Optometrist fortæller om hjernerystelse og samsynsproblemer
Malene Thygesen Dall er autoriseret optometrist med speciale i neuro-optometri hos Klinik Synstræning. Hun arbejder med samsynstræning ift. ramte med følger af hjernerystelse, og har afholdt succesfulde foredrag om emnet for Hjernerystelsesforeningen. Vi har bedt Malene om at svare på en lang række spørgsmål, så du forhåbentlig bliver klogere på samsynet og hjernerystelse, og de problemer ramte kan døje med.
Hvad kan være påvirket ved samsynet ved en hjernerystelse?
Syn og samsyn er ofte påvirket efter en hjernerystelse. Det kan fx være nogle af de følgende symptomer: Svimmelhed og kvalme ved bevægelse, dårlig balance, lysfølsomhed, sløret syn, ondt i/bag øjnene, læsevanskeligheder, ubehag ved brug af telefon, pc og tv, dårlig afstandsbedømmelse, svært ved at orientere sig, dobbeltsyn. Mærker man ét eller flere af ovenstående symptomer, kan det skyldes, at ens syn og samsyn er påvirket efter en hjernerystelse.
8. december 2020
Hvordan fungerer samsynet?
Synet består af langt mere end blot at se skarpt. Vi ser med hjernen. Øjnene fungerer som ”kameraer” der videresender sanseindtryk til bearbejdning i hjernen. Hjernen modtager et billede fra højre øje og venstre øje samtidigt. De to billeder smeltes sammen til et fælles billede. Dette kaldes samsyn.
Over 80% af vores samlede sanseindtryk kommer fra øjnene, og synet er derfor vores mest dominerende sans. Derfor koster det en stor bid af hjernens energi, hvis samsynet er nedsat. Man vil hurtigere udmattes mentalt, huske dårligere og være udfordret med at holde koncentrationen, da hjernen i alle vågne timer bruger energi på at kompensere for det nedsatte samsyn.
Hvilke dele af syn og samsyn er hyppigst ramt?
Synets evne til at fokusere og stille skarpt. (akkomodation) Problemerne vil opleves ved, at synet slører ved læsning eller andet nærarbejde. Selv det at holde øjenkontakt under en samtale vil være ubehageligt.
Evnen til at dreje øjnene indad samtidigt, (konvergens) eller i daglig tale det at kunne gøre sig skeløjet, som er nødvendigt for at rette blikket mod alt indenfor 6 meters afstand. Dårlig konvergens kan give lejlighedsvist dobbeltsyn på nær. Man må blinke eller ryste let på hovedet for at holde øjnene ”på plads”.
At kunne bevare stabilt syn uden kvalme, samtidig med at man bevæger hovedet (VOR-refleks) Dette fine samarbejde mellem balancesansen i ørerne (vestibulærsansen), hjernen og øjnene ”puffes nemt ud af tur” efter selv en lille hjernerystelse. Det vil mærkes ved kvalme/svimmelhed når synet bruges samtidigt med at hovedet bevæges. Samtidig vil synsindtrykkene ofte virker ustabile eller hoppende.
Øjenbevægelserne (pursuits og saccader) som både skal kunne fungere præcist glidende og i hop.
3D-synet (stereopsis) som har stor betydning for vores afstandsbedømmelse og balance. Nedsat 3D-syn vil bl.a. mærkes ved at motorik og koordination er nedsat.
Motorisk øjenkontrol og fiksation. Det har stor betydning at hjernen ikke skal bruge energi på at kompensere for dårlig koordination. Øjnene skal ”lystre”på automatik, så synsakserne rammer korrekt, og ikke med små-afvigelser og ustabile bevægelser, når synet rettes mod et objekt.
Sidesynet eller det perifere syn som er den del af synet du ikke har rettet øjnene direkte imod. F.eks de synsindtryk som ”flyver forbi dig” i sidevinduerne når du kører bil, eller træernes blade der bevæger sig i dine synsfelter mens du går tur. Problemer med dette vil give udfordringer med at orientere sig i trafikken, at være blandt mange mennesker eller f.eks. handle ind.
Den visuelle udholdenhed. (Fusionsreserver) Det nytter ikke at kunne styre alle ovennævnte elementer, hvis det kun er muligt i kort tid. Der skal være styrke i synet til at kunne bruge det så længe som nødvendigt, og uden latenstid på de forskellige funktioner.
Synet skal fungere præcist, korrekt og på automatik hvis ikke hjernen skal udmattes hurtigt pga. kompensation.
Hvad er samsynstræning, og hvordan kan genoptræning af det hjælpe ramte med hjernerystelse?
Første skridt er at få be- eller afkræftet evt. samsynsproblemer ved en grundig undersøgelse hos en optometrist med speciale i neurooptometri. Ikke alle øjenlæger eller optikere undersøger samsynet, så det er vigtigt at spørge direkte efter en samsynsundersøgelse.
Træningen foregår de fleste steder i Danmark i privatklinikker med egenbetaling. Enkelte kommuner yder tilskud. Spørg din sagsbehandler eller hjerneskadekoordinator til råds.Selve træningen foregår som ca. 20 minutters daglig hjemmetræning med regelmæssige klinik-kontroller hver 2.-3. uge, hvor fremskridt evalueres og der instrueres i nye øvelser.
Er der nogle enkle øvelser folk selv kan lave derhjemme?
Brug gode solbriller hvis man er lysfølsom. Kan også bruges indendørs, men husk ikke at bruge dem konstant. Anskaf den lyseste farve der lindrer, og brug dem kun når det er nødvendigt. Ved ekstrem lysfølsomhed, kan man kontakte den lokale optiker eller nærmeste kommunale synsinstitut for hjælp med speciallavede filterbriller.
Begrænse sin skærm-tid mens ens hjerne heler. Lyset samt ”scrolling” på telefon, tablet og PC er udmattende for syn og hjerne. Vær bevidst om hvad man bruger sin skærmtid på. Er det meningsfuld kommunikation eller ligegyldigt tidsfordriv. En ”pause” med telefonen som underholdning er IKKE en pause for ens hjerne.
Indlæg ”synspauser” ved nærarbejde. Ret blikket ud ”i horisonten” på lang afstand så ofte som muligt i mindst 20 sekunder. Hjernen heler bedst og hurtigst i naturligt lys og i naturlige lyde, fremfor et, for hjernen, kunstigt inde-miljø.
Vestibulær-træning mange gange dagligt, hvis man kæmper med svimmelhed, kvalme eller balance-problemer. Man kan forestille sig at væsken i ørernes balanceorgan igen skal vænnes til at blive ”skvulpet” rundt når man bevæger hovedet og flytter synet. Mange hjernerystelses-ramte der døjer med kvalme og svimmelhed, er ubevidst begyndt at bevæge sig mere stift og langsomt for ikke at fremprovokere symptomerne. Dette er en helt naturlig menneskelig reaktion, men det er vigtigt at forsøge at arbejde sig ud at dette nye ”bevægelses-mønster”, så det ikke bliver den nye normaltilstand. Vær ikke bange for at fremprovokere kvalme/svimmelhed ved hovedbevægelser, selvom det naturligvis er ubehageligt.
Hvornår er det fornuftigt at påbegynde samsynstræning, og hvad skal ramte med hjernerystelse være særlig opmærksomme på?
Samsynet bør undersøges på et tidligt stadie som en del af den samlede udredning, og bør være en del af den samlede rehabilitering. Det er neuro-optometristens rolle at skræddersy træningsforløbet, så niveauet af øvelserne passer med den enkelte klients tilstand. Vær opmærksom på, at træningen ikke er et ”quickfix”.
Som alt anden genoptræning er det den daglige træning der mursten for mursten bygger samsynet op igen. Det er naturligt at de enkelte øvelser trætter og udmatter hovedet, men denne belastning skal lette igen kort efter at øvelserne er udført. Det er neuro-optometristens rolle, i tæt samarbejde med den enkelte klient, at lave en øvelsesplan med et passende niveau, så træningen ikke efterlader timers udmattelse. Det er aldrig for sent at træne samsynet. Selv mange år efter en hjernerystelse kan samsynet genoptrænes, ligesom alder ikke er en hindring. Ligesom resten af kroppen, kan syn og hjerne trænes i alle aldre.
