Hej med jer 👋
⠀
Jeg hedder Christina, er 42 år og bor i Skanderborg sammen med mine to drenge Marcus på 10 år og Lucas på 5 år. De næste 48 timer får I lov til at få et indblik i min hverdag og i hvordan, jeg tackler en hverdag med senfølger af hjernerystelse og piskesmæld. Jeg glæder mig til at være sammen med jer ❤️
⠀
9. januar 2020 var dagen, der kom til at ændre min hverdag på et splitsekund. Om aftenen efter jeg havde puttet mine børn, gled jeg på en trappe og slog baghovedet hårdt ind i et trappetrin 😔
⠀
Dagene efter blev jeg ved med at have hovedpine, nakkesmerter, være lyd- og lysfølsom og være ekstremt træt. Fire dage efter uheldet konstaterede min læge, at jeg havde fået hjernerystelse.
⠀
I tiden efter blev jeg sendt til både scanning af mit hoved og senere af min nakke. Herefter startede et maraton med undersøgelser, behandlinger og samtaler hos bl.a. egen læge, fys, kiropraktor, neurolog, hjerneskadekoordinator, kropsterapeut og osteopat.
⠀
Jeg blev fuldtidssygemeldt og havde virkelig svært ved at acceptere, at jeg ikke bare kunne få mine smerter til at gå væk og mit overskud til at komme tilbage. Jeg var overbevist om, at jeg bare lige skulle have et par uger mere, så var jeg klar til job, men hver gang der var gået 2 uger, var jeg ikke klar til noget som helst.
⠀
Forrige mandag blev jeg raskmeldt efter 14 måneders sygemelding. De første 5 måneder som fuldtidssygemeldt og herefter med en meget langsom optrapningsplan. Jeg er glad for at være raskmeldt og ude af systemet, men jeg er stadig ret udfordret mht. smerter i min nakke og hovedpine. Jeg er stadig igang med udredning – næste instans er undersøgelse hos en reumatolog sidst i marts.
⠀
Så selvom jeg er raskmeldt, er jeg ikke helt på den anden side endnu. Jeg synes, det er udfordrende at acceptere min situation, men jeg kan ikke andet, for min krop siger fra, så snart jeg ikke lytter. Det har krævet mange hvil, hjernepauser og mange måneders træning i at lytte indad og mærke efter hvad min krop har brug for. Jeg er blevet langt bedre end for et år siden, men jeg øver mig stadig ret meget.
⠀
Hvordan pådrog du dig en hjernerystelse og hvor længe er det siden?
⠀
#minhjernerystelse
Noget af det jeg synes, der har været rigtig svært i min proces er accept. Accept af at min hverdag pludselig var helt anderledes end den var før. Det kan jeg også høre fylder hos flere af jer ❤️
⠀
På grund af min hjernerystelse blev jeg pludselig indviet i en ny verden fuld af smerter, træthed, frygt, frustrationer, uvished, begrænsninger og følelsesmæssige rutsjebaneture. En verden hvor jeg blev nødt til at slippe kontrollen og mærke efter hvad min krop havde brug for. Jeg var meget optimistisk i månederne efter mit uheld og tænkte “bare lige 2 uger mere, så er jeg klar til at arbejde”, men hver gang der var gået 2 uger, så var jeg ikke klar til noget som helst 😔 Det gjorde bestemt ikke optimismen og humøret bedre.
⠀
Jeg begyndte først at skifte fokus da en skøn kvinde i mit netværk sagde “Tillykke – er det ikke det, du har ønsket dig længe?” Hun havde året forinden hørt mig sige, at jeg ønskede mig en større indre ro, at stå ved mig selv, mærke efter og være indrestyret i alle mine valg. Hmmm – man skal passe på, hvad man ønsker sig 🙈😉
⠀
Forløbet har bestemt ikke været let, ikke været uden bekymringer og ikke været uden tårer og de dage har jeg endnu, men der bliver færre af dem og i dag kan jeg faktisk godt sige fra hjertet, at jeg er taknemmelig for det mit forløb har lært mig 🙏🏻❤️
⠀
Jeg har det sidste år arbejdet meget med meditation og yoga. Jeg har mærket, hvor meget det betyder at få ro på mit nervesystem og hvor lidt, der efterhånden skal til, for at jeg kan regulere mig selv, når min konstante latente hovedpine begynder at kigge frem.
⠀
På mit arbejde tager jeg en gang imellem nogle små pauser på 10 min, hvor jeg hører en meditation eller en hypnose. Det gør at mit nervesystem bliver beroliget, og at spændingerne i min krop bliver mindre. Resultatet er for det meste, at jeg har mindre hovedpine og kan holde smerterne i nakken nede.
⠀
Når jeg har rigtig mange smerter forsøger jeg at flytte fokus, så jeg i stedet tænker på, hvad jeg er taknemmelig for fremfor hvad der frustrerer mig … og det hjælper faktisk ret ofte 🙏🏻❤️
⠀
Hvordan har du arbejdet med at acceptere din situation?
⠀
#minhjernerystelse #takeover
@changeyourmindset
Opstart på arbejde …
⠀
Lige efter min skade var jeg overbevist om, at jeg bare skulle have ro et par uger. De uger blev til flere og flere, fordi jeg på ingen måde havde energi og overskud.
⠀
I maj startede jeg op med at være med til få onlinemøder. Aftalen var, at jeg bare skulle lytte og hoppe af, når jeg blev træt. Det var en fin måde at komme lidt igang.
⠀
I juni lavede jeg i samarbejde med min hjerneskadekoordinator, en langsom optrapningsplan indtil januar 2021. Planen blev evalueret løbende. Jeg syntes på daværende tidspunkt, at det var en lang optrapning, men det endte faktisk med, at jeg i november fik den forlænget endnu to måneder. I dag er jeg virkelig glad for, at jeg fik tiden – jeg er overbevist om, at den langsomme optrapning har givet mig ro til at komme tilbage uden tilbagefald.
⠀
Nogen har skrevet til mig, om jeg er sikker på, at jeg er helt klar til en raskmelding når jeg stadig har så mange symptomer.
Tjaaa – faktisk ved jeg det ikke helt, for jeg har ikke prøvet at arbejde fuld tid endnu. Min arbejdsplads er delvist nedlukket pga corona, så jeg har en del hjemmearbejdsdage og kortere dage når jeg er der fysisk. Tiden må vise hvordan min krop reagerer på det, når vi åbner op igen. Uden de redskaber jeg har tillært mig det sidste år, så nej, så kan jeg ikke arbejde fuld tid, så derfor prioriterer jeg mine hjernepauser og meditationer ret højt. Det er simpelthen nødvendigt! Mit job og min jobidentitet er vigtig for mig. Jeg HAR haft en opsigelse hængende over hovedet (for der er selvfølgelig grænser for, hvor længe en arbejdsgiver kan blive ved med at være rummelig) og jeg kunne bare mærke, at det på ingen måde ville være godt for mig forsat at være en del af jobcenter og sygedagpengesystemet, så derfor har jeg ikke kæmpet for en længere sygemelding. Nu tager jeg én dag af gangen, mærker efter, bruger mine redskaber og passer rigtig godt på mig selv… Jeg er ved rigtig godt mod og det er det vigtigste for mig lige nu 🙏🏻❤️
Tusind tak for nu ❤️
⠀
Det har været en kæmpe fornøjelse at dele lidt ud af min hverdag og erfaringer med senfølger af hjernerystelse. Det har været rigtig fedt at interagere med jer både her og i min indbakke. Der er kommet rigtig mange spørgsmål – tusind tak for det 🙏🏻💖Jeg har forsøgt at svare de fleste af jer, så godt som jeg nu kunne. Hvis nogen af jer har yderligere spørgsmål, brug for at fortælle jeres historie eller brug for sparring, er I mere end velkomne til at skrive til mig på min private instaprofil @changeyourmindset.dk
⠀
Derudover har jeg også en blog www.changeyourmindset.dk Her har jeg allerede skrevet lidt om livet med en hjernerystelse og piskesmæld, og hvad der har hjulpet mig. I er velkomne til at følge med her også ☺️
⠀
Det der har fyldt mest i jeres beskeder har været udfordringen med at acceptere jeres situation og “nye” liv. -Og det genkender jeg SÅ godt 🧡 Der findes ingen quickfix til det, men prøv at blive bevidst om, at flytte fokus til det der faktisk virker i dit liv i stedet for kun at fokusere på det, der ikke gør. Næste gang du skal fortælle nogen om din hjernerystelse, så fortæl, hvordan den har gjort dig klogere, hvad du har lært og hvad du er taknemmelig for i din proces – det er også en måde at flytte fokus 💚 Husk at anerkende dig selv for de små skridt du tager – en hjernerystelse tager tid at heale og kræver tålmodighed. Træk vejret dybt, vær i nuet og gør noget du elsker rigtig meget 💖 Det var alt fra mig 😘
⠀
Pas på dig selv og dit hoved 🧠
⠀
De kærligste hilsner fra Christina
⠀
#minhjernerystelse #accept #tålmodighed #taknemmelighed #ro #værinuet #takeover #overandout
Tusind tak, fordi du fulgte med i Christinas hverdag med hjernerystelse!
