Neuropsykolog Alexander Sørensen om stress og hjernerystelse


Alexander Sørensen er akademisk medarbejder hos Dansk Center for Hjernerystelse og har arbejdet som neuropsykolog på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling med traumatiske hjerneskader. Han påpeger, at stress ikke nødvendigvis har forårsaget de vanskeligheder, som opleves i dagligdagen hos personer med hjernerystelse, men i mange tilfælde kan være opstået på baggrund af dem. Læs Alexanders uddybende svar om hjernerystelse og stress og få praktiske råd til, hvordan du selv bedst forholder dig til stress.

1. maj 2022

>

Hvad er forskellen på stress og en hjernerystelse?

Hjernerystelse forårsages af en biodynamisk påvirkning eller anden mekanisk energi påført mod hoved, nakke eller krop. For de fleste medfører det en forbigående forstyrrelse af hjernefunktionen, men hvor der for nogle personer kan findes vedvarende forandringer. Stress er derimod en psykologisk og eller fysisk tilstand, som reaktion på et skævt forhold mellem krav og personlige ressourcer. Herunder er det individuelt hvad der opleves som stressende, samt tærsklen for stress ligeledes er individuel. Til gengæld er det mere vanskeligt at skelne mellem stress og hjernerystelse ud fra symptom-præsentation (i alle faser), samt klinisk observerbare tegn (i den akutte fase). Både ved stress og hjernerystelse kan man eksempelvis opleve fysiske-, emotionelle og kognitive symptomer, samt vanskeligheder forbundet med søvn.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem de to?

1) Mange personer med hjernerystelse kan opleve, at deres symptomer og tilstande bliver negligeret eller bagatelliseret og tilskrevet ’psykosomatiske’ symptomer og herunder stress. Dermed kan de opleve at de ikke bliver taget seriøst og at væsentlige perspektiver fra deres sygdomshistorie, livssituation, samt nedsatte funktionsniveau i dagligdagen ikke bliver hørt fra deres side. Da stress heller ikke nødvendigvis har forårsaget de vanskeligheder som opleves i dagligdagen, men i mange tilfælde kan være opstået på baggrund af dem, kan årsagssammenhængen i fortolkningen også på uhensigtsmæssig vis blive vendt på hovedet.

2) Interventionen/behandlingen bør også tage forskellig form afhængig af, om der skal behandles for stress, senfølger efter hjernerystelse, eller senfølger efter hjernerystelse og stress. Mange af de samme strategier man kan anvende imod stress kan eksempelvis også være hensigtsmæssige at anvende i tilfælde af at der er vedvarende symptomer efter hjernerystelse (f.eks. overbliksøvelser, planlægning, prioritering, pauser, sund livsstil og tydelig kommunikation til omgivelser omkring egen tilstand) og særligt hvis man samtidig oplever stress. Men selvsamme strategier hjælper ikke nødvendigvis på vedvarende nakkesmerter, balanceproblemer og samsynsproblemer.  

Hvordan styres stressrespons fra hjernen?

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand som i kortvarige forbigående perioder ikke er farlig for hverken kroppen eller hjernen. Det er tværtimod en naturlig biologisk reaktion og i en tidsbegrænset periode er stress biologisk set gavnlig og hensigtsmæssig for kroppen, men hvor den gavnlige effekt gradvist ophører. Under en akut stressreaktion aktiveres det sympatiske nervesystem som hjælper med at aktivere et alarmberedskab, hvor kroppen gør klar til kamp eller flugt. Via en lang række medfølgende aktiverende processer under dette alarmberedskab effektiviserer kroppen på en kompenserende vis for at imødegå de forøgede krav.

De selvsamme biologisk aktiverende processer er omvendt opslidende for kroppen hvis de vedvarer. Herunder svækkes immunforsvaret, ressourcer nedbrydes hurtigere, man er i risiko for andre sygdomme, samt at kronisk forhøjede niveauer af stress kan kompromittere neural overlevelse.

For en ’rystet’ hjerne hvor man i forvejen kan finde forandrede metabolit-koncentrationer, stofskifte-forandringer ved problemløsning, aksonale forandringer i den hvide substans og forandrede responser i det autonome nervesystem, kan der forekomme en lavere tolerance overfor stress og dermed større sårbarhed over for de cellulære reaktioner som er at finde ved stress.

Stress har også en rigtig negativ påvirkning på en rystet hjerne. Vi bruger bl.a. hjernen til at sortere i udefrakommende input og kontrollere vores følelser, og når den i forvejen ikke virker som den skal pga senfølgerne, kan det – sammen med stress – forværre både søvnen, de fysiske og kognitive symptomer og også skabe et følelsesmæssigt kaos.

Er der grupper af ramte, som er mere i risiko for at døje med stress også  

Man finder generelt stor samtidig forekomst af stress med hjernerystelse. Det hænger bl.a. også sammen med den generelle forekomst af stress og det estimeres at op mod 12-25% af danskerne hver dag har symptomer på alvorlig stress. For mange som oplever vedvarende symptomer i forlængelse med hjernerystelse kan der også foreligge en naturlig sårbarhed overfor stress. Dette kommer af der i forholdet mellem krav og ressourcer kan være sket en forringelse af de forhenværende ressourcer personen har oplevet at have, hvilket kan medføre en hurtigere ubalance ved tiltagende krav.

Sagt anderledes betyder det at uændrede krav fra før hjernerystelsen kan medføre større grad af stressbelastning efter hjernerystelsen, i tilfælde af at der er færre tilgængelige ressourcer til at håndtere kravene.

Herudover er det stressende at være plaget af hyppige smerter, hvorunder at hovedpine og nakkesmerter eksempelvis kan give anledning til en nedsat stresstærskel. I litteraturen for hjernerystelse finder man desuden at mange som tidligere har oplevet stress, også kan være tilbøjelige til at opleve det efter et let hovedtraume. Derudover kan man se, at mange som oplever akut stress umiddelbart efter hjernerystelse (fra de første timer til dage efter), også kan opleve vedvarende stress senere i forløbet.

Hvordan ville du råde ramte med hjernerystelse til at forholde sig til stress?  

Det er vigtigt at man finder en balance mellem krav og ressourcer. Hvis man har færre ressourcer, skal der også mindre krav til for at man kan undgå en stress tilstand. Herudover er det vigtigt at antage en aktiv tilgang til stress. Der skal gøres noget aktivt anderledes og pauser og ferie har i sig selv ikke effekt på det lange stykke. Det er samtidig med at en række af de redskaber som bliver tillært under en periode med stress, bør anvendes resten af livet for at undgå tilbagefald og at opnå et mere balanceret forhold mellem krav og ressourcer i dagligdagen. Herunder følger et par strategier som kan anvendes:

Liste med strategier til at reducere stress for ramte  

1) Planlægning (Af dagen og af hver enkelt opgave –særligt komplekse opgaver; Skriv det ned i en liste/tabelform så du har tydeligt visuelt overblik –start småt og byg gradvist op)

2) Prioritering (Efter planlægning og overblik bør du prioritere de vigtigste opgaver først)

3) Afrunding af dagen (F.eks. 10-15 min. hvor morgendagens aktiviteter planlægges)

4) Gør en ting af gangen (Fokus på en opgave af gangen og færdiggør så vidt muligt opgaven)

5) Pauser (Hente en kop te/kaffe; færdiggør en mindre kompleks opgave som at skrive en mail; snakke med en kollega)

6) Sund livsstil (Daglig motion, faste ernæringsrige måltider + drik rigeligt med vand og reducer stimulanser som kaffe og cigaretter)

7) Søvn (Prioriter god søvnhygiejne, -kvalitet og -mængde; Søvn har stor indflydelse på ressourcer og søvnmangel eller reduceret søvnkvalitet kan medføre stress)

8) Vejrtrækning (Dybe indåndinger virker afstressende; træk 10 dybe vejrtrækninger før start på en udfordrende opgave, Vejrtrækningsøvelser kan kombineres med mindfulness)

9) Kommunikation (Kommuniker klart med dine omgivelser om din egen situation herunder til kollegaer, leder, venner og familie. Sig hvad du ønsker, hvilke problemer du oplever, og spørg om hjælp)

10) Adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv (Fokuser på arbejde når du er på arbejde og fokuser på familie, fritid og venner i fritiden; skab et realistisk overblik over hvad du gerne vil i fritiden)

11) Tilpasning med økonomi (Økonomi kan være en stor stressfaktor for mange, og der er risiko for at blive stresset hvis dine egne eller familiens krav overstiger de økonomiske ressourcer)

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close