Arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær om hjernerystelse, stress og arbejde

Søren Bjerregaard Kjær er arbejdsmiljøkonsulent hos fagforeningen DM. Han fortæller, at skærm- og vidensarbejde ofte kan være udfordrende og stressende for ramte akademikere, og at det er vigtigt, at de bliver mødt med hensyn og forståelse for deres udfordringer. Læs Sørens uddybende svar om hjernerystelse, stress og arbejde og få råd til, hvordan arbejdspladser kan støtte ramte, så de ikke får stress oveni hjernerystelsen.
Søren Bjerregaard Kjær

Er der bestemte arbejdsvilkår, som stresser ramte med hjernerystelse ifølge jer?

1. maj 2022

Det korte svar er, at det afhænger af den enkelte og den enkeltes situation. For ligesom hver hjernerystelse rammer forskelligt, så er et stressforløb også forskelligt. Ligesom de organisatoriske og personlige forhold omkring den enkelte er det. Når det så er sagt, så har vi hos DM jo at gøre med akademikere, der ofte bestrider det, vi kan kalde videnarbejde. Her er der ofte behov for at man er selvledende ligesom videnarbejde i perioder kræver høj grad af koncentration og højt kognitivt arbejdstempo. Og allerede her er det noget af det, som typisk kan være udfordrende, hvis man lider af følgerne fra en hjernerystelse. Læg så dertil de relationelle udfordringer der kan være i et job. Mange videnarbejdere har i høj grad brug for at kommunikere og koordinere med andre. Selv hvis relationerne til både chefer og kolleger er gode, kan de være komplekse at navigere i. Og sidst men ikke mindst må jeg jo også nævne skærmarbejde, som er meget udbredt blandt vidensmedarbejdere. Det vil altså sige det at arbejde ved en computer. Mange kan jo ikke passe deres arbejde uden. Og her er dem der lider af følgerne af en hjernerystelse særligt udsatte. For det at kigge på skærm er ofte ikke så godt for dem – og gør de det alligevel kan det forværre de følger de lider af og herunder øge risikoen for at de oplever symptomer på stress.

Er der bestemte grupper af ramte, som også er i risiko for at få stress oveni i hjernerystelsen?

Det er ikke et helt enkelt spørgsmål. For hvilken gruppe-inddeling skulle vi relatere til. Så vidt jeg husker, så er kvinder i større risiko for at få et langvarigt forløb med følger efter hjernerystelse. Risikoen for et langvarigt forløb er desuden stigende i takt med alderen. Kigger vi særligt på erfaringerne fra vores forening, så har vi haft flere yngre kvinder, som har været udsat for lange forløb. Der er meget på spil for dem (fx at de er nye på arbejdsmarkedet, at de er i gang med at etablere sig privat) og det kan være faktorer, som øger risikoen for dem.

Hvordan kan det påvirke de ramte at blive stresset i det kommunale system, fx ift. virksomhedspraktik eller ressourceforløb?

Her er det svært at sige noget helt klart entydigt. Som spørgsmålet er formuleret, så er det jo klart at en dårligt tilrettelagt virksomhedspraktik eller ressourceforløb selvfølgelig kan påvirke den hjernerystelses og stressramte negativt. Omvendt kan et veltilrettelagt forløb være medvirkende til at bringe den ramte godt tilbage på arbejdsmarkedet. Men det afhænger som sagt af forløbet og om der tages det rette hensyn til den enkelte fra de forskellige parter i praktikforløbet og ressourceforløbet.

Kan eksisterende arbejdspladser, kollegers og chefers forventninger og manglende forståelse for den ramtes situation også gøre ramte stressede?

Det korte svar er ja. For hvis man ikke forstår at den der lider af følgerne af en hjernerystelse ikke kan, til trods for vedkommende umiddelbart fremstår sund og rask på overfladen, arbejde som før hjernerystelsen, så stiger risikoen for at den ramte kan blive udsat for stress. For der skal i perioden hvor den ramte lider af følgerne af hjernerystelsen selvfølgelig tages særlige hensyn som er tilpasset den enkelte og de symptomer vedkommende har. Og er der ikke en forståelse for det, så stiger risikoen for at forværre vedkommendes situation – både en forværring af følgerne af hjernerystelsen og risikoen for at udvikle stress.

Hvordan skal man støtte ramte, så de ikke får stress oveni i hjernerystelsen?

Tilstræbe den rette indretningen af arbejdet. Og indretning kan handle om mange ting – både omgivelser (fx lyd- og lysforhold), opgavernes mængde, form og indhold, relationerne som den ramte indgår i osv. Først og fremmest kræver det at der tages et individuelt hensyn. Det afhænger altså af hvordan den enkelte er ramt af hjernerystelsen og så løbende tilpasse indretningen af arbejdet i forhold til det. Her er det selvfølgelig afgørende, at de løbende lægefaglige vurderinger af den pågældendes situation indgår – både ved forværring eller forbedring. Men det er ikke altid helt nemt at tilpasse arbejdet. Også selvom arbejdsgiver (og kolleger) kan have de bedste intentioner. Som nævnt ovenfor fylder fx skærmarbejde i vidensarbejdet som kan være et problem i forhold til den ramte. Men det er svært at indrette vidensarbejde uden skærmarbejde.