Retningslinjer og tips til dig
For at værne om og skabe det bedst mulige udbytte af vores Facebookgrupper, anbefaler vi at du læser vores retningslinjer og tips til grupperne. Er du i tvivl om noget, så ræk endelig ud til vores community managers i grupperne.
Velkommen i Facebookgruppen!
Vi foreslår at du præsenterer dig selv, så vi kan lære hinanden bedre at kende i gruppen. Fortæl meget gerne din historie, og stil også gerne et spørgsmål i gruppen, så vi kan hjælpe hinanden og dele ud af vores erfaringer og personlige historier.
Hjernerystelsesforeningens Facebookgrupper er lukkede, og kun gruppens medlemmer kan læse med. Hjernerystelsesforeningen går ind for, at der skal være plads til os alle og vores forskellige historier.
Skriv gerne til os!
Vi bestræber os hele tiden på, at du som medlem skal føle dig tryg og sikker ved at færdes på Hjernerystelsesforeningen Facebookgrupper. Det gør vi bl.a. ved at screene alle medlemsanmodninger, og selv være aktive i Facebookgrupperne. Vi forbeholder os derfor også retten til at afvise anmodninger om medlemskab fra profiler, hvor det vurderes at der kan være tale om et medlem, der ikke har gode intentioner i vores Facebookgruppe.
Bliver du opmærksom på noget i gruppen, som du mener Hjernerystelsesforeningen bør kigge nærmere på, så send gerne en besked til community manageren som er aktiv i din gruppe (se efter profil hvor “Hjernerystelsesforeningen” indgår i brugernavnet) eller på mail kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk.
Gruppen må ikke bruges til andet end erfaringsdeling
For at sikre gruppens formål om deling af erfaringer, er følgende typer af indhold ikke tilladt.
- Reklamer
- Salg for egen – eller andres – vinding
- Hvervning af f.eks. frivillige eller forsøgspersoner uden særlig tilladelse
- Opfordring til ulovlige aktiviteter
- Chikane, personlige angreb, mobning, hetz mod personer eller bestemte grupper
Ikke kommerciel oplysning fra Pas På Hovedet og Hjernerystelsesforeningen er undtaget fra ovenstående.
Anbefalinger på baggrund af egne erfaringer er velkomne, men vi forbeholder os retten til at fjerne opslag, der omtaler tvivlsomme resultater eller er udformet af tvivlsomme karakterer.
Hjernerystelsesforeningen forbeholder sig desuden retten til at fjerne opslag omkring ulovlige behandlinger eller medikamenter.
Er du i tvivl om dit opslag er i orden, så skriv til os før du slår op. Selvom du f.eks. skriver “admin kan bare slette”, er skaden sket, når dit opslag er ude i gruppen, og derfor ses opslag af denne art stadig som overtrædelse af retningslinjerne.
Personlige angreb samt voldsom og nedsættende retorik
- Det er ikke tilladt at udøve nogen form for chikane eller personlig hetz.
- Det er ikke tilladt at udvise manglende respekt for andre holdninger.
- Det er ikke tilladt at gøre brug af skældsord.
- Det er ikke tilladt at udvise adfærd af en nedværdigende karakter.
- Det er ikke tilladt at gøre unødig brug af store bogstaver og “råben”.
- Det er ikke tilladt at tale nedladende om en faggruppe, fagperson mv.
Overtrædes ovenstående vil det pågældende medlem ofte modtage en advarsel. Yderligere tager Hjernerystelsesforeningen forbehold for at slette opslag, kommentarer mv., der overtræder vores retningslinjer.
Hjernerystelsesforeningen tager ligeledes forbehold for retten til at ekskludere medlemmer fra den pågældende gruppe, hvis ovenstående ikke overholdes. Sidst forventes det at medlemmer respekterer Hjernerystelsesforeningens community managers ytringer og ageren i den enkelte Facebookgruppe.
Giv lidt og få meget igen
Jo mere du involverer dig, des mere aktiv vil gruppen være og jo større udbytte kan der være for alle. Det kan være sårbart for nogle medlemmer at dele egne historier, stille spørgsmål mv., og derfor kan du med fordel give andre medlemmer opmuntring via likes, kommentarer og/eller opfølgende kommentarer.
Hold den gode tone
- Vis empati med andre som har det svært.
- Like meget gerne opslag, som du finder nyttige.
- Byd gerne nye medlemmer velkomne i gruppen.
- Hvis du bliver vred over noget, så overvej at vente med at skrive til du har sundet dig.
- Husk, at ingen kan pådutte dig noget; du bestemmer selv, hvad du kan bruge i gruppen.
- Husk, at du ikke kan pådutte andre noget i gruppen. De bestemmer selv, hvad de kan bruge.
- Alle erfaringer inden for gruppens retningslinjer er ok. Det er ok, at erfaringer kan være forskellige.
- Jo mere du er uenig i indhold, jo venligere kan du med fordel skrive.
- Venlig humor, opmuntring og solstrålehistorier gør næsten altid gavn i gruppen.
Tips til hjernevenlig brug af grupperne
Nedenfor har vi samlet lidt tips til dig, som andre gruppemedlemmer har erfaret som værende gode at have for øje:
- Husk pauser.
- På luppen i højre side kan du med fordel søge på ord og navne i gruppen.
- Brug overskrifter, således andre ved, om dit opslag er relevant for dem.
- Overvej, om dit opslag kan deles op i flere opslag, hvis det du skriver er langt.
- Brug et vellignende billede på din profil, det skaber tryghed om hvem du er.
- Du behøver ikke læse alt i gruppen. Tag, hvad du kan bruge.
- Slå evt. notifikationer fra, så du selv kan bestemme tempoet.
Hjernerystelsesforeningen fralægger sig ethvert ansvar for brug af informationer/råd, der er delt i Facebookgruppen. Hjernerystelsesforeningen kan ikke gøres ansvarlig for en persons velbefindende, som direkte eller indirekte skyldes brug af indhold eller udeladelsen i Facebookgruppen.
Hvordan kommer jeg i kontakt med gruppens administrator?
Brug sociale medier med omtanke
Hjernerystelsesforeningens Facebookgruppe er lukket, og kun gruppens medlemmer kan læse med. Det er dog altid en god idé at have i tankerne, at man poster på sociale medier og således på “det store internet”. Du kan læse mere om privatliv i Facebookgrupper her.
Hjernerystelsesforeningen fralægger sig ethvert ansvar for brug af informationer/råd, der er delt i Facebookgruppen. Hjernerystelsesforeningen kan ikke gøres ansvarlig for en persons velbefindende, som direkte eller indirekte skyldes brug af indhold eller udeladelsen i Facebookgruppen.
Overvej altid om brugen af gruppen gør dig godt. Hvis det ikke er tilfældet, så overvej at tage en pause fra gruppen eller juster på notifikationerne i gruppen.