Region Syddanmark

Følgende sektion oplister koordination samt behandlings- og rehabiliteringsmuligheder for borgere ramt af senfølger efter hjernerystelse i Region Syddanmark.
Danmarkskort, hvor Region Syddanmark er fremhævet med rødt

Hjerneskadekoordinatorer

Der er en hjerneskadekoordinator i de fleste kommuner, som er med til at sikre god sagsbehandling for borgere med erhvervet hjerneskade. Det kan være en god idé at kontakte hjerneskadekoordinatoren i din kommune for at forhøre dig om dine muligheder for at få hjælp. Vær blot opmærksom på, at det desværre ikke er alle kommuner, der vil tilgodese ramte af hjernerystelse, da det varerier fra kommune til kommune, hvorvidt hjernerystelse anerkendes som en erhvervet hjerneskade.

Socialstyrelsen har en regionsopdelt liste over alle hjerneskadekoordinatorer i Danmark inklusiv kontaktoplysninger.

Hjerneskadekoordinatorer på børneområdet

Hjerneskadekoordinatorer på voksenområdet

29. juni 2021

Kommunikationscentre

Kommunikationscentre er kommunale instanser, der tilbyder borgere forløb med udredning, rådgivning og specialundervisning til at afhjælpe kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. For dig med følger efter en hjernerystelse kan et forløb i et kommunikationscenter fx indebære samtaler med neuropsykolog, samsynstræning hos neurooptometrist, konsultationer ved hørespecialist og hjælp til ansøgning om hjælpemidler.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvorvidt og hvordan der bevilliges et forløb hos et kommunikationscenter. Vi anbefaler, at du kontakter dit nærmeste kommunikationscenter for en uforpligtende snak.

Kommunikationscenter Odense
Borgere fra Odense Kommune

Kommunikation & Hjælpemidler
Borgere fra Esbjerg, Fanø, Vejen, Billund og Varde Kommune

Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt
Borgere fra Fredericia og Middelfart Kommune

THS Haderslev
Borgere fra Haderslev Kommune

CSV Kommunikation
Borgere fra Kolding Kommune

CHK Sønderborg
Borgere fra Sønderborg Kommune

Hjælpemidler & Hverdagsteknologi
Borgere fra Svendborg Kommune

Hjernecenter Syd og Tale Høre Syn
Borgere fra Aabenraa Kommune

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV)
Borgere fra Nordfyn, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Nyborg og Kerteminde Kommune. (Derudover borgere fra Odense i forhold til voksne med erhvervet syns- og hørenedsættelse samt visuel kommunikation)

THS-Tønder
Borgere fra Tønder Kommune

CSV Vejle
Borgere fra Vejle Kommune

Smertecentre

Et smertecenter er et offentligt tilbud til behandling af kroniske smerter. Der arbejdes ud fra den bio-psyko-sociale model, der er en tværfaglig tilgang, og behandlingen kan være alt fra medicin og fysioterapi til psykologsamtaler og mindfulness. Man skal henvises af egen læge.

Smertecenter Syd
Odense Universitetshospital

Smertecenter Middelfart
Middelfart Sygehus

Smerteklinikken
Friklinikken, Grindsted Sygehus

Bemærk, at der også findes en lang række private smerteklinikker, der behandler hovedpine og andre kroniske smerter, som du kan få en konsultation hos med henvisning fra egen læge eller via egenbetaling.

Rehabiliteringscentre

Et rehabiliteringscenter kan hjælpe dig med følger efter en hjernerystelse med genoptræning. Indsatsen er tværfaglig og kan blandt andet indeholde samtaler hos neuropsykolog, konsultationer ved fysioterapeut, synstræning hos neurooptometrist samt fysisk træning. I nogle tilfælde indeholder et forløb også beskæftigelsesrettede indsatser. 

Et forløb skal enten bevilliges af din kommune, forsikringsselskab eller arbejdsgiver, eller du kan betale selv. Vi anbefaler, at du kontakter et rehabiliteringscenter nær dig for en uforpligtende samtale. 

Vejlefjord Rehabilitering

Mangler der et tilbud på listen?

Har du forslag til rettelser eller tilføjelser til listen, er du meget velkommen til at sende en mail til:

kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk