Hjernerystelses-koordinatorer i alle kommuner
Hjernerystelseskoordinatorer har været en stor succes i de kommuner, der har indført dem. Personer med senfølger efter hjernerystelse kommer hurtigere i gang med rehabiliteringsprocessen og tilbage til skole og arbejde – inden hjernerystelsen for alvor bider sig fast. Lad os derfor slå et slag for hjernerystelseskoordinatorer i alle kommuner.
Hjernerystelsekoordinatoren - hurtigere rehabilitering, kortere forløb
Mere end 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse. Mange kommer sig spontant, men ifølge Dansk Center for Hjernerystelse får op til 35 % følgevirkninger. Det svarer til mere end 8.000 danskere hvert år. Til sammenligning diagnosticeres 8.500 med demens hvert år, ifølge Alzheimerforeningen.
En hjernerystelse kan ramme os alle. Vi kan ikke helt undgå, at folk slår hovedet, men vi kan til gengæld sørge for, at de ramte hurtigst muligt får den rette hjælp og støtte til deres rehabilitering.
Vi ved fra den nyeste forskning, at det er afgørende, at hjælpen kommer hurtigt, hvis man vil undgå, at de ramte får længerevarende følger af deres hjernerystelse.
Men alt for mange af de hjernerystelsesramte tabes i dag helt unødvendigt på gulvet. De får enten utilstrækkelig eller ingen hjælp fra deres kommune, eller skal vente alt for længe på støtte.
De risikerer derfor at ende uden for arbejdsmarkedet eller må stoppe deres uddannelse i længere perioder – for nogle for altid. Det er et helt unødvendigt tab for de ramte og deres familier, men også for hele samfundet.
12. april 2025
Hjælp og støtte til de mange tusinde med hjernerystelse
Derfor foreslår Hjernerystelsesforeningen helt konkret, at alle landets kommuner skal oprette en stilling som hjernerystelseskoordinator, som hjælper de hjernerystelsesramte rundt i det kommunale system. Sådan kan man sikre, at de mange tusinde ramte borgere får den hjælp og støtte, de har krav på ifølge paragrafferne og kommunens kvalitetsstandarder.
En hjernerystelse er en mild hjerneskade og kategoriseres som sådan i den internationale forskning. Den kaldes også ”let hovedtraume”. Men der er ikke noget mildt eller let ved at have en langvarig hjernerystelse.
Patienter med senfølger efter hjernerystelse skal tages alvorligt. Hvis man får en blodprop eller hjerneblødning, kommer man i en forløbspakke. Vi ønsker en forløbspakke for hjernerystelsespatienter, baseret på den nationale kliniske retningslinje.
Flere og flere kommuner har i de seneste år gjort en indsats på hjernerystelsesområdet med bedre oplysning og med øgede bevillinger til støtte og rådgivning til de langtidsramte. Men det er desværre kun mindretallet.
Kæmpestort efterslæb i kommunerne
En undersøgelse blandt 218 langtidsramte medlemmer af Hjernerystelsesforeningen viser, at kun en fjerdedel af de langtidsramte med hjernerystelse oplever, at deres kommune har hjulpet dem til at få det bedre.
Halvdelen mener endda, at deres kommune generelt har gjort det vanskeligere for dem at komme sig, og mere end tre ud af fire mener ikke, at det har været let at få information og rådgivning fra kommunen vedrørende deres hjernerystelse.
I alt for mange kommuner prioriteres området ikke, og er der endelig hjælp at hente, er ventetiden alt for lang.
Bedre information på kommunens hjemmeside
Vi vil som patientforening insistere på, at forvaltningerne rundt om i landets kommuner sørger for, at der er en koordinator, der tager sig af borgere med hjernerystelse.
Derudover skal kommunerne sikre, at relevant information om hjernerystelse er tilgængelig på deres hjemmesider, og at der ude i kommunerne etableres rehabiliteringstilbud for børn og voksne, der er ramt af senfølger efter en hjernerystelse.
Der er ingen grund til, at tusindvis af danskere med følger af hjernerystelse hvert år tabes på gulvet. Det skal vi kunne gøre langt bedre!
