Lysfølsomhed
Følsomhed over for lys og lyskilder er meget udbredt efter hjernerystelse. Tilstanden benævnes også fotofobi og er kendetegnet ved en stærk nedsat lystolerance som kan medføre ubehag eller ligefrem en smerteoplevelse under udsættelse af normale mængder af lysindtryk.
Hvad er lysfølsomhed efter hjernerystelse?
Der kan opstå en række problemer med synet efter et slag mod hovedet, som både kan stamme fra hjernen og selve øjet. En stor del af hjernen er involveret i bearbejdningen af synsindtryk, som kan medfører symptomer fra synet, herunder sensitivitet over for lys og lyskilder. Man kan opleve at helt almindelige daglidagssituationer kan aktivere lysfølsomheden. Det er helt individuelt hvornår tolerancen for lysindtryk overskrides. For nogen kan lysfølsomheden være meget udpræget mens andre kun oplever forbigående og let ubehag.
- Sollys på en almindelig dag
- Brug af computerskærm
- Lys fra bil- eller cykellygter
- LED lamper fra indendørsbelysning
- Ubehag/smerter ved lyseksponering
- Træthed
- Spændinger omkring øjnene
- Ømme øjne
- Hovedpine / migræne
- Øjne der løber i vand
Bemærk at lysfølsomhed kun er et symptom, som opstår på baggrund af en anden underliggende tilstand. Selvom lysindtryk kan opleves som overvældende og ubehagelige, så tager øjnene ikke skade af normale hverdagspåvirkninger selvom det kan føles sådan.
Hvad man kan gøre ved lysfølsomhed
Lysfølsomhed er ikke i sig selv en sygdom, men et symptom på et underliggende problem. Ofte vil lysfølsomheden langsomt fortage sig efterhånden, som hjernen heler efter hjernerystelsen. Årsager som kan medfører lysfølsomhed er blandt andet:
Samsynet er hjernens evne til at koordinere synsindtryk fra begge øjne og kombinere dem til et samlede billede. En hjernerystelse kan medfører forstyrrelser i samsynet som medfører at symptomer som eksempelvis lysfølsomhed (fotofobi) kan opstå. En neurooptometrist kan undersøge samsynet og vurdere om øvelser (samsyntræning), kan afhjælpe dine symptomer.
Når hjernen heler op efter en hjernerystelse, frigives en lang række signalstoffer og inflammatoriske markører. Ligesom man kender det når man er er ramt af influenza, så er det at man kan opleve en øgede sensitivitet over for lys- og lydindtryk. Denne komplekse process kan medføre, at hjernen i perioden efter hjernerystelsen, er mere følsom over for sanseindtryk. Man kan lejlighedsvis skåne hjernen ved at benytte solbriller udenfor eller ved at dæmpe lyset på computerskærmen. Dog skal man være opmærksom på risikoen for en forværring af den sensoriske overfølsomhed, hvis man ofte benytter sig af sådanne hjælpemidler.
En ridse på hornhinden i forbindelse med hjernerystelsen, kan medfører lysfølsomhed. En lille ridse vil hele op over nogle dage og vil som oftest også medfører en skarp smerte og ubehag når man blinker.
5 gode råd til at håndtere lysfølsomhed efter hjernerystelse
Neurooptometrist Mogens Henriksen har udarbejdet 5 gode råd, der kan hjælpe dig, hvis du oplever lysfølsomhed som følge af en hjernerystelse. Rådene fokuserer på, hvordan du forsigtigt kan tilpasse din eksponering for lys og støtte din hjerne og øjne i helingsprocessen.
1. Brug solbriller og kasket/hat
Solbriller og en bredskygget hat kan være hjælpsomme udendørs for at skærme mod skarpt lys. Indendørs bør du undgå konstant brug af mørke briller, da det kan øge lysfølsomheden på længere sigt. Overvej i stedet lyse filtre, der dæmper UV-lys. Hvad der virker bedst, kan variere fra person til person – prøv dig frem og find det, der fungerer bedst for dig.
2. Skab rolige lysmiljøer derhjemme
Brug dæmpede, varme lyskilder eller indirekte belysning (f.eks. lys mod vægge eller lofter) i stedet for skarpt hvidt lys for at skabe et behageligt og afslappende miljø for øjnene. Undgå blåt lys fra fjernsyn, computer, mobil og tablet samt skiftende eller blinkende lys (f.eks. tv i mørke eller kraftige LED-lys), da det kan udløse hovedpine og træthed. Et jævnt og blidt lysmiljø kan hjælpe med at reducere generne.
3. Brug skærmfiltre og justér skærmindstillinger for at fjerne blåt lys
Installer programmer som f.lux (PC/Mac) eller Twilight (Android) for automatisk at dæmpe blåt lys i takt med døgnrytmen. Skru ned for skærmens lysstyrke (gerne til halv styrke eller mindre) for at undgå overbelastning af øjnene. Sørg for, at skærmen står foran en rolig baggrund uden refleksioner for at minimere kontrastgener, og vælg gerne en mat skærm. Hvis du læser lange tekster, så brug tekst-til-tale-programmer (f.eks. adgangforalle.dk) for at aflaste synet og mindske belastningen.
4. Træn synet forsigtigt – undgå ikke al lys
Selvom det kan være fristende at isolere sig i mørke, kan det gøre øjnene endnu mere lysfølsomme. Eksponér dig i stedet for blidt lys i korte perioder og byg gradvist op. Start med naturligt lys tidligt om morgenen eller dæmpet belysning i rolige omgivelser. Det handler ikke om at overbelaste øjnene, men om langsomt at vænne dem til lys igen.
5. Lyt til kroppen – og søg hjælp ved behov
Hvis lysfølsomheden ikke bedres eller forværres, skal du kontakte din læge eller en neurooptometrist med erfaring i hjernerystelsesrehabilitering. Prioriter samtidig søvn, pauser og ro til nervesystemet for at støtte hjernens heling. Planlæg pauser i mørkere eller svagt oplyste omgivelser, og tag korte hvil med lukkede øjne i dæmpet belysning for at hjælpe både hjernen og synet med at restituere. Notér eventuelt dine symptomer for at følge udviklingen og få den rette støtte, hvis nødvendigt.
Få mere hjælp
Hvis du oplever problemer med lysfølsomhed eller syn efter en hjernerystelse, kan du få råd og støtte ved at kontakte Hjernerystelseslinjen eller deltage i en af vores synsvandringer. På en synsvandring kan du møde en neurooptometrist, lære om dit syn og få inspiration til, hvordan du kan arbejde skånsomt med dine øjne i hverdagen.
Nedenfor finder du Neurooptometrist Mogens Henriksens tre små synsøvelser, der kan virke afslappende.
