Vær med til at sætte retningen



Bliv en del af Hjernerystelsesforeningens hovedbestyrelse. Du bliver en del af et ambitiøst fællesskab, som gør en positiv forskel for ramte af hjernerystelse. 

24. februar 2020


Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder for at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse. Patientforeningen har rundet 1900 medlemmer og drives fortsat primært af frivillig arbejdskraft med den aktivt arbejdende hovedbestyrelse i spidsen. Den 22. marts afholder vi Årsmøde 2020, hvor det igen vil være muligt at stille op til hovedbestyrelsen. 

Hvis du ønsker at bruge dine kompetencer til noget meningsfyldt, hvis du har en holdning til, hvordan Hjernerystelsesforeningen ledes, eller hvis du simpelthen ønsker at være med til at gøre en reel forskel for vores sag, så læs videre og overvej, om det kunne være noget for dig!


Hovedbestyrelsens arbejde

Hovedbestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i indsatsområderne: Faglighed, Politik, Kommunikation & Presse, Selvhjælp & Rådgivning, Økonomi, samt Lokale aktiviteter. Som medlem af hovedbestyrelsen skal du have lyst, tid og helbred til at tage ansvar for et af områderne - også mellem bestyrelsesmøderne. Der er så vidt muligt altid to i hovedbestyrelsen, der deler arbejdet med et indsatsområde, så du er ikke alene om at bære ansvaret, selvom du får masser af indflydelse. Alle større tiltag og beslutninger tages op til fælles beslutning på bestyrelsesmøderne.


Hvad forventes der af min arbejdsindsats?

  • Du har lyst, tid og helbred til at tage (med)ansvar for et indsatsområde.
  • Du har lyst, tid og helbred til at deltage på bestyrelsesmøderne (evt. online) én gang om måneden i ca. 2 timer inkl. pauser.
  • Du har lyst, tid og helbred til løbende at løse opgaver og kommunikere med de øvrige bestyrelsesmedlemmer mellem møderne. Typen og omfanget af opgaver afhænger bl.a. af dit ansvarsområde, men du skal forvente i gennemsnit at lægge ca. 4 timers arbejde om ugen.

Hvad forventes der af mine evner?

  • Du kender dine egne grænser og respekterer andres.
  • Du er i stand til at være uenig uden at blive uvenner, og du respekterer flertallets beslutning.
  • Du er i stand til at tilpasse dine ambitioner til de faktiske vilkår, herunder dit/andres helbred.
  • Har du særlige kompetencer inden for f.eks. økonomi, kommunikation, frivillig ledelse eller det sundhedsfaglige, er det naturligvis et plus!

Hvad får jeg selv ud af det?

  • Du får praktisk erfaring med ledelse og strategi i en landsdækkende organisation i udvikling.
  • Du bliver en del af et kompetent og højt engageret fællesskab.
  • Du får uddannelsesmuligheder som f.eks. disse hos CFSA.
  • Du kommer uundgåeligt til at gøre en stor og positiv forskel for en overset patientgruppe!

Ønsker du at stille op, skal du give besked senest onsdag d. 18. marts 2020

Skriv en kort motivation om, hvorfor du ønsker at stille op, og send den til kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk. Vi svarer med glæde på alle dine spørgsmål enten på mail eller på tlf. 26 29 79 30 ved daglig leder Nicolai Aaen.

Vi glæder os meget til at høre fra dig :)

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookiepolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges udelukkende på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Ingen personlige oplysninger eller sporingscookies bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart, samt benyttes ingen analyseværktøjer til registrering af brugerens adfærd på hjemmesiden. Hjemmesiden gør brug af dataminimeringsprincippet.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Close