Underviser i energistyring Ole Sommer om at vende tilbage til arbejdslivet efter hjernerystelse
Ole Sommer Pedersen har mange års erfaring som speciallærer indenfor energistyring. Ole har hjulpet mange hjernerystelsesramte i forbindelse med sine energistyringskurser hos Aftenskolen Pas På Hovedet. Den ekspertviden drog vi nytte af, da vi stillede Ole en række spørgsmål, så du kan blive klogere på de vigtigste ting at være opmærksom på, hvis du overvejer at vende tilbage på arbejde.
Hvad er de største udfordringer for ramte, der skal vende tilbage til arbejde?
Lad være med at lægge for hårdt ud. Jobcenter/arbejdsgiver/dig selv vil måske synes, at du skal starte på et timetal, som er helt urealistisk, og så har man skudt sig selv i foden, for der er stor risiko for, at det går galt. Pas på med at sammenligne arbejdstimer på jobbet med de timer, du laver praktiske opgaver derhjemme. Der kan være meget stor forskel på belastningen.
6. juni 2021
Hvad skal man være opmærksom på, når man overvejer at vende tilbage til arbejdet?
Overvej arbejdsopgaver grundigt. Det er ikke sikkert, at man skal lave de samme opgaver som før. Start langsomt op, snus lidt til arbejdspladsen, kom og gå lidt ad hoc, sæt barren MEGET lavere, end du tror er godt for dig. Sørg for ærlig og realistisk forventningsafstemning med arbejdsgiver og kolleger, så du undgår skuffelser/nederlag/tilbagefald.
Hvordan skal man håndtere sine kollegaer?
Vær ærlig omkring din situation, skriv evt. en mail om, hvordan du har det, og forklar hvorfor du ikke er så social m.m., som de er vant til. Det er f.eks. ikke sikkert, at du spiser frokost sammen med dem eller småsnakker ved kaffemaskinen. Du skal have dine hjernerystelsesvenlige pauser i ro og fred. Det andet må komme senere. Fortæl dem om lydfølsomhed, lysfølsomhed og nedsat energi. Forklar hvordan det indvirker på din situation, og hvordan de kan hjælpe dig. Kolleger og arbejdsgiver vil gerne blive kloge på hjernerystelse, så ‘klæd dem på’ til, at du vender tilbage på jobbet. Forventningsafstemning igen igen.
Hvad er de vigtigste redskaber, man kan tage med sig tilbage på arbejdet?
Ærlighed, realisme og egoisme. Lad være med at snyde dig selv. Start langsomt op, MEGET langsommere end du har lyst til. Du kan altid sætte timetallet op senere, når du er kommet i gang. Vær ærlig overfor arbejdsgiver. Igen: Forventningsafstemning. Vær egoistisk i ordets positive betydning. Pas på dig selv, vær god ved dig selv, lad være med at blive presset af arbejdsgiver/sagsbehandler til at sige ja til opgaver, der er for store eller komplekse. Lad være med at føle, at du er uundværlig, tværtimod. Du skal nok komme tilbage, men det tager den tid, det tager. Du skal ikke presse din rystede hjerne. Det kan kun gå galt.
Hvad er dine råd til nogen, der overvejer at vende tilbage?
Overvej om det er det rigtige tidspunkt. Er det dig selv, sagsbehandler eller arbejdsgiver, der skal bestemme, hvornår du skal tilbage på jobbet? Eller er det ret beset din hjerne og din krop, der afgør, om det er fornuftigt? Min erfaring er at 90% af de, der kommer tilbage på jobbet, oplever nederlag og tilbagefald, fordi det er for tidligt – for mange timer, for komplekse arbejdsopgaver og meget ofte alt for mange timer foran en skærm. Og det er synd, spild af ressourcer, og så skal man til at ‘starte forfra’ med at kravle op ad bakken. Det er ikke det værd. Og hvis du er nervøs for at blive fyret, så husk: Du kan altid finde dig et nyt job, men du kan ikke finde dig et nyt helbred!
