Neurooptometrist Susanne Stenbo Sonne om samsynsproblemer og hjernerystelse
Susanne Stenbo Sonne er neurooptometrist, FCOVD, hos Privatsyn. Hun arbejder til daglig med problematikker vedrørende samsynet og hjernerystelse. Vi har stillet Susanne en håndfuld spørgsmål, så du kan blive klogere på sammenhængen mellem samsynet og hjernerystelse, og hvad du som ramt kan gøre.
Hvordan fungerer samsynet?
Overordnet handler samsynet om vores to øjnes samarbejde. Mere konkret handler samsynet om hjernens evne til at skabe samarbejde mellem de to øjne. Vi ser nemlig med hjernen. Det er hjernen, der bearbejder og fortolker vores synsstimuli, og som sørger for, at vi kan agere/reagere derpå. Synsprocessen foregår altså over store dele af hjernen.
Men taler man om, hvor godt samsynet fungerer, er der endnu mere på spil. Her handler det om kvalitet og dynamik i øjensamarbejdet. Det vil sige hvordan fungerer samsynet i dagligdagen, når vi kigger rundt på forskellige ting, er i bevægelse eller ser på ting, der bevæger sig? Der kræves en ganske anderledes kvalitet af samsynet til disse typer af aktiviteter, end under en 3D-test, hvor man sidder stille og ser på 3D (og dermed har samsyn) i en test-bog.
Samsyn af god kvalitet afhænger af når hjernen synkroniserer de to øjnes koordination, fokusering og sanseindtryk. Ligesom forskellen mellem mono og stereolyd. Er det ene øje langsommere eller mere upræcist end det andet, vil der opstå en sanseforstyrrelse. Når øjnene skal se sammen, skal vi altså ikke opleve gener i form af synsforvirring, dobbeltsyn, sløret syn, hovedpine eller svimmelhed. En god tommelfingerregel er, at et velfungerende samsyn ikke skal kunne mærkes!
8. november 2020
Hvad kan være påvirket ved samsynet ved en hjernerystelse?
Alle delelementer af synsprocessen kan være påvirket i forbindelse med en hjernerystelse, da der jo i ordets betydning netop er tale om at hele hjernen er blevet rystet. En rystet hjerne har kraftig risiko for, at diverse nerveforbindelser kan være blevet beskadiget i form af “blå mærker”, hvor hjernemassen har ramt kraniekassen, samt i form af stræk og vridninger. Dette kan igen påvirke nervesignalernes kvalitet og hastighed både på udefra kommende sanseindtryk, men også de interne beskeder i hjernen, som skal få os til at tolke og agere/reagere på disse sansestimuli. F.eks. kan man måske komme til at fejlbedømme afstande og være mere klumpe-dumpet, når man bevæger sig rundt, fordi hjernen ikke arbejder så hurtig, som den plejer efter en hjernerystelse.
En overvejende del af de patienter, som vi ser med langvarige følgevirkninger af hjernerystelse, oplever kraftigt ubehag ved læsning og synsskanning f.eks. når der skal findes varer på hylderne i supermarkedet. Ydermere opleves kraftigt ubehag ved bevægelse i synsfeltet, så som scrolling på telefon eller PC, bilkørsel, større menneskemængder i bevægelser mm. Alle de nævnte situationer kræver et effektivt og dynamisk samsyn.
Det er yderst sjældent, at synsfunktionen tager varig skade i forbindelse med en hjernerystelse, som det f.eks. kan ske i forbindelse med en blodprop i hjernen. Problemer med synet eller synskrævende aktiviteter efter en hjernerystelse, kan så godt som altid optimeres via en målrettet indsats som neurooptometrisk synstræning.
Hvilken sammenhæng er der mellem balance- og svimmelhedsproblematikker og samsynet?
Synet er en vigtig delfaktor i vores generelle balance. Vores perifere syn hjælper os umiddelbart med at vurdere, hvad der er i “vater”. Men balancen styres også af indtryk fra ligestillingssansen i det indre øre samt af led- og stillingssansen, der via muskler og led fortæller hjernen, hvor krop og lemmer er placeret i forhold til hinanden og om underlagets beskaffenhed.
Det perifere syn opfanger synsindtryk i det perifere synsfelt, hvilket omfatter alt andet end det vi kigger direkte på. De celler på nethinden, som skal reagere på synsstimuli i vores perifere synsfelt, reagerer på kontraster (lys/mørke) samt på bevægelse og skal hjælpe os til at vurdere, hvor forskellige ting er placeret i forhold til os selv og omvendt. Hermed kan vi kigge direkte på objektet med vores centrale syn, som kan se små detaljer og farver. På denne måde har vi grundlag for at agere i form af at bevæge os tættere på, løbe væk fra eller blot kigge videre.
Er samsynet ramt, kan det til tider alene være årsagen til nyopstået svimmelhed pga. overbelastning af hjernen i forbindelse med samkøringen af de uens synsindtryk. Er de forskellige synselementer påvirket efter en hjernerystelse, kan der opstå en sansekonflikt mellem synselementerne og f.eks. ligestillingssansen, hvilket kan medføre køresygesymptomer.
Synssansen er vores mest dominerende sans, hvilket gør os ekstra sårbare overfor samsynsproblematikker, som kan skabe situationer, hvor vi ikke kan stole på vores syn. Prøv en tur i Hurlumhej-huset på Bakken eller andre typer af synsudfordrende miljøer. Det er SÅ svært ikke at lade sig påvirke af synsindtrykket, når vi bevæger os rundt i de skæve gange.
Hvad er samsynstræning og hvordan kan genoptræning hjælpe ramte med hjernerystelse?
Neurooptometrisk samsynstræning kan via målrettede og relevante aktiviteter optimere præcision, hastighed og koordination imellem de to øjne. Vi benytter metoder, som holder styr på om begge øjne er med i aktiviteten, og metoder som kan fremmane aktivitet i et eventuelt mindre aktivt øje. Ydermere indeholder neurooptometrisk samsynstræning aktiviteter med vægt på tolkning af det sete og forståelse af rumlige dimensioner.
Synsaktiviteterne udføres til automatiseret niveau er opnået, herunder integration med andre sanser. Aktiviteterne instrueres og effekt-vurderes individuelt til kontroller i klinikken og skal i de mellemliggende perioder udføres hyppigt i hjemmet på egen hånd eller med hjælper. Hermed øges koncentrationsevne og udholdenhed til et bedre niveau.
Er der enkle øvelser, som folk kan lave hjemme?
Mange spørger efter enkle øvelser, som de kan lave hjemme, men der er altid gradbøjninger af selv den mest enkle øvelse til den enkelte patient. Alle kan dog lave daglige strækøvelser for øjnene, ligesom man strækker kroppen om morgenen.
For den hjernerystelsesramte gøres dette bedst med lukkede øjne. Hermed kan man ekskludere bearbejdelse af synsindtryk udefra og udelukkende arbejde med visualisering af blikretninger, samt det at føle om øjet/øjnene rent faktisk bevæger sig det ønskede sted hen. Vigtigste strækretning er mellem venstre og højre og tilbage igen eller med andre ord mellem klokken 3 og 9 og retur på en urskive. Men ellers kan alle blikretninger afprøves.
Det er dog vigtigt, at man ikke strækker over evne, men mærker godt efter, hvor ens grænse går, og så udvider derfra. Det skal ikke gøre ondt, før det gør godt! Overbelastning giver værre symptomer for hjernerystelsesramte.
Man kan også med allerstørste forsigtighed forsøge at benytte nogle enkelte andre typer af øvelser. Hvis der ikke fornemmes bedring i løbet af 14 dage, bør man kontakte en neurooptometrist og få en grundig udredning af synsfunktionen.
Andre typer øvelser bør undgås, indtil en neurooptometrist er konsulteret og som har sikret, at der ikke trænes løs på samsynsproblematikker, som i så fald kan forværres.
Hvad skal ramte med hjernerystelse være særlig opmærksomme på inden de påbegynder et genoptræningsforløb med en neurooptometrist?
Energiniveau og –forvaltning er et vigtigt element i forbindelse med opstart af et neurooptometrisk synstræningsforløb, så det anbefales, at søvnen og til dels døgnrytmen skal være nogenlunde på plads.
Energiforvaltning er måske den mest vigtige kunst at lære for den hjernerystelsesramte. At lære sine egne grænser at kende og stoppe i tide med aktiviteter, inden det giver for voldsomme symptomer. Normalt er vi vant til at kunne knokle derudad med diverse aktiviteter, og hvis vi overbelastes med f.eks. hovedpine eller svimmelhed, så fortsætter vi lidt alligevel og restituerer så via nattesøvnen. Problemet for den hjernerystelsesramte er blot, at næste morgen er “batteriet” ikke helt oppe på 100%, og derved udmattes vedkommende gevaldigt meget hurtigere end en rask person.
Den hjernerystelses-ramte bør desuden være opmærksom på ikke at overbelaste sig selv med for mange træningstyper ad gangen. Mange ender op med at drøne fra den ene behandler til den anden ugen igennem og oplever en mere stresset hverdag nogensinde pga. de mange forskellige aftaler, der skal holdes styr på.
Hvornår er det fornuftigt at påbegynde genoptræningen ift. ens rehabiliteringsforløb?
Det anbefales at konsultere en neurooptometrist, så hurtigt som muligt efter de første 2-3 uger efter hjernerystelsen. I første omgang for at få foretaget en grundig undersøgelse af hele synsfunktionen – herunder samsynsfunktionen – og specifikt den dynamiske funktion.
Såfremt der konstateres problematikker i synsfunktionen, bør det vurderes, om patienten er klar til at påbegynde et træningsforløb eller om man skal starte med at afhjælpe flest mulige gener med kompenserende hjælpemidler f.eks. i form af filtre, terapeutiske brillestyrker eller lign. til patienten har mere overskud. Her er neurooptometristen bedste specialist på området. De har en meget stor “værktøjskasse” til rådighed med mulighed for at påvirke synsfunktionen både i form af kompenserende hjælpemidler, men også i form af talrige øvelser og aktiviteter, som kan tilpasses den enkeltes behov.
Det skal påpeges, at jo længere man venter med at komme i gang med synsrehabiliteringen, jo større risiko er der for, at patienten udvikler uhensigtsmæssige kompensationsstrategier, da synet jo benyttes, så snart vi åbner øjnene. Der er gode erfaring med, at de patienter, som kommer hurtigt i gang, også kommer sig hurtigere. Vi tror, at det skyldes, at patienterne så ikke har nået at udvikle uhensigtsmæssige kompensationsstrategier, som kræver længere tids træning at ophæve igen.
