Mentalt pres efter hjernerystelsen? - 5 ting der kan hjælpe dig

Noget af det sværeste ved at have hjernerystelse, er uvisheden i forhold til hvor længe det varer ved. Når vi rammes af hjernerystelse, kan vi ikke det samme som vi plejer, og vi tvinges til konstant at forholde os til uvisheden. Det er mentalt energikrævende, og kan føre til en negativ tanke-spiral, som påvirker kroppen til for eksempel at spænde ekstra op og give hovedpine.

Her kommer fem gode råd til at reducere din mentale stress.
Af psykolog Mette Westh
Hjerne set fra siden

1. Giv dig selv bekymringsfri

Det er uundgåeligt, at der kommer bekymringstanker i forbindelse med hjernerystelse. De må gerne være der, men ikke fylde det hele. Giv derfor dig selv pauser fra bekymringerne.

Sådan gør du:

  • Henled bevidst din opmærksomhed på nuet: Hvad kan du gøre nu-og-her? Hvordan kan du distrahere dig selv fra bekymringer lige nu? Hør for eksempel en lydbog om noget, der interesserer dig, lav mindfulness, håndarbejde, madlavning eller andet der kræver din opmærksomhed, eller giver dig en god oplevelse.

     

  • Afsæt ”bekymringstid”: dine bekymringer skal ikke have lov at fylde hele tiden. Afsæt derfor perioder, for eksempel 2 x 15 min. pr. dag, hvor bekymringerne må få fuld skrue. Resten af tiden skal de ”gemmes væk” indtil næste bekymringstid.

2. Stil spørgsmål til dine tanker

Ofte er vi ikke opmærksomme på, hvilke tanker vi lader fylde. De er der bare, og vi glemmer at stille spørgsmålstegn ved dem. For eksempel kan man have en tanke om, at ”nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre”. Og tænke at sådan er det bare. Men er det nu også det?

Sådan gør du:

  • Stil spørgsmålstegn ved den negative tanke: Hvilke beviser har du for at tanken er rigtigt? Og hvilke beviser har du for at den er ukorrekt? Målet er ikke, at du ikke må have negative tanker. Men at alle perspektiver bør komme med i overvejelserne, før du konkluderer på situationen. Hvad med ”jeg havde faktisk en god periode midt på måneden” eller ”fagfolkene siger at det kan tage tid”? Dermed bliver den oprindelige tanke (”nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre”) til ”jeg har en dårlig periode, men min tilstand svinger, så det er sandsynligt at det kan blive bedre igen”.


Den nye tanke påvirker følelserne anderledes end den oprindelige, giver mindre ked-af-det-hed, færre bekymringer, færre spændinger i kroppen, og mindre negativ påvirkning af hele det hjernerystelsesramte system.

3. Hold hjernerystelse og dig adskilt

Fordi hjernerystelse begrænser hvad man kan, føler mange, at de bliver en anden person, at ”den gamle mig” er meget langt væk, og at de er blevet ”den hjernerystelsesramte.” Det er vigtigt at holde fast i at adskille hjernerystelsen og dig som person. Hjernerystelse er en psykisk belastende omstændighed, der påvirker dit mentale overskud og din oplevelse af dig selv. Men du er stadig dig, med alle de samme egenskaber, interesser, kompetencer osv. Lige nu, er du bare også en person, som reagerer på den omstændighed, der har ramt dig.

Sådan gør du:

  • Husk dig selv på, at det er reaktioner på hjernerystelsen: Det er almindelige reaktioner, hvis dit humør er anderledes, du har kortere lunte, mindre overskud osv. – det er ikke dig, der har ændret dig.
  • Praktisér selv-sorg: Hav ekstra tålmodighed med dig selv, og stil ikke høje krav om at du skal være den bedste udgave af dig selv lige nu, hvor du kæmper med hjernerystelse.

4. Hold fast i livet

Netop fordi hjernerystelsen begrænser vores kontakt med omverdenen, er det vigtigt at holde fast i den. Her kan det være nødvendigt at tænke kreativt, så det ikke er for hårdt ift. hjernerystelsen.

Sådan gør du:

  • Få stimuleret de forskellige sider af din personlighed: Tænk på det, som at du har forskellige ”konti”; en social, en faglig, en privat osv. Du skal have sat lidt ind på hver konto en gang imellem. Den sociale side kan fx stimuleres ved at tale i telefon med en ven/veninde, høre en sjov podcast, eller gå en lille tur, hvor du får lidt kontakt med omverdenen. Den faglige side kan stimuleres ved at høre et program om dit fagområde, udføre en mindre faglig opgave der giver en følelse af at have en funktion, eller hjælpe en bekendt med en lille ting. Den private side kan stimuleres ved, at fordybe dig i en af dine interesser eller ved at være lidt sammen med dine nærmeste.

5. Brug alle de tricks du kan, til at hjælpe dig selv

Vær kreativ i forhold til at bruge din begrænsede energi på ting der er meningsfulde for dig, giver ro eller godt humør. Det vil sige på ting, der påvirker dine tanker og følelser positivt. Vær selektiv, og sortér ud i negative påvirkninger.

Sådan gør du:

  • Brug mindfulness eller visualisering: til at få hvile, bekymringspause og minimere stress.

     

  • Brug sociale medier bevidst: 5 minutter på indhold, der påvirker dig positivt er okay, mens 5 minutters ubevidst ”køren ned over skærmen” er spild af sparsom energi.

     

  • Gør meningsfulde ting, og ting der giver dig en følelse af at have en funktion: Fordyb dig i ting der interesserer dig, lav praktiske opgaver, glæd dine nærmeste med opmærksomhed og omsorg.

     

  • Kom ned i kroppen: Kort tids gang, yoga eller udstrækning, giver dig et godt fokusskifte fra bekymringstanker, til en følelse af at være aktiv.