Neuro-optometrist Anne Preisler om samsynsproblemer ved hjernerystelse


Anne Preisler er neuro-optometrist, COVD, hos AP Synspleje. Hun har arbejdet med samsyn og hjernerystelse i en lang årrække, og afholdt foredrag i regi af Hjernerystelsesforeningen.

Vi har stillet Anne en lang række spørgsmål, så du forhåbentlig bliver klogere på sammenhængen mellem samsynet og hjernerystelse. 

8. december 2020


Hvordan fungerer samsynet?

Mange tænker på et godt syn, som værende et skarpt detaljesyn, og at man har de rigtige briller til at se med. Men synet er mere end det. Evnen til at bruge synet effektivt og komfortabelt med en præcis opfattelse af, hvor vi er i forhold til vores omgivelser, og hvor ting befinder sig i vores omgivelser, er essentielt for, hvordan vi fungerer og klarer os i vores dagligdag. Synsproblemer kan være til stede, også selv om vi har en god synsskarphed.

Synet er en kompleks proces, der involverer mange synsfunktioner, heriblandt samsynet. I min optik har vi i Danmark inden for vores fag fået valgt lidt begrænsende betegnelser til at beskrive, hvad neuro-optometristen arbejder med: ’samsyn’ og ’samsynstræning’. I udlandet anvendes typisk betegnelserne ’functional vision’ og ’vision therapy and rehabilitation’, der dækker mere bredt, og inkluderer samsynet. Neuro-optometristen er klædt på til at undersøge og tilrettelægge et rehabiliterende forløb af de herunder listede elementer, der alle har betydning for, hvor godt vores syn fungerer i hverdagen.

  • Samsynet, som handler om øjnenes evne til at arbejde sammen som et team på alle afstande og i forskellige blikretninger - det giver os mulighed for dybdesyn/3D syn. Dybdesyn kan også opfattes med et øje alene vha. tegn som f.eks. objektstørrelse, lys og skygger.
  • Konvergensevne (evnen til at koordinere øjnene ved syn tæt på)
  • Blikstabilitet
  • Øjenbevægelser (følge- og springbevægelser)
  • Fokuseringsevne (at kunne stille skarpt på forskellige afstande)
  • Forholdet mellem det centrale og det perifere syn (vores ’sidesyn’)
  • Synets sammenhæng med balancen
  • Evnen til at bearbejde og forstå det sete

Et velfungerende syn er kendetegnet ved, at vi ikke ’mærker det’, når vi bruger det. Det giver os mulighed for at orientere os, at vurdere afstande, at bevæge os koordineret i forhold til omgivelserne og for at koncentrere os over tid uden symptomer, når vi f.eks. skal udføre koncentreret nærarbejde som læsning og skærmarbejde.


Hvad kan være påvirket ved samsynet ved en hjernerystelse?

Synet er menneskets mest dominerende sans, og en meget stor del af hjernen er involveret i synsprocessen. Efter en hjernerystelse er synsproblemer derfor blandt de mest almindelige symptomer.

Oftest er flere af de tidligere beskrevne synsfunktioner påvirkede (samsyn, øjenbevægelser, fokusering, det perifere syn mm). Synsfærdigheder, der før fungerede pr. automatik, gør det ikke længere. Det kræver bevidst energi at bruge synet, og det bliver svært at filtrere irrelevante informationer fra. Mange visuelle informationer kalder på opmærksomhed, øjnene bevæges uorganiseret i alle retninger. Resultatet bliver overstimulering.

Det centrale og mere bevidste syn, der giver os detaljeinformationer om det, vi kigger på, og det mere ubevidste perifere syn, der hjælper os med orientering, får svært ved ’at snakke sammen’, og det kan lede til utilpashed i mange dagligdagssituationer.

Da synet er involveret i størsteparten af vores aktiviteter i dagligdagen, giver synsproblemerne en forringelse af livskvaliteten. Aktiviteter som læsning, skærmarbejde, indkøb, bilkørsel og socialt samvær kan lede til overbelastning, udtrætning og symptomer som hovedpine, anstrengte øjne og svimmelhed. Derudover kan almindelige symptomer være: sløret syn, varierende synsskarphed, dobbeltsyn, lysoverfølsomhed, tørre øjne, forringet dybdesyn, intolerance overfor bevægelse i synsfeltet og som tidligere nævnt vanskeligheder med at filtrere irrelevant information fra (f.eks. i det perifere synsfelt).


Hvilken sammenhæng er der mellem balance- og svimmelhedsproblematikker og samsynet?

Synet (herunder samsynet) har en stor betydning for vores fornemmelse af, hvor vi er i rummet og dermed balancen. Prøver man f.eks. at stå på et ben og dernæst lukke øjnene, vil man mærke, hvor stor betydning synet har for balancen. Uden hjælp fra vores fiksering og fra vores orienteringssyn, bliver det væsentligt sværere at holde balancen.

Hvis der efter en hjernerystelse sker en form for ’break down’ mellem det centrale detaljesyn og det mere ubevidste perifere orienteringssyn, bliver det svært at vurdere, hvor man selv er, og hvor omgivelserne er i forhold til en selv, og det vil derfor kunne resultere i synsrelateret svimmelhed i mange situationer, f.eks. hvis ting er i bevægelse omkring en.

Øjenbevægelser kan også lede til spontan svimmelhed, ligesom samsynsproblemer kan forårsage svimmelhed f.eks. i forbindelse med koncentreret brug af synet som ved læsning. Ud over det synsmæssige input til balancen, får vi også informationer fra vestibulærsystemet (labyrint- og ligevægtssansen), den taktile sans (berørings- og følesansen) og fra den proprioceptive sans (muskel-ledsansen). Er der mismatch, hvor hjernen har problemer med at sortere, organisere og bearbejde input fra de forskellige sanser, vil det også kunne resultere i svimmelhed.


Hvad er samsynstræning, og hvordan kan genoptræning hjælpe de ramte med hjernerystelse?

Samsynstræning har flere navne som antydet tidligere. Neuro-optometrisk synstræning eller rehabilitering er nok mere dækkende, da der udover samsynsproblemer også kan være andre synsmæssige problemer. ’Neuro’ fordi det har med hjernen at gøre og ’optometrisk’, fordi afdækning af de funktionelle synsproblemer kræver optometriske målinger udført af neuro-optometrister.

Neuro-optometrisk synstræning er en individualiseret behandling for personer med funktionelle synsproblemer opstået efter en hjernerystelse (eller andre typer af skader på hjernen).

Træningen tilpasses den enkelte ud fra resultatet af en indledende synsundersøgelse, hvor de tidligere nævnte synsfærdigheder undersøges vha. standardiserede tests. Eventuelt behov for briller/brilleændring afdækkes, og det vurderes, om der kan være gavn af filterfarver, prismer eller specialafdækning af glas. Formålet med en brille kan være at aflaste og bedre synskomforten, altså ikke udelukkende til ren korrektion (kompensation).

Der trænes og instrueres i øvelser i klinikken. Mellem besøgene i klinikken udføres hjemmetræning med dertil lånt udstyr ca. 15-20 minutter dagligt. Der følges i klinikken op med tests for at tjekke effekten af øvelserne. Det er min erfaring, at den bedste effekt opnås, hvis der findes en god balance, hvor overtræning undgås. Samtidig har det også en betydning, at der i dagligdagen generelt stræbes efter en god balance mellem energiniveau og dagligdags-aktiviteter, så det ikke resulterer i overbelastning. Det giver de bedste forudsætninger for et godt resultat.

Varigheden af forløbet afhænger af den enkelte sag, men kan typisk vare et sted mellem 5 og 12 måneder. Forudsætningen for et godt resultat af træningen er motivation, aktiv deltagelse og opfølgning med hjemmetræningen.

Målet med træningen er at forbedre og gen-automatisere de efter hjernerystelsen påvirkede visuelle synsfærdigheder, så de visuelle symptomer reduceres, og almindelige dagligdagsaktiviteter som indkøb, bilkørsel, socialt samvær, læsning og skærmarbejde igen kan klares uden at lede til overbelastning.


Er der nogle enkelte øvelser folk selv kan lave derhjemme?

Det er ikke ualmindeligt, at hjernerystelsesramte med synsproblemer kan blive utilpasse ved overtræning af synet, og nogle gange skal der ikke så meget til. Derfor er det min anbefaling, at der først laves en synsundersøgelse hos neuro-optometristen. Viser den behov for træning, hjælper hun/han med at tilpasse træningen individuelt, både hvad angår valg af øvelsestype og intensitet og varighed af den enkelte øvelse.


Hvad skal ramte med hjernerystelse være særlig opmærksomme på, inden de påbegynder et genoptræningsforløb med en neuro-optometrist? Og hvornår er det fornuftigt at påbegynde genoptræningen i forhold til ens rehabiliteringsforløb?

At komme sig efter en langvarig hjernerystelse klares bedst ved en tværfaglig og målrettet indsats med hjælp fra flere professioner med specialerfaring inden for hjernerystelsesområdet: neuropsykologer, fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer, neuro-optometrister mm. Her kan det diskuteres, hvor meget den ramte kan overkomme på en gang, og i hvilken rækkefølge de rehabiliterende tiltag med fordel bør have.

Det er efter min mening en myte, at nakken altid skal være på plads, før man kan træne sit syn. Ingen tvivl om, at der kan være sammenhænge. Er der nakkeproblemer, bør der henvises til en fysioterapeut eller en osteopat, men jeg har god erfaring med tværfagligt samarbejde, hvor der fokuseres på både syn og nakke samtidig.

Synsproblemer, der fortsat er til stede tre måneder efter hjernerystelsen, går sjældent væk af sig selv. Her skal der en specialiseret indsats til. Er der svære synsproblemer, vil det ikke være fornuftigt at skubbe et synstræningsforløb for længe, da der ellers er en risiko for at udvikle kompensationer, der kan gøre det sværere at behandle senere. Samtidig kan anden rehabiliterende indsats hjælpes på vej af en bedre fungerende synsfunktion. Og sidst men ikke mindst, så er tilbagevenden til arbejdet eller studier/skole ofte afhængig af et mere velfungerende syn.



Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close