"Tværfaglig indsats gør en stor forskel for hjernerystelses-ramte"
I Slagelse tilbyder de et tværfagligt forløb, hvor flere faggrupper arbejder tæt sammen for at sikre en sammenhængende behandling af hjernerystelsesramte. Teamet består af neuropsykolog Mette Milling, fysioterapeut Johanne Storm van den Brekel og ergoterapeut Katrine Lykær Jensen, som sammen tilbyder en helhedsorienteret indsats med tydelige, positive resultater.
Hvordan arbejder I tværfagligt med hjernerystelsesramte i Slagelse, og hvilke faggrupper er involveret?
Vi er et helt team, der arbejder med hjernerystelsesramte, som alle har en fælles tilgang og viden. Vi er flere faggrupper, hvilket gør det muligt at være fleksible og kunne skræddersy forløbene, alt efter hvilke behov de hjernerystelsesramte har.
Vi har i teamet ugentlig sparring, jævnlig ekstern supervision og teammøder. Dette har betydning for, at vi sikrer et stærkt tværfagligt tilbud.
Vores fælles tilgang tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model, hvilket betyder, at vi har fokus på det hele menneske og ikke kun de enkelte symptomer. Vi arbejder med at tilvænne hjernen til igen at kunne håndtere den mængde stimuli, som daglige gøremål, beskæftigelse og deltagelse i sociale aktiviteter kræver. Dette gør vi via specifik gradvis eksponering og graduering.
Vi er tre personer, der varetager forløbskoordination. Dette indebærer, at afholde jævnlige samtaler med fokus på koordinering og prioritering af de forskellige indsatser. Derudover er der et fokus på pårørende, samt samarbejde med arbejdsplads og jobcenter.
Vi arbejder tæt sammen med flere forskellige faggrupper, herunder neuropsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, hørekonsulenter, neurooptometrister og søvnvejledere, for at sikre en helhedsorienteret behandling af de hjernerystelsesramte.
Oktober 2024
Hvorfor er det vigtigt med en tværfaglig tilgang i forbindelse med senfølger efter hjernerystelse?
Vi ser, at hjernerystelsesramte har symptomer indenfor forskellige områder/domæner, hvilket kalder på tværfaglige kompetencer og en fælles tilgang. For at kunne tilgodese den enkeltes behov og udfordringer er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige faglige indsatser, der er målrettet hvert af disse områder/domæner.
Vi oplever, at denne tilgang styrker kvaliteten og effekten af forløbet, hvilket deltagerne også udtrykker. Vi hører ofte fra deltagerne, at det ikke kun er de enkelte indsatser, men også i høj grad kombinationen af de forskellige indsatser, som har gjort en forskel for dem. De forskellige perspektiver, med afsæt i samme tilgang, er med til at skabe en ensartethed og kontinuitet i rehabiliteringen, som ikke så let findes andre steder. Vi er i stand til at samle alle indsatser på samme sted og koordinere dem indbyrdes, så deltagerne ikke selv skal opsøge mange andre fagpersoner og samtidig være tovholder på eget forløb. Det frigiver også flere ressourcer hos deltageren, til at kunne arbejde med at opnå bedring.
Kan du beskrive et typisk behandlingsforløb for en hjernerystelsesramt hos jer?
Deltagelse i hjernerystelsesforløbet kræver en henvisning enten fra en kommunal myndighed, som oftest et jobcenter, eller via den ramtes forsikringsselskab (et fåtal får det bevilget derfra). Forløbet starter med en opstarts- og udredningssamtale med henblik på afklaring af symptomer og livssituation. Dette foregår via tests, screeningsværktøjer, spørgeskemaer og interview. Den hjernerystelsesramte deltager herefter i psykoedukation og fysioterapeutisk undersøgelse.
Herefter igangsættes de relevante indsatser, som er individuelt tilrettelagt ud fra opstarts- og udredningssamtalen.
Indsatserne er følgende:
- Neuropsykologiske samtaler med fokus på emotionelle, identitetsmæssige og kognitive problemstillinger.
- Psykoedukation (orientering om hjernerystelsens mekanismer og symptomer) til den hjernerystelsesramte og pårørende.
- Fysioterapeutisk forløb med fokus på smertehåndtering, fysioterapeutisk undersøgelse af svimmelhed og balance, vestibulær undersøgelse, gradueret pulstræning, træningsplan, samt råd og vejledning til igangsætning af fysisk aktivitet.
- Samtaler om energihåndtering, med fokus på graduering og eksponering af hverdagsaktiviteter, kognitive problemstillinger, samt optrapningsplan i forhold til arbejde.
- Søvnvejledning med fokus på døgnrytme og søvnvaner.
- Informationsmøde om lydfølsomhed og/eller tinnitus og evt. individuelt tilpasset forløb.
- Synsundersøgelse og evt. synstræning.
- Mindfulnesshold med kognitiv terapeutisk tilgang og yoga.
- Vi tilbyder psykoedukation, råd og vejledning til arbejdspladsen, og der afholdes løbende samtaler om det beskæftigelsesrettede.
Indsatserne er individuelt tilrettelagt, og derfor er deltagelse og fremmøde varierende efter behov og efter, hvilken indsats den hjernerystelsesramte er i gang med. Varigheden af et forløb er typisk op til 6 måneder. Deltagelse i forløbet kan varetages sideløbende med tilbagevenden til arbejde. Vi har gennem hele forløbet fokus på inddragelse af pårørende. Forløbet afsluttes med en evalueringssamtale bestående af re-test og interview, som er grundlag for en skriftlig evaluering til den hjernerystelsesramte og til den henvisende instans.
Har I set lignende resultater hos jer som dem, vi hører om fra USA, og hvordan adskiller den danske tilgang sig fra den amerikanske?
Tilbagemeldinger fra hjernerystelsesramte, der har været i vores forløb, er ofte, at de oplever at være blevet mødt, hørt og forstået i forhold til deres samlede livssituation og har fået hjælp til, hvordan de bedst muligt kan håndtere og arbejde med symptomerne. Tilbagemeldinger viser også, både i tests og i samtale, at de hjernerystelsesramte oplever fremgang og bedring. Vi ser også nogle deltagere, som oplever en stor fremgang, som i de historier vi har hørt i medierne fra USA. Det er dog ikke alle, der vender tilbage til fuldtidsbeskæftigelse, og nogle oplever også fortsat begrænsninger i deres hverdagsliv.
Størstedelen giver udtryk for bedring i deres generelle livssituation. Det understøttes også af det studie, vi selv har lavet på SuB (Specialundervisning og Beskæftigelse), hvor der ses en fordobling af antal arbejdstimer ved afslutning af forløbet. Derudover viste vores studie en betydelig forbedring af målsætning og livskvalitet, ligesom udtrætning og depressionssymptomer blev markant reduceret.
Vi oplever, at flere først kommer i forløb år efter, de har fået en hjernerystelse, og derved kan symptomerne og den samlede livssituation være blevet mere kompleks. Vi har et betydeligt fokus på det bio-psyko-sociale og anerkender betydningen af, at der kan være mange årsager til det komplekse symptombillede. Derfor har vi formentlig et større fokus på det psykologiske område, end det vi umiddelbart kan læse os til, de har i USA. Desuden kan der være forskelle i forhold til målgruppen, da det amerikanske system indeholder en stor grad af egenbetaling, hvilket det danske offentlige system ikke gør. Det er langt fra alle vi ser, som ville have mulighed for at opsøge behandling i USA, enten af økonomiske eller sociale årsager. I USA er der desuden et større fokus på inddragelse af medicinsk behandling af hjernerystelse.
Ser du nogle elementer fra den amerikanske model for hjernerystelsesbehandling, som kunne have værdi i Danmark, eller er der aspekter, vi bør være forsigtige med at overføre?
Aspekter fra den amerikanske model, som f.eks. systematisk grundig udredning og skræddersyede rehabiliteringsplaner, kunne især have værdi i Danmark. Vi oplever ikke, at der endnu er en fælles ensartet dansk tilgang til rehabilitering af hjernerystelsesramte.
Med udgangspunkt i den viden, der er fremlagt i medierne fra USA, er tendensen, at vejen ud af symptomerne er, at disse konstant skal angribes. Med viden om dekonditionering og hjernens plasticitet giver det mening at stimulere denne via eksponering og gradvis tilvænning til diverse sansestimuli.
Som nævnt i ovenstående er der også forskellige forhold, som gør, at vi bør være forsigtige med at overføre alle elementer direkte, herunder at der i USA er en større grad af privatisering og egenbetaling, som vi ikke har i Danmark. Det vil sige, at målgruppen herhjemme i det offentlige er bredere og mere forskelligartet i forhold til ressourcer og biopsykosociale aspekter, hvilket skaber en usikkerhed i forhold til en direkte overførsel af den amerikanske tilgang til det danske system.
Vi oplever således, at det er nødvendigt i højere grad at anvende eksponering og gradvis tilvænning med hensyntagen til den enkeltes samlede livssituation og tilgængelige ressourcer, for at opnå den bedste og mest hensigtsmæssige fremgang.
Er der noget, man som hjernerystelsesramt selv kan gøre, hvis der ikke tilbydes tværfaglig behandling i den kommune, hvor man bor - hvor starter man?
Det er vigtigt at deltage i hverdagens aktiviteter. En vigtig pointe er, at den ramte ikke kan forværre hjernerystelsen, og at det er vigtigt at betrygge sig selv i, at det er okay at være aktiv og opleve kortvarig symptomforværring. Fraværet af symptomer er ikke nødvendigvis målet for at kunne deltage aktivt i hverdagen. Det er vigtigt at have fokus på dosering og graduering af aktiviteter. De fleste vil have gavn af at dele aktiviteter op i en periode, for gradvist at vænne hjernen til at kunne vende tilbage til tidligere aktivitetsniveau.
Man kan som hjernerystelsesramt med fordel opsøge Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside samt Hjernerystelsesforeningen for råd og vejledning. Derudover er det muligt at ringe til vores åbne rådgivningstelefon på: 58 57 57 30 (mandag fra klokken 10.00 – 11.00). På vores hjemmeside ligger desuden også en video for nyramte indeholdende råd og vejledning mv., som kan ses eller blot lyttes til.
Hvad skal der til for at forbedre hjernerystelsesbehandlingen i Danmark i fremtiden?
Vi håber, at der snarest muligt vil blive udarbejdet en overordnet politisk plan, som vil tilgodese ensartethed i rehabiliteringen af hjernerystelsesramte i hele Danmark. Desuden håber vi, at der kommer mere fokus på de tværfaglige indsatser, vi har i Danmark, og at der bliver skabt en ens økonomisk og demografisk adgang til disse.
Der eksisterer fortsat misinformation og manglende information på hjernerystelsesområdet. Derudover ønsker vi mere forskning på området, som kan understøtte den bedst mulige rehabilitering.
Vi har planer om i den nærmeste fremtid at igangsætte et projekt, som yderligere skal sætte fokus på den tværfaglige indsats og rehabilitering til hjernerystelsesramte. Vi håber dermed at kunne bidrage med ny viden på området i de kommende år.
