Kailie fandt en anden måde at behandle hovedpinen på
Da Kailie første gang blev ramt af hjernerystelse, var hun plaget af svære hovedpiner. Det blev ikke bedre, da hun var så uheldig, at blive ramt af to hjernerystelser mere. Hun prøvede alt fra medicinering til osteopati og kiropraktor uden den store hjælp.
Men så fandt hun noget andet, der kunne dæmpe symptomerne - løb.
Hjernerystelse et, to og tre
Kailie Jensen, 22, sad til en fest i 2016, da hun pludselig faldt bagover og ramte hovedet på nogle fliser. Det er det hun er blevet fortalt, for hun kan ikke selv huske ulykken, der slog hende bevidstløs og fik hende til at kaste op.
Med de symptomer var lægen ikke i tvivl – hun havde fået en hjernerystelse.
”Jeg havde det som om, at jeg havde tømmermænd, men det varede bare i otte uger. Efter det havde jeg det mere normalt, men jeg var stadig ramt af en vedvarende hovedpine”
Den hovedpine var en daglig plage, der langsomt blev bedre, men da hun slog hovedet og fik sin anden hjernerystelse i 2017 vendte det hårdt tilbage.
Til trods for at Kailie døjede med symptomer på sine to hjernerystelser, begyndte hun i produktionsskolen. Selvom hun var nødt til at tage hjem tidligt 3-4 gange om uge, fortsatte hun indtil uheldet ramte for tredje gang.
Den her gang gled hun på trappen og symptomerne vendte tilbage i fuldt flor, især med hovedpine og kvalme som de stærkeste symptomer. En normal hverdag blev umulig, og hun var desværre nødt til at stoppe i skolen.
1. december 2021
Til kamp mod hovedpinen
”Efter den tredje hjernerystelse kunne jeg ikke noget i halvandet år på grund af kvalme. Jeg startede hos en massør, kiropraktor, osteopat og prøvede medicin, men jeg synes ikke at det hjalp så meget. Men så startede jeg med at træne samsyn og det har hjulpet virkelig meget på kvalmen.”
Men der var stadig den voldsomme hovedpine, som Kailie ikke syntes havde haft gavn af de mange behandlinger. I stedet rettede hun blikket en anden vej.
”Da jeg havde fået det lidt bedre, tænkte jeg på de løbere, som jeg havde set løbe rundt. Jeg syntes at det så dejligt ud. Så jeg startede meget forsigtigt og løb 30 sekunder af gangen i et langsomt tempo, så 45 sekunder næste gang og så videre.”
Det virkede til at den ekstra motion gjorde noget for Kailie, og hun valgte at presse sig selv lidt ekstra en dag.
”En dag følte jeg, at det gik supergodt, og bare kunne løbe derud af og i de næste dage kunne jeg mærke at jeg havde det meget bedre.”
Det hjælper at løbe
Hovedpinen var ikke væk, men det var blevet lettere at håndtere – fra næsten uudholdelig til tåleligt. Derfor fortsætter hun med at løbe. Hun startede i maj i år, og nu løber hun lidt under tre kilometer tre gange om ugen.
”Hvis jeg ikke løber i en uge, har jeg det markant værre end hvis jeg havde gjort det.”
Kailie er endnu ikke dér, hvor hun gerne vil være. Hun føler at det bliver bedre – langsomt. Men det kan være svært at være tålmodig, når man lever med konsekvenserne af en hjernerystelse. Til hverdag kan hun ikke meget, men hun har det ikke dårligt.
”Det gælder om at have det godt i det jeg kan. Jeg var rigtig bitter i en lang periode, men nu er jeg lykkelig for at jeg for det meste ”kun” er ramt at hovedpine.”
Selvom hun ikke er på toppen, er hun fortrøstningsfuld fordi hun har fundet noget der kan være med til at mildne hovedpinen. Løbet har sat hende på rette spor.
