Opret din egen indsamling på Facebook
Alle kan nemt og hurtigt oprette en indsamling og støtte en god sag via deres Facebook-profil. Når en indsamling er oprettet, kan venner og følgere nemt bidrage til dit indsamlingsformål.
5 MIN LÆSNING
Sådan støtter du Hjernerystelsesforeningen via Facebook
Det er nemt at komme i gang med en indsamling. Alt du skal gøre er at klikke på knappen herunder, og du vil blive ført direkte til Facebook og oprettelsessiden for din fundraising. I venstre side indtastes det ønskede beløbsmål for din indsamling samt evt. en slutdato. Når det er klaret trykkes der “Create”, og således har du oprettet din helt egen kampagne.
Alle midler indsamlet via din hjælp, udbetales direkte til Hjernerystelsesforeningen, så vi kan hjælpe flest muligt med hjernerystelse.
Hjernerystelsesforeningen er medlem af ISOBRO
Hjernerystelsesforeningen er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO). Det vil sige, at vi er godkendt til at du kan oprette donationer samt vi kan modtage donationer via Facebooks fundraisingværktøj. Du kan altså være helt tryg ved at en kampagne overholder indsamlingsetiske retningslinjer.
Et fællesskab, hvor vi hjælper
Din indsamling står ikke alene. Mange andre har også kørt succesrige fundraisingkampagner, eksempelvis i forbindelse med særlige mærkedage eller fødselsdage. Se andre fundrasingkampagner på vores Facebookside.
Har du spørgsmål til fundraising via Facebook?
Vil du gerne oprette en indsamling via Facebook? Eller har du andre spørgsmål relateret til vores fundraisingløsning via Facebook, er du altid velkommen til at kontakte os på:
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
Du kan også læse Facebooks egne guides om deres fundraising muligheder herunder.
Lav en fundraising for en nonprofitorganisation på Facebook
Doner til en fundraising eller en nonprofitorganisation på Facebook