Dansk Center for Hjernerystelse søger deltagere til en spørgeskemaundersøgelse om tilbagevenden til arbejde og arbejdsfastholdelse efter hjernerystelse.
Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på, hvilke arbejdsrettede initiativer der på nuværende tidspunkt er på danske arbejdspladser, når en person skal vende tilbage i arbejde efter en hjernerystelse. Undersøgelsen skal munde ud i en informationsbrochure til arbejdsgiverne.
Brochure med viden og vejledning
Måske undersøgelsen er noget for dig?
Til at starte med skal du som deltager besvare nogle spørgsmål om, hvordan det har været at vende tilbage i arbejde. Du deltager i undersøgelsen telefonisk, hvor du kommer til at tale med en medarbejder fra Dansk Center for Hjernerystelse.
Nogle måneder efter deltagelse i forskningsprojektet, vil vi gerne kontakte den arbejdsplads, du er, eller har været tilknyttet. Arbejdspladsen får intet at vide om dine besvarelser til undersøgelsen.
For at kunne deltage i undersøgelsen, skal du være mindst 18 år og have længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Der skal været gået mindst 4 uger, siden du fik din skade. Du skal have været i arbejde på ordinære vilkår på skadestidspunktet og have erfaringer med at vende tilbage i arbejde efter hjernerystelse.
Kontakt
Projektleder, Irene Conradsen, for mere information og evt. deltagelse.
E-mail: irene.conradsen@cfh.ku.dk
Tlf: 51 43 03 12