Neuropsykolog Alexander Sørensen om stress og hjernerystelse

Alexander Sørensen er akademisk medarbejder hos Dansk Center for Hjernerystelse og har arbejdet som neuropsykolog på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling med traumatiske hjerneskader. Han påpeger, at stress ikke nødvendigvis har forårsaget de vanskeligheder, som opleves i dagligdagen hos personer med hjernerystelse, men i mange tilfælde kan være opstået på baggrund af dem. Læs Alexanders uddybende svar om hjernerystelse og stress og få praktiske råd til, hvordan du selv bedst forholder dig til stress.
Alexander Sørensen

Hvad er forskellen på stress og en hjernerystelse?

Hjernerystelse forårsages af en biodynamisk påvirkning eller anden mekanisk energi påført mod hoved, nakke eller krop. For de fleste medfører det en forbigående forstyrrelse af hjernefunktionen, men hvor der for nogle personer kan findes vedvarende forandringer. Stress er derimod en psykologisk og eller fysisk tilstand, som reaktion på et skævt forhold mellem krav og personlige ressourcer. Herunder er det individuelt hvad der opleves som stressende, samt tærsklen for stress ligeledes er individuel. Til gengæld er det mere vanskeligt at skelne mellem stress og hjernerystelse ud fra symptom-præsentation (i alle faser), samt klinisk observerbare tegn (i den akutte fase). Både ved stress og hjernerystelse kan man eksempelvis opleve fysiske-, emotionelle og kognitive symptomer, samt vanskeligheder forbundet med søvn.

1. maj 2022

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem de to?

  1. Mange personer med hjernerystelse kan opleve, at deres symptomer og tilstande bliver negligeret eller bagatelliseret og tilskrevet ’psykosomatiske’ symptomer og herunder stress. Dermed kan de opleve at de ikke bliver taget seriøst og at væsentlige perspektiver fra deres sygdomshistorie, livssituation, samt nedsatte funktionsniveau i dagligdagen ikke bliver hørt fra deres side. Da stress heller ikke nødvendigvis har forårsaget de vanskeligheder som opleves i dagligdagen, men i mange tilfælde kan være opstået på baggrund af dem, kan årsagssammenhængen i fortolkningen også på uhensigtsmæssig vis blive vendt på hovedet.
  2. Interventionen/behandlingen bør også tage forskellig form afhængig af, om der skal behandles for stress, senfølger efter hjernerystelse, eller senfølger efter hjernerystelse og stress. Mange af de samme strategier man kan anvende imod stress kan eksempelvis også være hensigtsmæssige at anvende i tilfælde af at der er vedvarende symptomer efter hjernerystelse (f.eks. overbliksøvelser, planlægning, prioritering, pauser, sund livsstil og tydelig kommunikation til omgivelser omkring egen tilstand) og særligt hvis man samtidig oplever stress. Men selvsamme strategier hjælper ikke nødvendigvis på vedvarende nakkesmerter, balanceproblemer og samsynsproblemer.

 

Hvordan styres stressrespons fra hjernen?

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand som i kortvarige forbigående perioder ikke er farlig for hverken kroppen eller hjernen. Det er tværtimod en naturlig biologisk reaktion og i en tidsbegrænset periode er stress biologisk set gavnlig og hensigtsmæssig for kroppen, men hvor den gavnlige effekt gradvist ophører. Under en akut stressreaktion aktiveres det sympatiske nervesystem som hjælper med at aktivere et alarmberedskab, hvor kroppen gør klar til kamp eller flugt. Via en lang række medfølgende aktiverende processer under dette alarmberedskab effektiviserer kroppen på en kompenserende vis for at imødegå de forøgede krav.

De selvsamme biologisk aktiverende processer er omvendt opslidende for kroppen hvis de vedvarer. Herunder svækkes immunforsvaret, ressourcer nedbrydes hurtigere, man er i risiko for andre sygdomme, samt at kronisk forhøjede niveauer af stress kan kompromittere neural overlevelse.

For en ’rystet’ hjerne hvor man i forvejen kan finde forandrede metabolit-koncentrationer, stofskifte-forandringer ved problemløsning, aksonale forandringer i den hvide substans og forandrede responser i det autonome nervesystem, kan der forekomme en lavere tolerance overfor stress og dermed større sårbarhed over for de cellulære reaktioner som er at finde ved stress.

Stress har også en rigtig negativ påvirkning på en rystet hjerne. Vi bruger bl.a. hjernen til at sortere i udefrakommende input og kontrollere vores følelser, og når den i forvejen ikke virker som den skal pga senfølgerne, kan det – sammen med stress – forværre både søvnen, de fysiske og kognitive symptomer og også skabe et følelsesmæssigt kaos.

Er der grupper af ramte, som er mere i risiko for at døje med stress også

Man finder generelt stor samtidig forekomst af stress med hjernerystelse. Det hænger bl.a. også sammen med den generelle forekomst af stress og det estimeres at op mod 12-25% af danskerne hver dag har symptomer på alvorlig stress. For mange som oplever vedvarende symptomer i forlængelse med hjernerystelse kan der også foreligge en naturlig sårbarhed overfor stress. Dette kommer af der i forholdet mellem krav og ressourcer kan være sket en forringelse af de forhenværende ressourcer personen har oplevet at have, hvilket kan medføre en hurtigere ubalance ved tiltagende krav.

Sagt anderledes betyder det at uændrede krav fra før hjernerystelsen kan medføre større grad af stressbelastning efter hjernerystelsen, i tilfælde af at der er færre tilgængelige ressourcer til at håndtere kravene.

Herudover er det stressende at være plaget af hyppige smerter, hvorunder at hovedpine og nakkesmerter eksempelvis kan give anledning til en nedsat stresstærskel. I litteraturen for hjernerystelse finder man desuden at mange som tidligere har oplevet stress, også kan være tilbøjelige til at opleve det efter et let hovedtraume. Derudover kan man se, at mange som oplever akut stress umiddelbart efter hjernerystelse (fra de første timer til dage efter), også kan opleve vedvarende stress senere i forløbet.

Hvordan ville du råde ramte med hjernerystelse til at forholde sig til stress?

Det er vigtigt at man finder en balance mellem krav og ressourcer. Hvis man har færre ressourcer, skal der også mindre krav til for at man kan undgå en stress tilstand. Herudover er det vigtigt at antage en aktiv tilgang til stress. Der skal gøres noget aktivt anderledes og pauser og ferie har i sig selv ikke effekt på det lange stykke. Det er samtidig med at en række af de redskaber som bliver tillært under en periode med stress, bør anvendes resten af livet for at undgå tilbagefald og at opnå et mere balanceret forhold mellem krav og ressourcer i dagligdagen. Herunder følger et par strategier som kan anvendes.

Liste med strategier til at reducere stress for ramte

  1. Planlægning
    (Af dagen og af hver enkelt opgave –særligt komplekse opgaver; Skriv det ned i en liste/tabelform så du har tydeligt visuelt overblik –start småt og byg gradvist op)
  2. Prioritering
    (Efter planlægning og overblik bør du prioritere de vigtigste opgaver først)
  3. Afrunding af dagen
    (F.eks. 10-15 min. hvor morgendagens aktiviteter planlægges)
  4. Gør en ting af gangen
    (Fokus på en opgave af gangen og færdiggør så vidt muligt opgaven)
  5. Pauser
    (Hente en kop te/kaffe; færdiggør en mindre kompleks opgave som at skrive en mail; snakke med en kollega)
  6. Sund livsstil
    (Daglig motion, faste ernæringsrige måltider + drik rigeligt med vand og reducer stimulanser som kaffe og cigaretter)Søvn (Prioriter god søvnhygiejne, -kvalitet og -mængde; Søvn har stor indflydelse på ressourcer og søvnmangel eller reduceret søvnkvalitet kan medføre stress)
  7. Søvn
    (Prioriter god søvnhygiejne, -kvalitet og -mængde; Søvn har stor indflydelse på ressourcer og søvnmangel eller reduceret søvnkvalitet kan medføre stress)
  8. Vejrtrækning
    (Dybe indåndinger virker afstressende; træk 10 dybe vejrtrækninger før start på en udfordrende opgave, Vejrtrækningsøvelser kan kombineres med mindfulness)
  9. Kommunikation
    (Kommuniker klart med dine omgivelser om din egen situation herunder til kollegaer, leder, venner og familie. Sig hvad du ønsker, hvilke problemer du oplever, og spørg om hjælp)
  10. Adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv
    (Fokuser på arbejde når du er på arbejde og fokuser på familie, fritid og venner i fritiden; skab et realistisk overblik over hvad du gerne vil i fritiden)
  11. Tilpasning med økonomi
    (Økonomi kan være en stor stressfaktor for mange, og der er risiko for at blive stresset hvis dine egne eller familiens krav overstiger de økonomiske ressourcer)