Generelt om sagsbehandling

En sagsbehandlingsprocess kan involvere indforstået lovstof og en forventning til borgeren om at kunne forstå lovkomplekset og de nuancer som tager form under en udredningsprocess. Der gives i det følgende et kort oprids af relevante emneområder, så man er klædt lidt bedre på til mødet med kommunen

  10 MIN LÆSNING

Spørgsmålstegn

Dette skal du vide om sagsbehandling

Sagsbehandling og klage over afgørelser
Som borger i kontakt med den offentlige forvaltning er det vigtigt at følge med i, hvordan din situation bliver beskrevet og vurderet. Det er ligeledes vigtigt at blive inddraget i sagsforløbet, og have viden om, på hvilket grundlag kommunen beslutter/afgør, hvilken form for hjælp du vurderes at være berettiget til eller ikke berettiget til.

Afgørelsen skal altid være begrundet med, hvad sagsbehandleren har lagt vægt på, og der skal være henvisning til paragraffer i loven.

Medvirken i sagsbehandlingen
Hvis du som borger søger hjælp fra det offentlige, skal du medvirke ved behandlingen af din egen sag. Det er vigtigt, at nødvendige oplysninger til brug for behandling af sagen kommer med. Det er forskelligt fra person til person, hvordan du bedst inddrages aktivt i sagen. Du er specialist i dit liv og kan via erfaringer fra andre i Hjernerystelsesforeningen have en viden om forskellige nyttige tiltag i forhold til senfølger efter hjernerystelse. Du kan altid komme med forslag til, hvad dit afklaringsforløb kan indeholde, men har ikke ret til at få forløbet bevilget.

Følgende punkter er vigtige at være opmærksom på ved behandling af din sag:
– Vær sikker på, at kommunen er klar over, at du har søgt hjælp og ønsker et konkret svar fx sørg for skriftlig kommunikation, så er det også nemmere at følge op på. Ved du ikke, hvem, der skal behandle sagen, så send til kommunens hovedmail med beskrivelse af din situation.

– Vær opmærksom på sagsbehandlingstider. De findes oftest på kommunens hjemmeside – ellers spørg.

– Du skal selv komme med de oplysninger, der er nødvendige.

Kommunen har pligt til at rådgive og vejlede
Kommunen skal ikke kun være opmærksom på, om du kan få den hjælp, som du retter henvendelse om. Kommunen skal rådgive dig om alle muligheder i lovgivningen og også hjælp efter andre lovgivninger end den sociale. Kommunen har pligt til at se din sag som en helhed.

Se Praksisnyt fra DUKH om vejledningsforpligtelsen

Kan jeg skifte sagsbehandler?
Hvis du af en bestemt grund i løbet af sagsbehandlingen ønsker at skifte sagsbehandler, skal henvendelse herom ske til forvaltningen. Begrundelsen for ønsket skal fremgå. Hvis problemet er gensidigt erkendt mellem sagsbehandler og dig, er det en væsentlig grund til, at forvaltningen godkender sagsbehandlerskift. Du har dog ikke nogen lovbestemt ret til at få en ny sagsbehandler.

Aktindsigt og Partshøring
Du har ret til at se de oplysninger, der bliver indhentet i din sag, ligesom du skal have mulighed for at komme med dine bemærkninger til oplysningerne, der bliver brugt i sagen. Du skal partshøres, inden der træffes afgørelse i sagen.

Du har ret til at se alle papirer (akter) i din sag, og du har som hovedregel ret til at få sendt en kopi, hvis du ønsker det. En anmodning om aktindsigt skal jævnfør forvaltningsloven, besvares inden 7 hverdage efter, at du har bedt om akterne. Hvis der går længere tid, skal du have besked om, hvorfor du ikke har fået dine akter til tiden. Ved behov for Kopi af akter, du allerede har fået tilsendt, opkræver nogle kommuner et beløb til dækning af ekstra kopisæt.

Det er vigtigt at gøre brug af muligheden for aktindsigt, det er nemlig din mulighed for at se alle oplysninger i din sag. Når du har bedt om aktindsigt, skal kommunen normalt vente med at træffe afgørelse i sagen, indtil der er sket behandling af din anmodning om at se dokumenterne.

Partsrepræsentanter og bisiddere
Du har ret til at lade en person medvirke som støtte for dig mens din sag behandles ligesom du har ret til at tage en bisidder med. Partsrepræsentant betyder, at den person, som du vælger varetager din sag fuldt ud og al post/henvendelse sker til partsrepræsentanten. En bisidder er kun med som støtte og i den situation er du din egen repræsentant.

Sådan klager du
Det er kun dig eller partsrepræsentanten/værgen, som kan klage over den afgørelse, der er givet. Du kan klage over indholdet af afgørelsen, og måden sagen er behandlet på. Klage over sagsbehandlingstid, sagsbehandlernes optræden o. lign. kan ikke behandles af klageinstanser, men derimod af chefen for forvaltningen (borgmesteren).

Klagen behøver ikke være udformet på nogen bestemt måde.

Klagen skal sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis du får medhold i din klage, vil du få en ny afgørelse.

Giver kommunen dig ikke medhold, skal kommunen sende sagen videre til Ankestyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at klagefristen er 4 uger (28 dage). Har du fået afgørelsen i din e-boks, regnes fristen fra den dato, der står i afgørelsen.  

Folketingets Ombudsmand
Hvis du fortsat mener, at din sag ikke er afgjort korrekt, eller at kommunen ikke har overholdt reglerne, kan du vælge at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men har mulighed for at kritisere myndigheden (kommunen/nævnet). Ombudsmanden tager sig kun af sager, som ikke længere er under behandling hos andre myndigheder.

Domstolene
En sag kan anlægges ved domstolene på et hvilket som helst tidspunkt. Det koster penge at føre en sag ved domstolene, men der kan være mulighed for at søge såkaldt fri proces.

Lovhenvisning og litteratur
Reglerne fremgår af Forvaltningsloven / Offentlighedsloven  / Retssikkerhedsloven.