Retningslinjer for vores Facebook-grupper

Her kan du læse de fælles retningslinjer for Hjernerystelsesforeningens Facebookgrupper. De skal være med til at sikre en god og tryg ramme for erfaringsdeling, spørgsmål og støtte mellem medlemmerne. Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores community managers i grupperne.

Retningslinjer for Hjernerystelsesforeningens Facebookgrupper

Hjernerystelsesforeningens Facebookgrupper er til erfaringsdeling, støtte og fællesskab for mennesker berørt af hjernerystelse.
Vi vil gerne skabe et trygt rum, hvor der er plads til forskellige erfaringer og holdninger. Derfor beder vi alle følge nogle få fælles regler.

Tal ordentligt til hinanden

Du må gerne være uenig med andre, men hold en respektfuld tone.

Vi accepterer ikke:

  • chikane, mobning eller personlige angreb
  • nedværdigende eller diskriminerende kommentarer
  • hetz mod personer, faggrupper eller andre grupper
  • trusler eller opfordringer til ulovlige aktiviteter

 

Husk, at andre kan have meget forskellige erfaringer med hjernerystelse end dig.

Del erfaringer – ikke sandheder

Du er meget velkommen til at fortælle, hvad der har hjulpet eller ikke hjulpet dig.

Gør det tydeligt, når du deler egne erfaringer, og undgå at fremstille behandlinger, metoder eller råd som noget, der nødvendigvis virker for alle.

Opslag med farlige eller ulovlige råd, behandlinger eller lægemidler kan blive fjernet.

Facebookgruppen kan ikke erstatte individuel rådgivning fra relevante fagpersoner.

Anbefalinger og reklame

Du må gerne dele dine egne erfaringer med behandlinger, kurser, tilbud og andre steder, du har haft glæde af.

Grupperne må dog ikke bruges til at promovere en bestemt virksomhed, organisation, behandler, kursus eller et produkt. Vi kan derfor fjerne opslag og kommentarer, hvis de primært har karakter af markedsføring – også selv om afsenderen ikke selv har økonomisk interesse i det. Det gælder også videredelinger af markedsføringsopslag fra eksterne aktørers egne kanaler. Det gælder fx opslag, der:

  • gentages eller kopieres på tværs af flere af vores grupper
  • primært beskriver eller promoverer en udbyders tilbud frem for at dele en konkret personlig erfaring
  • deler eller linker til en ekstern aktørs markedsføring, kursustilbud eller arrangement
  • indeholder salgsbudskaber, rabatter, kursusstart, tilmeldingsopfordringer eller lignende
  • gentagne gange fremhæver den samme eksterne aktør

 

Hjernerystelsesforeningen kan dele relevant information om egne aktiviteter og kan efter aftale give eksterne aktører tilladelse til at dele relevant indhold.

Forskning, medier, spørgeskemaer og indsamlinger

Opslag om forskning, spørgeskemaer, studenterprojekter, mediehenvendelser, rekruttering af deltagere eller lignende skal aftales med Hjernerystelsesforeningen, før de deles i grupperne.

Det samme gælder private indsamlinger, crowdfunding og fundraising for eksterne organisationer.

Er du i tvivl, så kontakt os gerne først.

Pas på hinandens privatliv

Grupperne er lukkede, men det betyder ikke, at Facebook er et privat rum.

Del derfor kun oplysninger, du selv er tryg ved at lægge på sociale medier.

Du må ikke dele andre medlemmers personlige oplysninger, opslag, billeder eller screenshots uden deres tilladelse.

Vi modererer grupperne

Hjernerystelsesforeningens administratorer og community managers kan fjerne opslag og kommentarer, der strider mod reglerne.

Ved overtrædelser kan vi give en advarsel. Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser kan et medlem blive fjernet fra gruppen.

Moderationen tager udgangspunkt i gruppens formål og medlemmernes tryghed.

Er du i tvivl?

Er du usikker på, om et opslag er inden for reglerne, så spørg os gerne før du lægger det op.

Ser du et opslag eller en kommentar, som du mener, vi bør kigge på, kan du: