrisk samsynstræning
Om indsatsen
Optometrisk samsynstræning inkluderer træning af øjenbevægelser og evnen til at stille skarpt for at reducere den synsmæssige
funktionsnedsættelse.
Anbefaling
Det er god praksis at overveje at tilbyde optometrisk samsynstræning til personer med længerevarende visuelle symptomer efter hjernerystelse.
6. Psykologisk behandling
Om indsatsen
Psykologisk behandling kan overordnet defineres som en kvalificeret anvendelse af metoder baseret på etablerede psykologiske principper, hvor den fagprofessionelle samarbejder med personen om at ændre adfærd, tankemønstre eller følelser i en mere hensigtsmæssig retning i forhold til bedringsprocessen og som personen oplever som ønskværdig. Personer, der lider af egentlige følgetilstande som fx angst eller depression, vil kræve en mere fokusereret terapeutisk behandling ved psykolog eller psykiater. Personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse bør altid undersøges for behandlingskrævende tilstande.
Anbefaling
Overvej at tilbyde psykologisk behandling i tillæg til anden behandling til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
7. Tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats
Om indsatsen
En tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats er en indsats, der udføres af fagprofessionelle fra mindst to faggrupper, som samarbejder om personens rehabilitering. Indsatsen indebærer to eller flere interventioner som fx vestibulær træning, fysisk træning, optometrisk samsynstræning, manuel behandling, vejledning i forhold til hverdagsaktiviteter, psykologisk behandling og erhvervsrettet rehabilitering målrettet tilbagevenden til job eller studie, og fremstår som en samlet tværdisciplinær indsats.
Anbefaling
Overvej at tilbyde en tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Hør podcast om den første danske kliniske retningslinje for senfølger efter hjernerystelse
For første gang nogensinde vil vi i Danmark få en national klinisk retningslinje (NKR) for hjernerystelse. Hør i denne podcast daglig leder for Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, fortælle om tilblivelsen af den nye retningslinje.
Hent NKR - Quickguide
Den nationale kliniske retningslinje er udgivet som en quickguide, bestående af fem sider med en opsummering af de anbefalinger som arbejdsgruppen er nået frem til. Hent PDF’en på Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside ved at følge linket.
Hent NKR - Fuld version
Den fulde udgave af den nationale kliniske retningslinje er på 85 sider og gennemgår evidensvurderinger og overvejelser i detaljer. Herunder gennemgås også cases samt introduceres overordnet viden og tal om hjernerystelsesproblematikken. Hent den fulde NKR som PDF ved at følge linket.
Udgivet januar 2021
Arbejds- og referencegruppe for udarbejdelsen af NKR
Arbejdsgruppe
- Dansk Neurologisk Selskab
- Danske Fysioterapeuter, herunder Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi og Dansk Selskab for Sportsfysiologi
- Selskabet Danske Neuropsykologer
- Ergoterapeutforeningen
- Optikerforeningen
- Dansk Selskab for Kiropraktik
- Hjernerystelsesforeningen
- Dansk Center for Hjernerystelse
Referencegruppe
- Danske Regioner
- Kommunernes Landsorganisation
- Socialstyrelsen
- Sammenslutning for Danske høre-, tale- og synsinstitutioner i Danmark
- Dansk psykologiforening
- Center for Hjerneskade
- Hans Knudsens Instituttet
- Hjerneskadeforeningen
- Dansk Idrætsmedicinsk Selskab
Læs mere
Du kan læse mere om den nationale kliniske retningslinje ved at besøge Dansk Center for Hjernerystelse.
Publiseringen af den engelske udgave af retningslinjen på JAMA Open Network kan findes her.
1. National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse – Dansk Center for Hjernerystelse (2021)
2. Rytter HM, Graff HJ, Henriksen HK, et al. Nonpharmacological Treatment of Persistent Postconcussion Symptoms in Adults: A Systematic Review and Meta-analysis and Guideline Recommendation. JAMA Netw Open. 2021;4(11):e2132221. doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.32221
