Ph.d. Heidi Graff om at vende tilbage til arbejdslivet efter hjernerystelse

Heidi Graff har en ph.d. inden for hjernerystelse og arbejdsmarkedstilknytning og arbejder hos Dansk Center for Hjernerystelse. Hun har har været med til at udforme de for nyligt udgivne Nationale Kliniske Retningslinjer inden for hjernerystelse og har forsket i, hvordan ramtes relation til arbejdsmarkedet ændrer sig, efter de slår hovedet. Vi har stillet Heidi en række spørgsmål, så du kan blive klogere på de vigtigste ting at være opmærksom på, hvis du overvejer at vende tilbage til arbejdet.
Heidi Graff

Hvad er de største udfordringer for ramte, der skal vende tilbage til arbejde?

Langt de fleste kommer sig heldigvis efter hjernerystelse inden for nogle uger, men for en stor gruppe af hjernerystelsesramte kan symptomerne vare adskillige måneder og helt op til år.

Hjernerystelsesramte kan have vanskeligheder med at vende tilbage til arbejdet, og de udfordringer de kan opleve kan bl.a. være med computer/skærmarbejde, læsning, mødeaktiviteter, korte deadlines, højt arbejdstempo, at veksle mellem flere opgaver samtidigt eller at skulle sidde i et rum, hvor der er flere kollegaer og lydniveauet er højt. Det skyldes, at nogle kan opleve symptomer som f.eks. hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og lys- og lydfølsomhed.

Hvad skal man være opmærksom på, når man overvejer at vende tilbage til arbejdet?

Generelt er det vigtigt at starte stille og roligt op på arbejdet og sætte ambitionsniveauet ned. Efter hjernerystelse handler det om at mærke efter, hvor ens grænser går og justere aktiviteterne efter, om symptomerne bliver forværret.

Hvis symptomerne forværres, skal man sætte tempoet ned. På den måde kan man op- og nedjustere aktiviteterne og gradvist nærme sig det arbejdsniveau, man havde, inden man fik en hjernerystelse. Det er altså vigtigt ikke at ignorere symptomerne og arbejde, som man plejede, inden man fik hjernerystelse, da det kan forlænge den tid, det tager, før den ramte oplever bedring.

Man kan måske opleve, at det tager lang tid, før symptomerne forsvinder, og at de er en hindring for at udføre det arbejde, man gjorde før i tiden. Her er det vigtigt at være tålmodig og ikke at lade sig stresse, da det kan være med til at forlænge symptomerne.

Hvordan skal man håndtere sine kollegaer?

Det er vigtigt at være åben omkring, hvordan man har det og tale med sine kollegaer. Jo større åbenhed omkring symptomerne og de eventuelle begrænsninger i arbejdet de måtte medføre, jo større forståelse møder man ofte blandt kollegaer.

I nogle tilfælde vil arbejdsbyrden være større for kollegaerne i en periode, da de skal tage over på visse arbejdsopgaver, indtil den ramte selv kan påtage sig arbejdsopgaverne. Indtil da er det vigtigt at have åbenhed omkring, hvilke begrænsninger der er, og på hvilken måde de påvirker det daglige arbejde.

Hvad er de vigtigste redskaber, man kan tage med sig tilbage på arbejdet?

Det er vigtigt at have en god dialog med sin arbejdsgiver, for langt de fleste har størst succes med at vende tilbage til arbejdet gradvist, fx med færre dage om ugen eller færre timer om dagen. Nogle skal endog starte med ganske få timer om ugen. Denne planlægning skal ske i tæt dialog med arbejdsgiver. Nogle gange er kommunen også involveret.

Derudover kan der være særlige hensyn, der skal tages for medarbejderen med hjernerystelse i en periode, fx andre arbejdsopgaver. Derudover er det vigtigt, at arbejdsgiveren støtter op omkring ikke at presse den ramte for hurtigt tilbage i arbejde, end symptomerne tillader det, da det kan medføre stress for medarbejderen, hvilket i sidste ende forværrer symptomerne og forsinker bedring.

Hvad er dine råd til nogen, der overvejer at vende tilbage?

Det er vigtigt at sænke kravene til sig selv, da man typisk i en periode efter en hjernerystelse ikke kan udføre det samme arbejde, som man hidtil har kunnet. Derfor er det vigtigt at lytte til sine symptomer og tilpasse arbejdsopgaverne efter formåen. Selvom det ofte kan være svært, og nogle gange kan det være et langstrakt forløb, så er det vigtigt at bevare troen på, at symptomerne bedres for at undgå, at stresstilstande udvikles.

Det er vigtigt at etablere et godt samarbejde og en god dialog med ens arbejdsgiver og kollegaer og tilpasse arbejdsopgaverne fx ved i en periode kun at udføre kendte rutineprægede opgave og afvente med mere specialistopgaver til senere.