Symptomforværring ved fysisk aktivitet også kendt som anstrengelses-intolerance
Bag det mindre mundrette navn "anstrengelsesintolerance" gemmer der sig et begreb, som mange hjernerystelsesramte kender til – nemlig genkomst af symptomer eller symptomforværring under eller efter fysisk anstrengelse.
15 MIN LÆSNING
Hvordan opleves anstrengelsesintolerance?
Anstrengelsesintolerance opleves som en opblussen af symptomer eller genkomst af tidligere oplevede symptomer som følge af fysisk krævende aktivitet. Det kan forekomme, når du forsøger at genoptage træningen efter en hjernerystelse – hvad enten det drejer sig om konditionstræning eller styrketræning. Det kan også opstå, hvis du genoptager dit arbejde, og dette indebærer fysisk krævende opgaver, som f.eks. at flytte tungt udstyr eller gå meget på trapper. Anstrengelsesintolerance er altså ikke knyttet til enkelte, særligt krævende aktiviteter, men kan forekomme under alle former for aktiviteter, hvor kroppen belastes.
Symptomerne kan optræde forsinkede hos den enkelte
Grænsen for symptomforværring er individuel. For nogle kræver det hård træning, mens andre blot behøver at gå op på 4. sal med et par indkøbsposer, før de velkendte symptomer begynder at vise sig igen. De fleste vil opleve en umiddelbar symptomforværring under aktiviteten, men det er også muligt, at symptomerne først opstår flere timer senere – eller endda dagen efter.
Du kan være helt symptomfri i hvile, men opleve timer eller dage med hjernerystelsessymptomer efter en session med fysisk krævende aktivitet. Det er også muligt, at eksisterende symptomer forværres. Som regel er man ikke i tvivl, når man rammes af anstrengelsesintolerance, selvom det i starten kan være forvirrende, at træning og motion gør, at man får det dårligt igen. Det kan også være svært at forklare tilstanden til andre, som måske ikke forstår, hvorfor du ikke kan være med til at spille fodbold eller hjælpe til med en flytning.
Kropslig dekonditionering
Hvis man efter en hjernerystelse har droslet ned for fysisk aktivitet over en længere periode, kan der også opstå kropslig dekonditionering. Dette kan medføre, at kroppen hurtigere bliver udtrættet på grund af fysisk forfald. Selvom dekonditionering kan forekomme i forbindelse med anstrengelsesintolerance, er det vigtigt at skelne mellem almindelig dekonditionering og en mulig tilstand med forstyrrelser i det autonome nervesystem som følge af hjernerystelsen.
Det kan ramme hårdt på både identitetsfølelsen og det sociale liv ikke længere at kunne yde på samme fysiske niveau som tidligere. Den gode nyhed er dog, at man som oftest kan gøre noget ved det.
Hvordan opstår anstrengelsesintolerance efter hjernerystelse?
Anstrengelsesintolerance efter hjernerystelse er et velkendt fænomen og opstår som konsekvens af komplekse patologiske processer i hjernen efter hovedtraumet. Det er altså ikke noget, du bilder dig ind, når du ikke længere kan det samme rent fysisk uden at opleve symptomforværring.
Selvom de præcise mekanismer bag anstrengelsesintolerance endnu ikke er fuldt ud forstået, peger forskning på, at der kan opstå en tilstand kaldet cerebral autonom dysfunktion i det autonome nervesystem. Denne tilstand betyder, at kroppen får sværere ved at opretholde en stabil blodgennemstrømning til hjernen under fysisk aktivitet. Hjernen, som er et følsomt organ, har særlige krav til iltning, blodtryk, blodflow og kuldioxidniveau. Når disse parametre ikke længere kan reguleres tilstrækkeligt under kropslige aktiviteter, der øger puls, blodtryk og respiration, kan det derfor føre til symptomforværring.
Hjernens behov for blod og ilt findes altså i en ligevægtstilstand (homøostase), som ikke tilstrækkeligt kan opretholdes eller styres under fysisk anstrengelse. Resultatet af uligevægten kan du derefter mærke som en symptomforværring eller symptomgenkomst, da tidligere påvirkede områder i hjernen er følsomme over for denne dysregulering.
Hvis din symptomforværring ikke umiddelbart skyldes anstrengelsesintolerance
Vær opmærksom på, at der også kan opstå symptomforværring under fysisk aktivitet, som ikke er relateret til cerebral autonom dysfunktion. For eksempel kan boldspil eller andre syns- og balancekrævende aktiviteter medføre symptomforværring på baggrund af samsynsproblemer og/eller vestibulære problemer. Oftest skal disse udfordringer håndteres anderledes og med en målrettet indsats for netop disse problematikker. Ligeledes kan dekonditionering og formmæssigt forfald efter hjernerystelse indvirke på den fysiske formåen.
Hvor hyppigt opstår anstrengelsesintolerence efter hjernerystelse?
Hvis en hjernerystelse ikke forsvinder inden for den normalt forventede varighed – typisk et par uger – indgår anstrengelsesintolerance ofte som en del af den samlede forklaring. Der er lavet flere studier, som undersøger, hvor ofte hjernerystelsesramte med senfølger oplever problemer med pulsøgning. Et mindre studie (n = 78) påviste, at 53 % af personer med senfølger oplever anstrengelsesintolerance.¹ Et andet mindre studie påviste, at 48 % af de undersøgte efter en måned oplevede anstrengelsesintolerance.²
For atleter, der blev rapporteret som symptomfrie i hvile efter en hjernerystelse, påviste et studie (n = 217), at 12 % igen fik symptomer på hjernerystelse efter en træningssession.³
Generelt er det vanskeligt at komme med præcise tal for, hvor mange der påvirkes, da der er stor variation i, hvordan testningen udføres, hvor længe testgruppen har haft hjernerystelse, hvornår det defineres som intolerance, samt hvordan målgruppen rekrutteres til et studie. Samlet set peger litteraturen dog på, at problemer med pulsøgning og fysisk aktivitet er ganske udbredt hos patienter med senfølger efter hjernerystelse.
Hvordan tester man for anstrengelsesintolerance?
Der har gennem tiden været flere metoder til at teste for anstrengelsesintolerance (cerebral autonom dysfunktion), men i dag benyttes en standardiseret protokol ved brug af enten en stationær motionscykel, kaldet Buffalo Concussion Bike Test (forkortet BCBT), eller ved test på løbebånd, benævnt Buffalo Concussion Treadmill Test (forkortet BCTT). Se under sektionen “Mere information” på denne side for links til de detaljerede beskrivelser af protokollerne.
Begge testmetoder har samme formål – at måle udøverens puls og symptomintensitet, mens belastningen gradvist øges, indtil der opstår symptomforværring, hvilket er et tegn på anstrengelsesintolerance. Alternativt kan testen nå et intensitetsloft uden symptomforværring, hvilket indikerer, at der ikke er tegn på anstrengelsesintolerance.
Udover at teste for tilstedeværelsen af anstrengelsesintolerance fastsætter testen også en baselineværdi der kan bruges til at planlægge pulsgradueret træning som led i behandlingen.
Det anbefales at alliere sig med en fagperson
Det anbefales ikke at udføre testen inden for de første 24 timer efter en hjernerystelse eller, hvis man oplever svære symptomer (selvvurderet som mindst 7 ud af 10 point, hvor 10 er værst muligt).
Selvom det er muligt at gennemføre sådan en test på egen hånd, er det en god idé at alliere sig med en fysioterapeut. Du kan søge online, kontakte en klinik for at høre, om de har de rette kompetencer, eller opsøge en sportsfysioterapeut, der ofte er lidt mere specialiseret inden hjernerystelsesområdet. Dansk Selskab for Sportfysioterapi har en liste over sportsfysioterapueter fordelt på område, så du kan lokalisere en nær dig.
Hvordan afhjælpes anstrengelsesintolerance?
De senere år er der lavet en hel del forskning i at afhjælpe anstrengelsesintolerance efter hjernerystelse – ofte med gode resultater. Metoden er ganske enkel og indebærer, at man udfører en træningsform, der baserer sig på princippet om pulsgradueret, subsymptomatisk træning. Denne tilgang indebærer brug af et pulsur eller en pulsmåler for at træne inden for et fastsat pulsinterval, hvor symptomerne enten ikke forværres eller kun kortvarigt forværres. Træningsprogrammet udarbejdes ofte på baggrund af en BCTT- eller BCBT-test, der fastsætter den individuelle træningsbaseline.
Hvilke træningsudstyr kan jeg bruge til træningen?
Det anbefales at man benytter et løbebånd med hældningsfunktion eller alternativt en stationær motionscykel. Motionscyklen er mest skånsom, da der ikke opstår løbestød i hovedet, og den egner sig også godt, hvis man har svimmelheds- eller nakkeproblematikker. Ellers er udgangspunktet at man benytter et løbebånd med hældningsfunktion. Generelt er det en god idé at holde sig til stationært motionsudstyr, hvor man har mulighed for at starte og stoppe efter behov. Desuden undgår man de visuelle og sensoriske belastninger fra omgivelserne ved udendørs træning.
Træn hyppigt, hvis du kan
Træningsfrekvensen er hyppig, og det anbefales, at man træner 5-6 gange ugentligt, men ofte kun i kortere tidsintervaller, hvor man langsomt arbejder sig op i tids- og pulsinterval. Forskning viser, at korrekt brug af test- og træningsprotokoller er en sikker måde at genoptræne sig selv ved anstrengelsesintolerance. Det er dog vigtigt, at træningen udføres korrekt, og derfor kan det være en fordel at få vejledning fra en fysioterapeut med erfaring i denne fremgangsmetode.
Gode råd hvis du er ramt af anstrengelsesintolerance
- Har du problemer med symptomforværring under fysisk anstrengelse, så søg gerne hjælp med det samme. Man kan påbegynde testning allerede få dage eller uger efter en hjernerystelse, og forskning har vist, at det kan forkorte symptomperioden at komme tidligt i gang med fysisk aktivitet.
- Hvis du starter på et pulsgradueret træningsforløb, er det meget vigtigt, at du ikke overskrider de aftalte grænser for pulsøgning. Vær hellere forsigtig og kom godt i mål frem for at tage unødvendige risici.
- Opsøg hjælp hos en fysioterapeut, der kan hjælpe dig i gang med at blive undersøgt og få lagt et træningsprogram. Dansk Selskab for Sportfysioterapi har en liste over sportsfysioterapueter du kan kontakte.
- Vær ikke bekymret, hvis du oplever symptomforværring under træningen. Hold inde med aktiviteten og tag en pause. I starten kan man opleve en lettere opblussen af symptomer som dog aftager efterhånden som den cerebrale autoregulering normaliseres.
- Oplever du symptomer en time eller to efter en træningssession, er det helt normalt. Men hvis du vågner dagen efter og stadigvæk oplever en markant forværring, er det et tegn på, at du har overbelastet dig selv.
- Nogle kan opleve dekonditionering som følge af formmæssigt forfald efter en hjernerystelse. Her er der ikke tale om egentlig cerebral autonom dysfunktion, men snarere det, at kroppen har gennemgået en reduktion i atletisk formåen som følge af fysisk inaktivitet. Hvis du kun oplever at blive hurtigere træt eller udmattet under træning, og dette forsvinder ved hvile, er der sandsynligvis ikke tale om cerebral autonom dysfunktion, men om dekonditionering.
Andre årsager til anstrengelsesintolerance
Forskning har også fundet tegn på at nogen hjernerystelsespatienter kan rammes af en forstyrrelse i det autonome nervesystem kaldet POTS (Postural Ortostatisk Takykardi-Syndrom). Denne tilstand medfører en unormal regulering af hjertefrekvensen, når man skifter fra liggende til oprejst stilling, og kan ligeledes forårsage symptomforværring ved fysisk anstrengelse. Denne tilstand er dog mindre udbredt og kun sparsomt beskrevet for hjernerystelsespatienter.
Læs også interviewet med fysioterapeut Henriette Henriksen om fysisk træning efter hjernerystelse
Henriette Henriksen er fysioterapeut ved commotioenheden hos Center for Hjerneskade og forklarer blandt andet om hvorfor motion og pulsgradueret træning, kan være nyttige aktiviteter efter hjernerystelse.
Mere information
Kilder
[1] Antonellis P, Campbell KR, Wilhelm JL, Shaw JD, Chesnutt JC, King LA. Exercise Intolerance After Mild Traumatic Brain Injury Occurs in All Subtypes in the Adult Population. J Neurotrauma. 2024 Mar;41(5-6):635-645. doi: 10.1089/neu.2023.0168. Epub 2023 Sep 15. PMID: 37534853; PMCID: PMC11071083.
[2] DeGroot A, Huber DL, Leddy JJ, Raff H, McCrea MA, Johnson BD, Nelson LD. Use of the Buffalo Concussion Treadmill Test in community adult patients with mild traumatic brain injury. PM R. 2024 Aug;16(8):826-835. doi: 10.1002/pmrj.13132. Epub 2024 Feb 27. PMID: 38411367; PMCID: PMC11323219.
[3] , et al
Exercise induced recurrence of concussion symptoms after symptom free status.
