Neurooptometrist Susanne Stenbo Sonne om samsynsproblemer og hjernerystelse


Susanne Stenbo Sonne er neurooptometrist, FCOVD, hos Privatsyn. Hun arbejder til daglig med problematikker vedrørende samsynet og hjernerystelse.

Vi har stillet Susanne en håndfuld spørgsmål, så du kan blive klogere på sammenhængen mellem samsynet og hjernerystelse, og hvad du som ramt kan gøre.  

8. december 2020


Hvordan fungerer samsynet?

Overordnet handler samsynet om vores to øjnes samarbejde. Mere konkret handler samsynet om hjernens evne til at skabe samarbejde mellem de to øjne. Vi ser nemlig med hjernen. Det er hjernen, der bearbejder og fortolker vores synsstimuli, og som sørger for, at vi kan agere/reagere derpå. Synsprocessen foregår altså over store dele af hjernen.

Men taler man om, hvor godt samsynet fungerer, er der endnu mere på spil. Her handler det om kvalitet og dynamik i øjensamarbejdet. Det vil sige hvordan fungerer samsynet i dagligdagen, når vi kigger rundt på forskellige ting, er i bevægelse eller ser på ting, der bevæger sig? Der kræves en ganske anderledes kvalitet af samsynet til disse typer af aktiviteter, end under en 3D-test, hvor man sidder stille og ser på 3D (og dermed har samsyn) i en test-bog.

Samsyn af god kvalitet afhænger af når hjernen synkroniserer de to øjnes koordination, fokusering og sanseindtryk. Ligesom forskellen mellem mono og stereolyd. Er det ene øje langsommere eller mere upræcist end det andet, vil der opstå en sanseforstyrrelse. Når øjnene skal se sammen, skal vi altså ikke opleve gener i form af synsforvirring, dobbeltsyn, sløret syn, hovedpine eller svimmelhed. En god tommelfingerregel er, at et velfungerende samsyn ikke skal kunne mærkes!


Hvad kan være påvirket ved samsynet ved en hjernerystelse?

Alle delelementer af synsprocessen kan være påvirket i forbindelse med en hjernerystelse, da der jo i ordets betydning netop er tale om at hele hjernen er blevet rystet. En rystet hjerne har kraftig risiko for, at diverse nerveforbindelser kan være blevet beskadiget i form af “blå mærker”, hvor hjernemassen har ramt kraniekassen, samt i form af stræk og vridninger. Dette kan igen påvirke nervesignalernes kvalitet og hastighed både på udefra kommende sanseindtryk, men også de interne beskeder i hjernen, som skal få os til at tolke og agere/reagere på disse sansestimuli. F.eks. kan man måske komme til at fejlbedømme afstande og være mere klumpe-dumpet, når man bevæger sig rundt, fordi hjernen ikke arbejder så hurtig, som den plejer efter en hjernerystelse.

En overvejende del af de patienter, som vi ser med langvarige følgevirkninger af hjernerystelse, oplever kraftigt ubehag ved læsning og synsskanning f.eks. når der skal findes varer på hylderne i supermarkedet. Ydermere opleves kraftigt ubehag ved bevægelse i synsfeltet, så som scrolling på telefon eller PC, bilkørsel, større menneskemængder i bevægelser mm. Alle de nævnte situationer kræver et effektivt og dynamisk samsyn.

Det er yderst sjældent, at synsfunktionen tager varig skade i forbindelse med en hjernerystelse, som det f.eks. kan ske i forbindelse med en blodprop i hjernen. Problemer med synet eller synskrævende aktiviteter efter en hjernerystelse, kan så godt som altid optimeres via en målrettet indsats som neurooptometrisk synstræning.


Hvilken sammenhæng er der mellem balance- og svimmelhedsproblematikker og samsynet?

Synet er en vigtig delfaktor i vores generelle balance. Vores perifere syn hjælper os umiddelbart med at vurdere, hvad der er i “vater”. Men balancen styres også af indtryk fra ligestillingssansen i det indre øre samt af led- og stillingssansen, der via muskler og led fortæller hjernen, hvor krop og lemmer er placeret i forhold til hinanden og om underlagets beskaffenhed.

Det perifere syn opfanger synsindtryk i det perifere synsfelt, hvilket omfatter alt andet end det vi kigger direkte på. De celler på nethinden, som skal reagere på synsstimuli i vores perifere synsfelt, reagerer på kontraster (lys/mørke) samt på bevægelse og skal hjælpe os til at vurdere, hvor forskellige ting er placeret i forhold til os selv og omvendt. Hermed kan vi kigge direkte på objektet med vores centrale syn, som kan se små detaljer og farver. På denne måde har vi grundlag for at agere i form af at bevæge os tættere på, løbe væk fra eller blot kigge videre.

Er samsynet ramt, kan det til tider alene være årsagen til nyopstået svimmelhed pga. overbelastning af hjernen i forbindelse med samkøringen af de uens synsindtryk. Er de forskellige synselementer påvirket efter en hjernerystelse, kan der opstå en sansekonflikt mellem synselementerne og f.eks. ligestillingssansen, hvilket kan medføre køresygesymptomer.

Synssansen er vores mest dominerende sans, hvilket gør os ekstra sårbare overfor samsynsproblematikker, som kan skabe situationer, hvor vi ikke kan stole på vores syn. Prøv en tur i Hurlumhej-huset på Bakken eller andre typer af synsudfordrende miljøer. Det er SÅ svært ikke at lade sig påvirke af synsindtrykket, når vi bevæger os rundt i de skæve gange.


Hvad er samsynstræning og hvordan kan genoptræning hjælpe ramte med hjernerystelse?

Neurooptometrisk samsynstræning kan via målrettede og relevante aktiviteter optimere præcision, hastighed og koordination imellem de to øjne. Vi benytter metoder, som holder styr på om begge øjne er med i aktiviteten, og metoder som kan fremmane aktivitet i et eventuelt mindre aktivt øje. Ydermere indeholder neurooptometrisk samsynstræning aktiviteter med vægt på tolkning af det sete og forståelse af rumlige dimensioner.

Synsaktiviteterne udføres til automatiseret niveau er opnået, herunder integration med andre sanser. Aktiviteterne instrueres og effekt-vurderes individuelt til kontroller i klinikken og skal i de mellemliggende perioder udføres hyppigt i hjemmet på egen hånd eller med hjælper. Hermed øges koncentrationsevne og udholdenhed til et bedre niveau.


Er der enkle øvelser, som folk kan lave hjemme?

Mange spørger efter enkle øvelser, som de kan lave hjemme, men der er altid gradbøjninger af selv den mest enkle øvelse til den enkelte patient. Alle kan dog lave daglige strækøvelser for øjnene, ligesom man strækker kroppen om morgenen.

For den hjernerystelsesramte gøres dette bedst med lukkede øjne. Hermed kan man ekskludere bearbejdelse af synsindtryk udefra og udelukkende arbejde med visualisering af blikretninger, samt det at føle om øjet/øjnene rent faktisk bevæger sig det ønskede sted hen. Vigtigste strækretning er mellem venstre og højre og tilbage igen eller med andre ord mellem klokken 3 og 9 og retur på en urskive. Men ellers kan alle blikretninger afprøves.

Det er dog vigtigt, at man ikke strækker over evne, men mærker godt efter, hvor ens grænse går, og så udvider derfra. Det skal ikke gøre ondt, før det gør godt! Overbelastning giver værre symptomer for hjernerystelsesramte.

Man kan også med allerstørste forsigtighed forsøge at benytte nogle enkelte andre typer af øvelser. Hvis der ikke fornemmes bedring i løbet af 14 dage, bør man kontakte en neurooptometrist og få en grundig udredning af synsfunktionen.

Andre typer øvelser bør undgås, indtil en neurooptometrist er konsulteret og som har sikret, at der ikke trænes løs på samsynsproblematikker, som i så fald kan forværres.


Hvad skal ramte med hjernerystelse være særlig opmærksomme på inden de påbegynder et genoptræningsforløb med en neurooptometrist?

Energiniveau og –forvaltning er et vigtigt element i forbindelse med opstart af et neurooptometrisk synstræningsforløb, så det anbefales, at søvnen og til dels døgnrytmen skal være nogenlunde på plads.

Energiforvaltning er måske den mest vigtige kunst at lære for den hjernerystelsesramte. At lære sine egne grænser at kende og stoppe i tide med aktiviteter, inden det giver for voldsomme symptomer. Normalt er vi vant til at kunne knokle derudad med diverse aktiviteter, og hvis vi overbelastes med f.eks. hovedpine eller svimmelhed, så fortsætter vi lidt alligevel og restituerer så via nattesøvnen. Problemet for den hjernerystelsesramte er blot, at næste morgen er “batteriet” ikke helt oppe på 100%, og derved udmattes vedkommende gevaldigt meget hurtigere end en rask person.

Den hjernerystelses-ramte bør desuden være opmærksom på ikke at overbelaste sig selv med for mange træningstyper ad gangen. Mange ender op med at drøne fra den ene behandler til den anden ugen igennem og oplever en mere stresset hverdag nogensinde pga. de mange forskellige aftaler, der skal holdes styr på.


Hvornår er det fornuftigt at påbegynde genoptræningen ift. ens rehabiliteringsforløb?

Det anbefales at konsultere en neurooptometrist, så hurtigt som muligt efter de første 2-3 uger efter hjernerystelsen. I første omgang for at få foretaget en grundig undersøgelse af hele synsfunktionen - herunder samsynsfunktionen - og specifikt den dynamiske funktion.

Såfremt der konstateres problematikker i synsfunktionen, bør det vurderes, om patienten er klar til at påbegynde et træningsforløb eller om man skal starte med at afhjælpe flest mulige gener med kompenserende hjælpemidler f.eks. i form af filtre, terapeutiske brillestyrker eller lign. til patienten har mere overskud. Her er neurooptometristen bedste specialist på området. De har en meget stor “værktøjskasse” til rådighed med mulighed for at påvirke synsfunktionen både i form af kompenserende hjælpemidler, men også i form af talrige øvelser og aktiviteter, som kan tilpasses den enkeltes behov.

Det skal påpeges, at jo længere man venter med at komme i gang med synsrehabiliteringen, jo større risiko er der for, at patienten udvikler uhensigtsmæssige kompensationsstrategier, da synet jo benyttes, så snart vi åbner øjnene. Der er gode erfaring med, at de patienter, som kommer hurtigt i gang, også kommer sig hurtigere. Vi tror, at det skyldes, at patienterne så ikke har nået at udvikle uhensigtsmæssige kompensationsstrategier, som kræver længere tids træning at ophæve igen.


Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close