At føle sig langsom eller sløvet efter en hjernerystelse
Mange oplever at føle sig langsomme, sløvede eller som om de er fanget i en glasklokke efter en hjernerystelse. Langsom reaktionstid er ikke én samlet tilstand, men dækker over en række områder, hvor man kan føle sig langsommere end tidligere.
Langsom reaktionstid kan ramme på mange måder
At føle sig sløvet eller langsom efter hjernerystelse opleves af mange. Særligt de første dage og uger kan det være udpræget, men langt de fleste oplever en bedring over tid. Ligeledes vil mange med den rette genoptræning også kunne opleve en væsentlig forbedring, hvis ikke det går væk af sig selv.
Langsommere reaktionstid henviser ikke kun til vores reflekser, men inddrager også tanker, handlinger og interaktioner med vores omgivelser og medmennesker.
Når vi reagerer på eksterne stimuli, kræver det, at hjernen først får bearbejdet indtryk fra omgivelserne, før vi kan reagere – dernæst skal hjernen så beslutte sig for, hvordan den vil reagere. I hele denne beslutningskæde involveres en lang række processer, der hver især kan danne “flaskehals”. At føle sig sløvet har derfor ikke én samlet årsag, men skyldes en række forskellige både direkte og indirekte mekanismer.
Årsager til langsom reaktionstid
Direkte årsager
Direkte årsager kan tilskrives, at hjernen stadig er i gang med en reparationsproces, så visse områder fungerer på nedsat kraft, eller der skal dannes nye forbindelser, så områder igen kan kommunikere effektivt. Nogle beskriver den langsomme tænkning som, at deres tankestrøm skal bevæge sig igennem en tyk sirup – muligvis et tegn på, at denne proces stadig er i gang.
En anden medvirkende årsag kan være, at samsynet eller den visuelle opmærksomhed ikke længere fungerer optimalt, og man derfor i højere grad skal bevidstgøre og bearbejde tidligere ubevidste processer. Dette ekstra led medfører en forlængelse af selve handlingen, men også en væsentligt højere grad af udtrætning. Hjernen bruger altså langt mere “båndbredde” på at udføre den samme handling, som tidligere kom nemt.
Flere oplever, at tidligere automatiske handlinger skal “genprogrammeres” og derfor tager længere tid og kræver en større mental indsats end normalt. Man vil dog hurtigt genlære disse handlingsmønstre efterhånden, som de gentages.
Indirekte årsager
Bekymringer, smertetilstande, udtrætning eller søvnproblematikker kan hver især bidrage til, at man ikke kan samle tankerne og føler sig sløvet. Udvikler man en depressiv tilstand efter hjernerystelse, kan dette også i sig selv eller i samspil med hovedtraumet, bevirke langsommere tænkning og reaktionstid.
Manglende stimuli af hjernen kan også medføre en tilstand af sløvhed, som mange oplever efter en ferieperiode. Her vil hjernen gå ned i gear for at konservere energi. Det er derfor vigtigt at finde sin egen balance mellem hjernehvile og hjernestimuli. En restgruppe kan også opleve, at deres symptomer stammer fra D-vitaminmangel. Her vil hjernerystelsen have medført en ændring i livsvilkår, så man ikke længere eksponeres for samme mængde sollys eller får et ændret kostmønster. Symptomer på D-vitaminmangel kan netop medføre træghed og sløvhed.
Gode råd hvis man oplever langsom reaktionstid
Opsøg hjælp til genoptræning
Hvis følelsen af at være sløvet eller langsom ikke går væk efter nogle måneder, kan du opsøge hjælp. Målrettet træning af funktionsramte områder kan for en dels vedkommende afhjælpe problemet. Nogle vil også opleve en bedring ved at bearbejde depressive følelser eller søvnproblematikker.
Det er okay at udfordre hjernen
Oplever du, at tilstanden ikke går i sig selv, kan det være en idé at eksponere hjernen for situationer, hvor du føler dig sløvet. Det kan være computerspil, puslespil, Sudoku, jonglering med bolde, indkøb, madlavning eller andre gøremål, hvor du kan mærke en udfordring. Det er vigtigt at træne hjernen op i afmålte doser fremfor helt at undlade handlingen.
Pas på dig selv i trafikken
Det kan være mere udfordrende at færdes i trafikken, hvis du føler dig sløvet. Det kan være en idé at vælge offentlig transport frem for bil eller at færdes i tidsrum, hvor der ikke er så meget trafik.
Gør det ikke værre, end det er
Selvom du måske kan mærke, at du reagerer langsommere, er det ikke sikkert, at andre lægger mærke til det. I mange sammenhænge vil det kun være dig selv, som har en fornemmelse af det.
