Tilbage til arbejdslivet efter hjernerystelse
Anja Ida Hansen er autoriseret psykolog og er ved at uddanne sig som specialist i neuropsykologi. Hun har tidligere arbejdet for Center for Hjerneskade og har arbejdet med mange ramte - især med fokus på energiforvaltning, psykologisk håndtering af hjernerystelse samt forholdet til omgivelserne. Vi har stillet Anja en række spørgsmål, så du kan blive klogere på de vigtigste ting at holde øje med, hvis du overvejer at vende tilbage til arbejdet.
Hvad er de største udfordringer for ramte, der skal vende tilbage til arbejde?
For mange vil det være at få tilrettelagt arbejdsopgaver og arbejdstid på en måde, der passer til dem. Ofte vil man selv have en tendens til at gå for hurtigt frem, eller arbejdsgiver presser måske utålmodigt på for, at det skal gå hurtigere, end man selv havde tænkt. En del arbejdsgivere ved ikke så meget om hjernerystelse, og det kan være vigtigt for få forklaret, at der er størst chance for succes, hvis man går langsomt frem.
6. juni 2021
Hvad skal man være opmærksom på, når man overvejer at vende tilbage til arbejdet?
Det er vigtigt med en god kommunikation med arbejdspladsen, så man kan tilrettelægge arbejdstid og arbejdsopgavernes kompleksitet på en måde, så man tilgodeser de behov, man har efter hjernerystelsen. Man må gerne opleve symptomer, men de skal ikke stige for voldsomt i intensitet og komme tilbage til ‘baseline’ efter 1-2 timer – ellers er det en god idé at justere på planen. Når planen fungerer, er det hensigtsmæssigt at trappe langsomt op – igen skal der tænkes både på antal timer og arbejdsopgavers kompleksitet.
Hvordan skal man håndtere sine kollegaer?
Man kan med fordel forklare lidt om, hvad man har brug for, fx at holde hjernepauser, så de ved, hvordan de kan hjælpe én tilbage på arbejdspladsen. Man har måske brug for, at de ved, hvordan man har det – hvilke symptomer der fylder, så de ved, at hvis man er lidt stille en dag, er det måske, fordi man har hovedpine, ikke fordi man er sur. Det er også ok, at man ikke har lyst til at tale så meget om hjernerystelsen og egentlig helst vil tale om andre ting, når man er på arbejde. Det vigtigste er at kommunikere det til sine kolleger.
Hvad er de vigtigste redskaber, man kan tage med sig tilbage på arbejdet?
Det kan være hjælpsomt at betragte hjernen som et batteri, som skal oplades hyppigere, end før man fik hjernerystelse. Hjernen oplades blandt andet ved hjælp af hjernepauser, og det er vigtigt at tænke dette ind i løbet af en dag. Det kan også være brugbart at tænke over, hvilke arbejdsopgaver der bruger meget batteri, og hvilke der bruger mindre – og skifte imellem disse opgaver.
Hvad er dine råd til nogen, der overvejer at vende tilbage?
Det er en god idé at vende langsomt tilbage, dvs. et lavt antal timer med hviledage imellem. Når det går godt, trapper man langsomt op. Det er vigtigt at have en god dialog med arbejdspladsen og lave en plan for, hvordan tilbagevenden til arbejdspladsen skal foregå. På den måde kan man føle sig mere tryg ved at vende tilbage. Det kan være hjælpsomt for mange at have indsamlet viden fra deres hverdag om, hvilke aktiviteter der er mest og mindst udfordrende i forhold til deres symptomer. På den måde har man en idé om, hvilke opgaver der måske vil være mest og mindst udfordrende, når man vender tilbage til arbejde.
