Gradueret pulstræning
Har du slået hovedet, været udsat for piskesmæld eller på anden vis fået et ryk i hovedet? Så kan du muligvis have fået hjernerystelse. For nogle betyder det at de kan opleve symptomforværring ved fysisk aktivitet. Her er en guide til hvordan man via gradueret pulstræning kan komme godt videre.
5 MIN LÆSNING
Gradueret pulstræning kan normalisere hjernens blodtilførsel
Oplever du forværrede symptomer, når du går på trapper, dyrker motion eller bøjer dig ned, så blodet strømmer til hovedet? Så kan det skyldes at din hjernes evne til at regulere blodflowet, er svækket efter hjernerystelsen. Svækkelsen kan medføre symptomer som hovedpine, svimmelhed, søvn- og koncentrationsbesvær, dog kan disse symptomer også have mange andre årsager. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der rammes af denne forstyrrelse, men den udgør en af flere mulige tilstande, der kan resultere i senfølger efter hjernerystelse.
Hjernens blodregulering kan genoprettes
Da kroppen kun indeholder én pumpe (hjertet), er det organernes job at regulerer blodflowet. Bliver man hjernerystet, viser forskning, at denne evne svækkes hos nogle, hvorved symptomer på senfølger efter hjernerystelse kan opstå, da hjernen får en forkert mængde blod i forhold til det optimale. Dyrkes motion med denne tilstand, kan det give tilbagefald og symptomforværring idet hjernen har problemer med at tilpasse sig den øgede blodcirkulation. Symptomforværringen kan bestå af både lette tilbagefald der forsvinder ved motionsophør og til helt svære tilfælde, der kræver både dage eller ugers restitution og hvile.
Hvorfor problemet opstår vides endnu ikke og diagnosticeringen bliver kun foretaget i forbindelse med forskning inden for tilstanden. Undersøgelser har dog vist, at det er muligt at genoprette hjernens blodregulering gennem forsigtig gradueret pulstræning over en længere tidsperiode, som beskrevet i følgende afsnit.
Du skal bruge: Pulsur samt stationær motionscykel eller løbebånd med hældning
Motionscykel er bedst da det mindsker rystelser i hovedet og pulsen er nemmere at holde konstant. Bruger du løbebånd, så gå med hældning i stedet for at løbe, da det mindsker påvirkningen af hovedet/nakken.
Sådan kommer du i gang
Find dit træningsniveau
Start træningen med en lav konstant puls i fx 10-15 minutter. Det gør ikke noget pulsen varierer lidt. Det vigtige er her, at du holder inde med træningen, hvis du oplever symptomforværring. Hvilken træningslængde og intensitet der passer netop dig bedst, kan være svært at vurdere. Brug derfor forsigtighedsprincippet og gå hellere for langsomt frem end for hurtigt.
Begynd træning
Når du har fundet et tilpas træningsleje, hvor du ikke er utilpas, kan du udføre genoptræningen fx mellem 5-6 gange ugentligt. Her er det vigtigt, at du ikke går får hurtigt frem, selvom det kan være fristende at give den hele armen, så øg belastningen forsigtigt med små skridt!
Optrapning af intensitet
Efter nogle uger kan du måske øge træningsintensiteten lidt, men hold i så fald den samme træningstid. Gentag proceduren i et stykke tid hvorefter pulsen igen måske kan øges.
Optrapning af træningstid
Hvis det er lykkedes gradvist at høge pulsen til helt eller delvis normalt niveau kan du begynde at øge træningstiden efter samme principper som pulsintensiteten.
Hvor meget og hvor lidt
Metoden ovenfor er generelt beskrevet. Der findes metoder med mere faste tal og intervaller, men husk at alle ramte er forskellige.
Personlig hjælp og vejledning
Nogle kan have fordel af at konsultere en sundhedsfaglig professionel, som har erfaring med genoptræning efter hjernerystelse, og som kan hjælpe med at planlægge og justere træningen.
Kilder
Baker, J. G., Freitas, M. S., Leddy, J. J., Kozlowski, K. F., & Willer, B. S. (2012). Return to full functioning after graded exercise assessment and progressive exercise treatment of postconcussion syndrome. Rehabil Res Pract, 2012.
Leddy, J. J., Cox, J. L., Baker, J. G., Wack, D. S., Pendergast, D. R., Zivadinov, R., & Willer, B. (2012). Exercise Treatment for Post-concussion Syndrome: A Pilot Study of Changes in Functional Magnetic Resonance Imaging Activation, Physiology, and Symptoms. J Head Trauma Rehabil.
Leddy, J. J., Kozlowski, K., Donnelly, J. P., Pendergast, D. R., Epstein, L. H., & Willer, B. (2010). A preliminary study of subsymptom threshold exercise training for refractory post-concussion syndrome. Clin J Sport Med, 20(1), 21-27.
Leddya, John J., Kozlowskib, Karl, Funga, Michael, Pendergasta, David R., & Willera, Barry. (2007). Regulatory and autoregulatory physiological dysfunction as a primary characteristic of postconcussion syndrome: Implications for treatment. NeuroRehabilitation, 22, 199-205.
