Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Fysioterapeut Henriette Henriksen om nakkeproblemer ved hjernerystelse

Fysioterapeut Henriette Krøier Henriksen har arbejdet med rehabilitering af mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse siden 2008. Hun er en del af det tværfaglige commotioteam på Center for Hjerneskade, og så er hun projektkoordinator hos Dansk Center for Hjernerystelse. Vi har stillet Henriette nogle spørgsmål, der forhåbentlig kan gøre os alle klogere på, hvorfor det med nakken er så vigtigt at have in mente, når man har fået hjernerystelse.

Henriette Henriksen

Hvad er det helt konkret, der kan være sket ved nakken, når man har fået hjernerystelse?

Når man slår hovedet, vil nakkens muskulatur og ledbånd forsøge at modvirke den kraft, som kraniet påvirkes med. Det kan give forstuvninger, forstrækninger af muskulatur og små blødninger i vævet. For mange vil dette rette sig af sig selv i løbet af et par dage/uger. Men for nogle vil generne vare ved. Det kan være, man har sværere ved at dreje/bevæge hovedet. Nogle beskriver, at det er ’tungt’ at holde hovedet. Nogle har smerter i nakken, men ikke alle. Mange har hovedpine, men det behøver dog ikke være forårsaget af skader i nakken.

Det er fuldstændigt sammenligneligt med forvridninger eller forstuvninger andre steder i kroppen. De fleste kender til en forstuvning af ankelleddet. De omkringliggende ledbånd bliver overstrakt, og det betyder, at de mister deres spændst. Overrivninger af de små nerveender medfører, at stillingssansen, dvs. tilbagemeldingen til hjernen, er lidt svagere end normalt. Der kan også være hævelse i området. Nogle gange er hvirvlerne drejet eller forskubbet, som vi også kender det fra f.eks. fodrodsknogler. Det indebærer nedsat ledglidning og yderligere irritation i området.

Hvorfor og hvordan kan mobilisering af nakken efter en hjernerystelse gavne den ramte? Hvad skal man være særlig opmærksom på?

Når vi har ondt, har vi en tendens til at undgå bevægelse i det ramte område. Dette betyder en dårligere blodgennemstrømning, spændt muskulatur og kan være medvirkende til at øge smerteproblematikken. Generelt anbefaler vi jo ofte bevægelse, når folk har smerter i bevægeapparatet (selvfølgelig ikke ukritisk). Vi har ikke forskning specifikt på nakken i forbindelse med hjernerystelse, men der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes lige, hvad dette angår.

Nu er mobilisering jo flere ting, det kan både være den bevægelse, jeg laver hjemme, det kan være egentlig træning, og det kan være udefrakommende, dvs. f.eks. en fysioterapeut, osteopat eller kiropraktor, som mobiliserer (bevæger) leddene. Afhængig af problemets omfang vil man i nogle tilfælde kunne bevæge sig ud af det selv. I andre tilfælde har man brug for guidning til den rette dosis i valg af øvelser, intensitet osv., og endelig er der nogle, som vil have brug for behandling. Derfor er det en god ide at blive grundigt undersøgt, hvis ikke generne forsvinder af sig selv, så årsagen til problemerne klarlægges. De generelle nakke-træningsprogrammer er ikke nødvendigvis gode for alle. Derudover synes jeg, at man skal være opmærksom på, om den behandler, man opsøger, har den rette uddannelse og erfaring med lige præcis denne type skader.

Hvad kan ramte selv gøre derhjemme for at afhjælpe nakkeproblemer?

Jo mere vi ikke bevæger et område, jo mere fastholder vi den spændte muskulatur, den nedsatte bevægelighed og ofte også smerter. Så det er vigtigt at bevæge, det man nu kan – ikke med magt og masen, men blid og rolig lirken og bevægelse i det omfang, det er muligt. Hvis det føles tungt at bære hovedet, kan det være en hjælp med hyppige hvil, hvor nakken får støtte (ligesom, hvis man havde forstuvet foden, så ville man give den hvil flere gange i løbet af dagen). Lad være med at sove på maven (det gælder for næsten alle med smerter i nakken). Vær opmærksom på, hvordan man sidder. Vi har ofte en tendens til at falde sammen, og så kommer vi til at hænge i nakken.

Hvad kan du fortælle om den nyeste viden på dit fagområde?

Lige nu arbejder Dansk Center For Hjernerystelse på en National Klinisk Retningslinje for ’Non-farmakologisk behandling af langvarige følger efter hjernerystelse’. I denne kommer der bl.a. en anbefaling for manuel behandling. Samtidig er jeg med i en arbejdsgruppe, som oversætter en retningslinje for fysioterapeuter om ’Undersøgelse og behandling af patienter med hjernerystelse’. I denne er der ligeledes fokus på undersøgelse og behandling af nakken.

Læs mere om den Nationale Kliniske Retningslinje hos Dansk Center for Hjernerystelse.