Neurotræner Thomas la Cour om svimmelhed og hjernerystelse


Thomas la Cour er Z-Health master trainer, BSc i Idræt, og arbejder praktisk med neurotræning i egen klinik. Han har arbejdet med genoptræning af hjernerystelser i en årrække, herunder ift. svimmelhed. Han har tidligere holdt foredrag i regi af Hjernerystelsesforeningen, og undervist i Aftenskolen Pas På Hovedet.

Vi har stillet Thomas en lang række spørgsmål, så du kan blive klogere på svimmelhed, vestibulær dysfunktion og hjernerystelse.

19. marts 2021


Hvilke årsager kan der være til svimmelhed og vestibulær dysfunktion i sammenhæng med en hjernerystelse?

En hjernerystelse kan skabe en række problemer med svimmelhed og vestibulær dysfunktion. Hvis man oplever svimmelhed, er det altid en god idé at starte med at kontakte sin læge og få udelukket BPPV (ørestenssvimmelhed). Det er en lidelse, der opstår, hvis små krystaller (øresten) fra én del af det indre øre (utriklerne) bevæger sig over i en anden del af det indre øre (buegangene) og dér skaber “signalforvirring” for hjernen.

BPPV er relativt almindeligt efter en hjernerystelse og ret enkelt at behandle. Ubehandlet BPPV vil også besværliggøre anden vestibulær genoptræning.

BPPV vil typisk være stillingsspecifik. Det vil sige, at en bestemt hovedposition vil udløse kraftige svimmelhedsanfald med følelsen af at “falde i en retning”. En speciallæge kan hjælpe med at lave en stillingstest, der afklarer, hvilken af buegangene i det indre øre, der er påvirket.

Hvis der ikke er tale om BPPV, vil svimmelheden ofte være forårsaget af hjernerystelsens forstyrrelse af de netværk i hjernen, vi bruger til at sanse tyngdekraft og balance med. Vi kan tænke på det som en slags “sansemæssig mismatch” i stil med køresyge. Hjernen får svært ved at få de informationer fra sanserne, som den skal bruge for at bevæge os sikkert rundt i verden, og det får den til at råbe alarm ved at give os en ubehagelig svimmelhedsoplevelse.

Typisk vil man opleve svimmelhed og kvalme ved hurtige hovedbevægelser og bevægelser i synsfeltet, en oplevelse af at synsfeltet ikke står stille, når vi bevæger os, og problemer med balancen. Det er også almindeligt med store spændinger i øjenmuskulaturen og nakken og hurtig udtrætning ved aktiviteter med krav til bevægelse og postural stabilitet.

Andre, sjældnere årsager til svimmelhed inkluderer:

  • Forstyrrelse af evnen til at regulerer blodtryk præcist. Det vil typisk vise sig ved, at man blive svimmel, hvis man rejser sig hurtigt op eller laver lignende hurtige stillingsændringer. Ofte vil fysisk aktivitet også være udfordrende og provokere svimmelhed og hovedpine. Dette kan genoptrænes med gradueret pulstræning og let styrketræning.
  • Kronisk hyperventilation. Hvis ens åndedrætsmønster er meget hurtigt og anspændt, kan det i nogle tilfælde bidrage til svimmelhed. Dette kan genoptrænes med åndedrætsøvelser, hvor man bevidst arbejder med at sænke frekvensen af vejrtrækningen.
  • Forstyrrelse af sansning og koordination af nakken. Vores nakkemuskulatur og sansning er reflektorisk “sammenkoblet” med vores vestibulære system.


Er der særlige tidspunkter, hvor svimmelheden optræder hos den ramte, og er der noget man skal være særligt opmærksom på i denne forbindelse?

Det er til en hvis grad individuelt, men generelt set er det de følgende områder:

  • Hurtige hovedbevægelser
  • Følgebevægelser med øjnene (når øjnene er fikseret på noget, der bevæger sig)
  • Meget bevægelse i synsfeltet, hvis man f.eks. befinder sig i et storcenter eller ved siden af en trafikeret vej)
  • Balance og stabilitetskrævende aktiviteter, især hvis det går hurtigt, eller der er ekstra vægt på (f.eks. styrketræning)
  • Trykændringer, f.eks. ved dykning eller en flyvetur
  • Pludselige temperaturskift
  • Alkoholindtag

Man bør dog altid huske på, at en symptomforværring i sig selv ikke er farlig. Den er IKKE et præcist billede af hjernens sundhed. Det er meget vigtigt at huske, da det er komplet umuligt at lave noget genoptræning uden engang imellem at ramme symptomgrænsen. Symptomerne fungerer som en alarmlampe, det er vores hjerne, der fortæller os, at den føler sig utryg ved situationen.

Med det sagt, er det selvfølgelig vigtigt at man ikke belaster sig selv for hårdt, for det fører sjældent noget godt med sig.

Følgende tommelfingerregler er brugbare ved genoptræning:

  • Start med at lave en 1-10 skala og sæt et tal på styrken af din symptomoplevelse. Lav derefter den aktivitet/øvelse, du har tænkt dig. Tallet på din symptomoplevelse må ikke stige mere end 3 på skalaen og skal have lagt sig igen efter max. 10 minutter. Så hvis du f.eks. starter med en svimmelhed på 2, må du ikke komme over en 5’er under din træning, og den skal være væk igen efter 10 minutter. Ellers har du trænet for hårdt.
  • Du må, generelt set, ikke opleve symptomforværring pga. træningen, der strækker sig til dagen efter. Du skal kunne sove dine symptomer væk. Det betyder, at hvis du er en af dem, der oplever forsinket symptomforværring, er det vigtigt, at du går langsomt frem.


Findes der relevante tests og måleredskaber, man kan bruge til at identificere problemerne med ubalance og svimmelhed?

Som tidligere nævnt er det en god idé at udelukke ørestenssvimmelhed. Det gøres typisk med en stillingstest (Dix-Hallpikes test).

Der kan også bruges ganganalyse, BESS balancetest, VOMS test og en række sensoriske og proprioceptive tests af nakken.

Det giver et billede af den ramtes evne til at holde balancen og stabilisere kroppen både statisk og i bevægelse, evne til at stabilisere synet, når hovedet er i bevægelse, og mærke og bevæge nakken præcist.


Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Ved BPPV er behandlingen meget ligetil og for det meste med god effekt.

Ved centrale dysfunktioner som hjernerystelse er det oftest et længere forløb med adaptationsøvelser og habituationstræning.


Hvordan kan træning og erstatningsstrategier afhjælpe problemer med svimmelhed?

Ved at genindlære korrekte vestibulære funktioner og aftræne uhensigtsmæssige kompensationsmønstre. Vores vestibulærsystem fortæller grundlæggende hjernen, hvad der er op og ned, og om vi bevæger os eller står stille. Den information er afgørende for, at vi kan bevæge os sikkert rundt i verden.

Svimmelheden er, som tidligere fortalt, hjernens måde at råbe alarm på, når der er “signalforvirring” relateret til vestibulærsystemet. Det er et tegn på, at hjernen ikke er tryg ved de informationer, den får fra sanserne, fordi den ikke længere føler sig i stand til at bevæge os sikkert rundt i verden på det grundlag.

Derfor vil alt, vi kan gøre for at gøre hjernen mere tryg i de situationer, der kræver balance og bevægelse, typisk også hjælpe på svimmelheden.

Efter en hjernerystelse vil der ofte være vestibulære funktioner, der skal genindlæres, men heldigvis er hjernen plastisk, så vi kan komme utroligt langt med systematisk genoptræning.


Kan du forklare, hvad de forskellige elementer i rehabiliteringen går ud på?

Habituationsøvelser tilvænner den ramte til at kunne tolerere større og større mængder af svimmelhedsskabende stimuli. Adaptationstræning forbedrer den ramtes evne til at reagere korrekt på signalerne fra vestibulærsystemet. Substitutionstræning finder alternativer til helt eller delvist mistede funktioner i vestibulærsystemet.


Kan du pege på nogle nemme øvelser, strategier eller tips og tricks, ramte selv kan bruge ift. svimmelhedsproblematikken?

Det er meget individuelt, hvad den ramte har brug for, og hvor meget belastning, der er optimalt. Vestibulære genoptræningsøvelser kan skabe voldsomme forværringer af svimmelhed, hvis de overgøres. Men hvis jeg skal komme med et generelt råd, vil jeg anbefale, at man altid starter med at blive undersøgt for BPPV, hvis der er noget i symptombilledet, der peger i den retning (det kan en læge vurdere), og derefter får lavet en individuel undersøgelse og lagt et træningsprogram hos en kompetent behandler.


Er der noget man som ramt, med følger af hjernerystelse, skal være særligt opmærksom på ift. svimmelhed og genoptræning?

Konstant svimmelhed er ekstremt hårdt i forvejen, men vestibulær genoptræning kan desværre lave midlertidig forværringer af symptomer.

Derfor bør man altid huske på, at ens symptomoplevelse ikke er lig med hjernens sundhedstilstand. Hvis man glemmer det, vil man ofte komme til at skærme sig for meget fra aktiviteter, og så bliver man hurtigt aftrænet og får længere tilbage til hverdagen.

Man bør ikke være bange for at forværre symptomer engang imellem, så længe der er et formål med det, og man kan sove dem væk.

En 1-10 skala over symptomoplevelse er også et godt værktøj til at skyde sig ind på en fornuftig belastningsmængde, som beskrevet ovenfor.

Generelt kan man sige, at den bedste måde at sikre sig mod for stor belastning er ved at starte langsomt op og sprede sine øvelser ud over så meget af dagen som muligt. På den måde sikrer man sig mod forsinkede symptomforværringer og sørger for, at hjernen har mest mulig hviletid mellem øvelser.

I sidste ende er det konsistensen i hjemmetræningen, der rykker noget, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man ikke får det for dårligt af øvelserne. Den eneste genoptræning, der virker, er den, man får gjort.

Hvis man oplever sløret syn, dobbeltsyn eller andre problemer med øjnene i forbindelse med vestibulære øvelser, der kræver blikstabilitet, er det en rigtigt god idé at blive udredt hos en neurooptometrist. Der kan meget vel være nogle synsmæssige udfordringer, der også bør adresseres for ikke at skabe uhensigtsmæssige kompensationer.



Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close