Formand: “Jeg vil gerne arbejde for, at ramte får en bedre hjælp”

Arne Skadhede ved om nogen, at der ikke findes en mirakelkur mod hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse. Men han ved også, at der findes nogle virksomme behandlingsmuligheder, som alt for få har adgang til i dag. Dét vil han gerne lave om på.
Af Marna Frida Olsen
Arne Skadhede

Bestyrelsesformand med verdensudsyn

“Senfølgerne har betydet, at jeg ikke længere kan skrive, læse bøger eller se film. Jeg får det simpelthen for dårligt dagen efter.”

Arne Skadhede har arbejdet som journalist i 40 år. I 25 år var han udlandsjournalist på DR, hvor han rapporterede fra Latinamerika især, en verdensdel som han altid har haft en stor forkærlighed for.

Arbejdet som journalist har han været nødsaget til at lægge bag sig, men ønsket om at gøre en forskel driver ham stadig.

“Hjernerystelsesforeningen laver et godt og vigtigt stykke arbejde, som jeg gerne vil bidrage til. Mange ramte bliver blot sendt hjem fra sygehusvæsenet eller lægen og ved ikke, hvad de skal gøre andet end at ligge i en seng. Dét skal vi have lavet om på,” fastslår Arne, der trådte til som bestyrelsesformand for Hjernerystelsesforeningen i 2020.

Føles som tømmermænd

Arne lider af svære senfølger efter hjernerystelse. Det særlige ved hans tilfælde er, at senfølgerne kom med stor forsinkelse. Faktisk mere end et helt år efter ulykken, der fandt sted på udramatisk vis på fodboldbanen i 2014.

Det var et tilbagefald efter en privatfest, der satte Arne ud af spillet.

“Jeg blev voldsomt lydfølsom efter en privatfest, og jeg fik også samsynsproblemer. Jeg fortsatte alligevel med at bruge skærm intensivt hver dag, og jeg fortsatte med at lave research og rejste til Nicaragua, Brasilien, Peru og Galapagos som rejseleder,” fortæller Arne, der lyder, som om han er udmærket klar over, at det var en dårlig idé at tonse derudaf, alt imens hans krop råbte vagt i gevær.

“Senfølgerne tog voldsomt til efter et halvt år, og jeg var derfor tvunget til at gå på efterløn,” siger Arne, der har to voksne børn og bor i Hellerup sammen med sin kæreste.

“Det føles som tømmermænd, men jeg har ikke drukket i 5 år,” siger han om sin tilstand, når han for eksempel har været lidt for længe til et socialt arrangement.

Forløb i kommunikationscenter nedsatte gener med 20-30 procent

Arne har, ligesom de fleste med senfølger efter hjernerystelse, prøvet alle mulige typer af behandlinger. Et 6-måneders forløb på kommunikationscentret i Hellerup var hvad, der virkelig rykkede ved hans symptomer.

“Her gik jeg til samsynstræning, jeg fik et særligt Widex-høreapparat med fraktaltoner, og jeg lærte energistyring hos en audiologopæd. Det nedsatte mine gener med 20-30 procent,” fortæller Arne med en tydelig lettelse i stemmen.

Det er blandt andet denne erfaring, der motiverer Arne til at gøre en forskel via Hjernerystelsesforeningens virke.

“Jeg vil gerne være med til at udbrede viden om hjernerystelse og arbejde for, at ramte får en bedre hjælp. For mig var forløbet i kommunikationscentret en helt afgørende hjælp at få, og den slags hjælp skal andre også have mulighed for at få,” siger Arne, der er tidligere formand i DR Nyheders medarbejderforening samt Nairobi-klubben.

Har fundet sin rytme

Skærmarbejde kan Arne ikke klare meget af i dag. Derimod er fysisk krævende arbejde intet problem. Derfor arbejder Arne som arbejdsmand i det daglige. Han spiller også stadig fodbold, men er gået over til at være målmand. Lydbøger og podcasts er trådt i stedet for de mere traditionelle underholdnings- og informationskilder, der kræver et syn og en hjerne med overskud.

“Så længe jeg tager en middagslur klokken 12 og igen klokken 18, er alt godt,” siger Arne. Han har fundet sin rytme.