Bag om mødet med sundheds-ministeren: Et vigtigt skridt for hjernerystelses-området
Et vigtigt skridt for hjernerystelsesområdet
Tidligere i november trådte vi ind i Sundhedsministeriet med mapper, notater og – vigtigst af alt – de personlige fortællinger fra jer medlemmer. Fortællinger om at miste sit fodfæste, miste hverdagen og alt for ofte stå alene i mødet med et system, der ikke er gearet til at hjælpe hurtigt nok.
Mødet fandt sted som opfølgning på regeringens nye bevilling til hjernerystelsesområdet. På den anden side af bordet ventede sundhedsminister Sophie Løhde og hendes team, klar til at høre vores anbefalinger. Det blev hurtigt tydeligt, at hun både lyttede og ønskede at forstå, og at der var reel interesse i at løfte området markant.
November 2025
“Ingen skal stå alene”
Vi indledte mødet med tre personlige fortællinger fra vores delegation:
Erik, der mistede sin identitet og sit arbejdsliv. Maya, der gennemgik et forløb uden støtte og med store personlige omkostninger. Og Nicolai, der forklarede, hvorfor Hjernerystelsesforeningen i sin tid blev stiftet, fordi alt for mange stod uden hjælp.
Fortællingerne satte rammen. Hjernerystelse er en traumatisk hjerneskade. Det er internationalt anerkendt, og det bør også afspejles i den danske indsats fremover.
Vi fremlagde virkeligheden for de ramte
Vi fremlagde den virkelighed, mange af jer har delt med os: manglende tværfaglig udredning og behandling, store geografiske forskelle, lange perioder uden støtte og en indsats, der slet ikke matcher den viden, forskningen allerede giver os. Samtidig betyder økonomi i dag alt for ofte forskellen mellem hurtig hjælp og ventetid. Vi understregede også, at hjernerystelse bør integreres i hjerneskadeområdet, hvor der allerede findes strukturerede forløb, koordination og faglige retningslinjer.
Ministeren: “Det skal nytte, og det skal gøre en forskel”
Sophie Løhde mødte os med åbenhed. Hun anerkendte behovet for en tværfaglig, symptomspecifik indsats og fremhævede ønsket om lighed i sundhed, så adgang til behandling ikke skal afhænge af økonomi. Ministeren viste forståelse for både de personlige og de samfundsøkonomiske konsekvenser og spurgte aktivt ind til vores konkrete anbefalinger. Hun gav desuden udtryk for, at Hjernerystelsesforeningen skal være en aktiv medspiller i det videre arbejde. Vi oplevede en minister, der både forstod problemets omfang og ønskede at bygge videre på de tiltag, der allerede er sat i gang.
Vores vigtigste anbefalinger til ministeren
Vi fremlagde fem centrale forslag, der skal løfte indsatsen som helhed:
• behovet for en national plan for borgere med hjernerystelse
• en klar forløbsbeskrivelse for tværfaglig behandling
• henvisningsret til tidlig og specialiseret udredning
• gratis og lige adgang til de nødvendige forløb
• en ensartet indsats på tværs af landet, uanset region eller økonomi
Der var en konstruktiv dialog om alle fem punkter, og ministeren udtrykte generel lydhørhed over for vores forslag og ønsket om en indsats, der gør en reel forskel både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Et momentum, der kan flytte noget
Da vi forlod Sundhedsministeriet, var det med oplevelsen af, at noget er ved at rykke. Bevillingen er et vigtigt skridt, men der er brug for en samlet national retning, klare modeller og reel adgang til tværfaglig behandling. Og vi mærkede en vilje til at tage næste skridt.
Det er jeres stemmer, der flytter dagsordenen
At hjernerystelse nu er på dagsordenen i Sundhedsministeriet skyldes ikke tilfældigheder. Det skyldes vores mangeårige og målrettede indsats som patientforening og ikke mindst jeres hundredvis af fortællinger og forslag. Det er jeres erfaringer, der blev hørt inde i ministeriet, og jeres vedholdenhed, der får ministeren til at prioritere området.
Tak fordi I står sammen med os og gør det muligt at løfte kampen for bedre vilkår for alle med hjernerystelse i Danmark 💚
Læs de fortællinger, der gjorde indtryk på ministeren
Til mødet havde vi samlet 100 personlige beretninger og forslag fra hjernerystelsesramte og pårørende, der tydeligt viser, hvordan manglende hjælp påvirker både hverdagen, arbejdslivet og familielivet. De blev overrakt til ministeren og var med til at understrege, hvorfor området kræver handling nu.
