Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Hjerneskadekoordinator Margit Andersen om samarbejdet med kommunen

Margit Andersen er hjerneskadekoordinator i Middelfart Kommune, hvor hun bl.a. hjælper hjernerystelsesramte med at få et overblik over de muligheder de måtte have og være med til at sikre et velfungerende og sammenhængende forløb på tværs af forvaltninger. Margit er uddannet socialpædagog og har mange års erfaring med at arbejde med og vejlede hjernerystelsesramte. Vi har stillet Margit en række spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dit samarbejde med kommunen.

Hvordan forbereder man sig bedst inden man mødes med kommunen for første gang?

Indgangen til Kommunen kan være mange. Typisk vil første kontakt som hjernerystelsesramt være kontakt til kommunens jobcenter.

Som borger kan det anbefales at søge på hjemkommunens hjemmeside om der er ansat en hjerneskadekoordinator. Det er ikke alle hjerneskadekoordinatorer, der har forløb til borgere med følgevirkninger efter hjernerystelse, men det vil alligevel være en god idé at kontakte vedkommende for yderligere rådgivning og vejledning forhold til hvad den enkelte kommune har af tilbud.

Her i Middelfart Kommune er aftalen mellem jobcenter og mig som hjerneskadekoordinator, at de informerer borgere, der er sygemeldte med følger efter hjernerystelse, om min funktion. De spørger borgerne om de ønsker kontakt. Ifølge jobcentret siger langt de fleste ja til at blive kontaktet for rådgivning og drøftelse af muligheder i forhold til vejledning, behandling, træning og støtte til tilbagevenden til job/studie.

1. september 2021

Hvad er det for konkret hjælp som i kan bidrage med til dem der er ramte med senfølger efter hjernerystelse?

Konkret kan jeg bidrage med større viden til den enkelte om de følgevirkninger man har fået som følge af hjernerystelsen. Jeg kan ligeledes bidrage med vejledning i forhold til hvordan man får forvaltet sin forhåndenværende energi på den mest hensigtsmæssige måder. Herunder vigtigheden af for eksempel pauser.

Ud fra den enkeltes oplevelse af udfordringer, kan jeg vejlede i forhold til mulige behandlings- og træningsindsatser samt henvise til kommunal specialundervisning.

Specialundervisningsforløb i kommunalt regi varetages af neurofaglig uddannet ergoterapeut, enten som individuelle forløb eller holdundervisning.

Jeg kan deltage i møder med jobcenter, yde rådgivning til arbejdsplads og vejlede i forhold til opstart på job igen.

Er der noget som ramte skal være særligt opmærksomme på når de indgår i et forløb hos kommunen?

Hvis der ikke er kontakt til hjerneskadekoordinator, der kan støtte op om koordinering og sammenhæng i forløbet, så er en anden medarbejder i tovholderfunktion hjælpsomt. Det godt at opfordre til at de medarbejdere man kan have kontakt til på tværs af afdelinger som f.eks. træning, handicap, specialundervisning og jobcenter taler sammen, således ens forløb bliver så koordineret og sammenhængende som muligt.

Møder du nogle misforståelser ift. hvad sådant et samarbejde indebærer, og hvad er de i så fald?

Jeg oplever ikke der er misforståelser i det samarbejde jeg har med borgerne i forhold til forståelsen af hvad jeg kan tilbyde og hvad der er muligt, at jeg kan henvise til.

Min oplevelse er, at hovedparten af de borgere, der får kontakt til jobcentret, bliver mødt med viden og forståelse for de udfordringer som følger efter hjernerystelse kan give. Dette skyldes at jobcentret har et team af sagsbehandlere med mere specifik viden og erfaring indenfor hjerneskadeområdet der kobles på, når der er tale om følger efter hjernerystelse.

Det er primært ved ældre skader, der har været misforståelser i forløbene, fordi viden ikke tidligere har været så stor omkring følgevirkninger efter hjernerystelser.

Hvad skal man gøre, hvis man vil have det bedst mulige forløb?

Det er vigtigt at være så konkret som muligt med beskrivelse af de symptomer man oplever og beskrivelse af det der har været årsag til følgerne efter hjernerystelse.

Søg viden om følgevirkninger.

Det er vigtigt at være tro mod de symptomer man oplever og få sagt fra, hvis de indsatser der lægges op til bliver for udfordrende.

Ellers er det selvfølgelig vigtigt at fortsat at holde sig i gang og deltage aktivt i de tilbud, der bliver tilbudt.