5 måder at håndtere psykiske følgevirkninger af hjernerystelse

- det kan du gøre for at hjælpe dig selv

Af: Psykolog Mette Westh

Anti-stress/anti-bekymring: Hjernerystelsesramte fortæller ofte, at det sværeste at håndtere som hjernerystelsesramt, faktisk ikke er smerterne og symptomerne, men uvisheden i forhold til, hvor længe det skal vare ved, og bekymringerne om hvornår man kommer tilbage til sit gamle liv igen. Det er ikke så mærkeligt. Vi mennesker er nemlig sådan indrettet, at vi gerne vil have vores liv i relativt faste rammer og rutiner, så vi ved, hvad vi har at gøre med, og så vi ikke hele tiden behøver at forholde os til hver en lille ting vi skal, men kan tage det på automatpilot og fokusere på de øvrige udfordringer vi møder i løbet af dagen (fx arbejdsopgaver). Når vi rammes af hjernerystelse og de faste rammer krakelerer, tvinges vi dermed til at forholde os til dem konstant (hvor længe varer det? hvornår kan jeg arbejde igen? Kan jeg mere nu, end i sidste uge? osv.). Det er energikrævende.

Derudover sætter bekymringstankerne ofte en negativ spiral i gang mellem tanker, følelser og kroppen: de negative tanker (fx ”bliver det nogensinde bedre?”), giver os negative følelser (fx tristhed og frustration), der giver negative effekter i kroppen (fx spændinger) – denne negative spiral, kan påvirke det hjernerystelsesramte system yderligere negativt (fx ved at de øgede spændinger i kroppen medføre mere hovedpine).

Hav derfor fokus på din mentale stress, og hjælp dig selv ved at:

 

1. Giv dig selv bekymringsfri

Det er naturligt, og okay, at der kommer bekymringstanker i forbindelse med hjernerystelse. De må gerne være der, men ikke fylde det hele. Giv derfor dig selv pauser fra bekymringerne. Det kan du fx gøre ved bevidst at henlede din opmærksomhed på nuet fremfor at tænke frem på, hvad du kan gøre nu-og-her, eller distrahere dig selv med noget, der interesserer dig, fx en lydbog/podcast om et emne, der interesserer dig. Nogle afsætter ”bekymringstid,” fx 2 x 15 pr. dag, hvor bekymringerne må få fuld skrue, og resten af tiden, skal de ”gemmes væk” indtil bekymringstiden. Vær altså opmærksom på, hvornår du giver dine bekymringer lov at fylde, og hvornår du giver dig selv bekymringsfri.

 

2. Tag ikke din tanker for gode varer

Vær også opmærksom på indholdet i dine tanker. Hvilke tanker fylder i dig? Ofte er vi ikke særlig opmærksomme på, hvilke tanker vi lader fylde. De er der bare, og vi glemmer at stille spørgsmålstegn ved dem. Fx kan man have en tanke om at ”nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre.” Og så tænker vi, at det er bare sådan det er. Men er det nu også det? Hvad med ”jeg havde faktisk også en god periode midt på måneden” eller ”fagfolkene siger, at det kan tage tid”? Hjælp dig selv til at komme hele vejen omkring emnet, ved at stille spørgsmålstegn ved den negative tanke. Fx kan du spørge dig selv, hvilke beviser du har for at tanken er rigtigt? Og hvilke beviser du har for at den er forkert? Skriv det gerne ned overfor hinanden. Målet er ikke, at du ikke må have negative tanker. Men at alle perspektiverne bør komme med i overvejelserne, før du konkluderer på situationen. Dermed blev den oprindelige tanke (”nu har jeg været ekstra dårlig den sidste måned, så det bliver nok aldrig bedre”) fx til ”lige nu har jeg en dårlig periode, men min tilstand svinger, så det er sandsynligt at det kan blive bedre igen.” Den nye tanke påvirker følelserne anderledes end den oprindelige, fx med mindre ked-af-det-hed, og dermed ikke alene færre bekymringstanker, men også færre spændinger i kroppen, og mindre negativ påvirkning af hele det hjernerystelsesramte system.

 

3. Hold hjernerystelse og dig adskilt

Når man rammes af hjernerystelse, kan det have så stor indvirkning på hvad man kan og hvordan ens daglige liv ser ud, at man føler, man bliver en anden person. Måske kan man ikke meget andet end at ligge i sengen og høre lydbøger, og man kan føle at den person man var før hjernerystelsen er meget langt væk, og at man er blevet ”den hjernerystelsesramte.” Det er vigtigt at holde fast i at adskille hjernerystelsen og dig som person. Hjernerystelsen er en psykisk belastende omstændighed, der påvirker dig psykisk og dermed hvordan du er, og din oplevelse af dig selv. Men du er stadig dig, med alle de samme egenskaber, interesser, kompetencer osv. Lige nu, er du bare også en person, der reagerer på den omstændighed der har ramt dig. Husk derfor dig selv på, at hvis dit humør er anderledes end det plejer, du har kortere lunte, kan ikke overskue så meget osv., så er det et udtryk for reaktioner på hjernerystelsen, ikke dig der har ændret dig. Det kan også hjælpe, at tænke lidt selv-sorg ind. Hav lidt ekstra tålmodighed med dig selv, og stil ikke for høje krav om at du skal være den bedste udgave af dig selv lige nu, hvor du kæmper med hjernerystelsen.

 

4. Hold fast i livet

Netop fordi hjernerystelsen kan begrænse vores kontakt med omverdenen, er det vigtigt at forsøge at holde fast i den, så vidt muligt. Her kan det være nødvendigt at tænke kreativt, hvis det ikke skal være for hårdt ift. hjernerystelsen. En måde at gå til det på, er at forsøge at få stimuleret de forskellige sider af ens personlighed. Du kan tænke på det, som at du har forskellige ”konti”; en social, en faglig, en privat osv. Og at det er vigtigt, at få sat lidt ind på hver konto en gang imellem, også selvom hjernerystelsen måske gør, at det ikke kan være på samme niveau som det plejer. Måske har du det godt nok til, at du kan være social eller på arbejde i kortere tid ad gangen. Hvis du ikke kan det, kan den sociale side måske stimuleres ved at tale i telefon med en ven/veninde i kortere tid, høre en sjov podcast, eller gå en lille tur, hvor du får lidt kontakt med omverdenen. Den faglige side kan måske stimuleres ved høre et program om dit fagområde, eller udføre en lille opgave der giver en følelse af at have en funktion (fx faglig opgave, hjælpe en bekendt med en lille ting eller andet). Den private side kan måske stimuleres ved at fordybe dig i en af dine interesser eller ved at være lidt sammen med dine nærmeste.

 

5. Brug alle de tricks du kan til at hjælpe dig selv

Forsøg at være lidt kreativ ift. at bruge din begrænsede energi på ting der er meningsfulde for dig, giver dig ro, eller gør noget godt for dit humør. Det vil sige på ting der påvirker dine tanker og følelser positivt. Det er okay at være selektiv ift., hvad man bruger sin energi på og sortere lidt ud i de negative påvirkninger.

Måske kan du bruge mindfulness eller visualisering til at få hvile og bekymringspause. Måske kan 5 minutter på instagram give dig en følelse af, at have været lidt i kontakt med omverdenen. Måske giver det en følelse af funktion at glæde veninden med en lille buket blomster eller 10 minutters samtale om hendes dag. Det kan også være at kort tids yoga eller udstrækning, giver dig et godt fokusskifte fra bekymringstanker, til følelse af at have brugt kroppen lidt.

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookiepolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges udelukkende på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Ingen personlige oplysninger eller sporingscookies bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart, samt benyttes ingen analyseværktøjer til registrering af brugerens adfærd på hjemmesiden. Hjemmesiden gør brug af dataminimeringsprincippet.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Close