“Bekymringerne må gerne være der, men de må ikke fylde det hele.”
Psykolog Mette Westh har stor erfaring inden for hjernerystelsesområdet. Hun forklarer, hvordan bekymringer uundgåeligt opstår i forbindelse med en hjernerystelse, og hvorfor det er vigtigt at give sig selv pauser fra bekymringerne. Hun giver også gode, konkrete råd til, hvordan man bedst håndterer de svære følelser, som kan opstå på bagkant af en hjernerystelse.
Lyt til artiklen
1. Har du et godt råd til, hvordan man kan håndtere sine bekymringer, når man bliver ramt af en hjernerystelse?
Det er uundgåeligt, at der kommer bekymringstanker i forbindelse med en hjernerystelse. Vær derfor opmærksom på, hvor meget dine bekymringer får lov at fylde, og forsøg at give dig selv pauser fra bekymringerne.
Henled bevidst din opmærksomhed på nuet
Hvad kan du gøre nu-og-her? Hvordan kan du distrahere dig selv fra bekymringer lige nu? Hør f.eks. en lydbog om noget, der interesserer dig, lav mindfulness, håndarbejde, madlavning eller andet, der kræver din opmærksomhed – eller giver dig en god oplevelse.
Afsæt ”bekymringstid”
Dine bekymringer skal ikke have lov at fylde hele tiden. Afsæt derfor perioder, f.eks. 2 x 15 min. pr. dag, hvor bekymringerne må få fuld skrue. Resten af tiden skal de ”gemmes væk” indtil næste bekymringstid. Det gør du ved at aflede din opmærksomhed, fokusere dine tanker på nu-og-her, registrere de negative tanker og tænk så på noget andet, fremfor at dvæle ved bekymringerne og ”dyrke” dem. Du bliver ikke klogere på det, du bekymrer dig om, ved at tænke de samme bekymringstanker igen og igen – du bliver bare mere trist, opgivende, tung i kroppen osv.
Maj 2024
2. Hvad kan man gøre, når der dukker negative tanker op?
Når vi bliver ramt af en stor omvæltning som en hjernerystelse, vil vi også ofte opleve følelser af tristhed, ensomhed, afmagt, usikkerhed om fremtiden og lignende. Følelserne kan føles overvældende og tunge, og da følelser og tanker ofte er forenlige, kan det være trættende hele tiden at skulle forholde sig til sine følelser, og de tanker, der følger med dem.
Ofte er vi ikke opmærksomme på, hvilke tanker, vi lader fylde. De er der bare, og vi glemmer at stille spørgsmålstegn ved dem. Man kan have en trist dag, og derfor have en tanke om, at “nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre.” Og tænke at sådan er det bare. Men er det nu også det?
Giv plads til de svære følelser
Hvis du er ramt af svære følelser omkring din hjernerystelse, så prøv at give dem lov at være der uden at skulle gøre noget ved dem. Ofte vil vi gerne fikse eller fjerne vores svære følelser, fordi de føles ubehagelige Der er bare lige den udfordring, at vi ikke kan fikse eller fjerne følelser. Vi har de følelser, vi har, fordi det er vores sinds måde at fortælle os, hvordan vi har det med det, vi oplever, og derved hjælpe os til at håndtere situationen. Hvis du f.eks. er rigtig ked af det en dag, så prøv at give følelsen lov at være der. Man kan f.eks. sige til sig selv: “Ja, jeg er ked af det i dag, og det er okay. Jeg behøver ikke at være ikke-ked af det, og jeg kan godt have en ok dag alligevel. Jeg lader bare ked-af-det-heden være der”. Overvej, om det så skal være en dag, hvor kravene til dig selv skrues lidt ned, og du skal gøre nogle rare ting for dig selv.
Stil spørgsmålstegn ved de negative tanker
Når vi f.eks. er kede af det, kommer det nemt til at farve de tanker, der fylder i hovedet. Vi vil have en tendens til at tænke mere negativt, opgivende osv. Det er også okay, men det kan være unødvendigt negativt, så det kan være fint at være lidt opmærksom på, om man kan hjælpe tankerne lidt i en anden retning. Målet er ikke, at du ikke må have negative tanker, men i stedet at have realistiske tanker. Eksempelvis: “jeg havde faktisk en god periode midt på måneden” eller “fagfolkene siger, at det kan tage tid.” Dermed bliver den oprindelige tanke (“nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre”) til den realistiske tanke “jeg har en dårlig periode, men min tilstand svinger, så det er sandsynligt, at det kan blive bedre igen.”
Den realistiske tanke kan påvirke følelserne anderledes end den oprindelige, give mindre ked-af-det-hed, færre bekymringer, færre spændinger i kroppen og mindre negativ påvirkning af hele det hjernerystelsesramte system.
3. Hvordan holder jeg fast i at være mig, ikke kun den hjernerystelsesramte?
Fordi hjernerystelse kan begrænse, hvad man kan, føler mange at de bliver en anden person, at “den gamle mig” er meget langt væk, og at de er blevet “den hjernerystelsesramte.” Det er vigtigt at holde fast i at adskille hjernerystelsen og dig som person. Hjernerystelse er en psykisk belastende omstændighed, der kan påvirke dit mentale overskud og din oplevelse af dig selv. Disse reaktioner kan vise sig som eksempelvis humørsvingninger, kortere lunte, mindre overskud for at nævne nogle – og disse er ikke unormale at opleve som ramt af hjernerystelse.
Det er vigtigt at huske på, at du stadig er dig, men lige nu er du også en person, der reagerer på den omstændighed, der har ramt dig. Forsøg derfor ikke at stille alt for høje krav til dig selv om, at du skal være den bedste udgave af dig selv, nu hvor du har en hjernerystelse.
4. Hvordan undgår jeg at miste kontakten med omverdenen, selvom jeg er ramt af senfølger?
Netop fordi hjernerystelsen kan begrænse vores kontakt med omverdenen, er det vigtigt at holde fast i den. Her kan det være nødvendigt at tænke kreativt, så det ikke er for hårdt i forhold til hjernerystelsen.
Få stimuleret de forskellige sider af din personlighed
Tænk på det, som om du har forskellige ”konti”; en social, en faglig, en privat osv. Du skal have sat lidt ind på hver konto en gang imellem. Den sociale side kan f.eks. stimuleres ved at tale i telefon med en ven/veninde, høre en sjov podcast eller gå en lille tur, hvor du får lidt kontakt med omverdenen. Den faglige side kan stimuleres ved at høre et program om dit fagområde, udføre en mindre faglig opgave, der giver en følelse af at have en funktion eller hjælpe en bekendt med en lille ting. Den private side kan stimuleres ved at fordybe dig i en af dine interesser eller ved at være lidt sammen med dine nærmeste.
5. Har du nogle konkrete råd til, hvordan man bedst bruger sin begrænsede mængde energi?
Vær kreativ i forhold til at bruge din begrænsede energi på ting, der er meningsfulde for dig, giver ro eller godt humør. Det vil sige ting, der påvirker dine tanker og følelser positivt. Vær selektiv og forsøg at sortere ud i de negative påvirkninger.
Brug sociale medier bevidst
Forsøg at bruge 5 minutter på indhold, der påvirker dig positivt. 5 minutters ubevidst ”køren ned over skærmen” kan tage unødigt på din sparsomme energi, og anses ikke som pause for din hjerne, selvom det kan føles sådan. At bruge 5 minutter på noget, der interesserer dig kan løfte dit humør eller stimulere din sociale side ved at give en følelse af at være lidt i kontakt med omverdenen.
Kom ned i kroppen
Kort tids gang, hvile, yoga, mindfulness eller udstrækning kan give dig et godt fokusskifte fra bekymringstanker til en følelse af at være aktiv. Bevægelse af kroppen kan afhjælpe spændinger og forbedre koncentrationen. Samtidig kan aktiviteten give en pause fra negative tanker, og også give oplevelsen af at have kontakt med omverdenen.
