Indsæt overskrift på siden her
Henriette Henriksen er fysioterapeut ved commotioenheden hos Center for Hjerneskade. Hun fortæller hvorfor det er vigtigt at tænke bevægelse ind i dine daglige aktiviteter, og hvordan det kan være et godt skridt til mere fysisk aktivitet efter en hjernerystelse. Hun forklarer også principperne i gradueret træning, og kommer med gode praktiske råd til din genoptræning.
5 MIN LÆSNING
Tekstoverskrift 1
Efter en hjernerystelse anbefales det, at man tager det roligt (eventuelt fuld hvile) de første 24-48 timer, herefter bør man gradvist genoptage hverdagsaktiviteter og bevægelse med hensyntagen til symptomniveau og –respons, så længe det ikke medfører længerevarende eller voldsom symptomforværring, er det ok. Det vil være meget individuelt, hvor hurtigt man kan skrue op for aktivitetsniveauet, men man bør bevæge sig mere og mere hen over de første dage/uger.
1. november 2023
Tekstoverskrift 2
For de fleste vil det være nemmest at starte i det små, f.eks. genoptage dagligdagsaktiviteter, gå korte ture osv. Hvis man har været vant til at dyrke motion før, kan der være elementer af dette, som man kan genoptage – igen afhængig af symptomniveau. Sænk ambitionsniveauet, vælg noget der er realistisk og til at overskue. Den bedste motion er den, man får lavet, og det er bedre at være lidt aktiv hver dag end meget aktiv 1 x om ugen.
Jeg vil anbefale, at man tænker fysisk aktivitet ind i hverdagsaktiviteter (oprydning, at tømme og fylde en opvaskemaskine, vaske tøj osv.) og får hverdagen til at fungere, inden man begynder på mere systematiseret træning, men det betyder ikke, at det vil være sådan for alle.
Tekstoverskrift 3
Flere og flere studier peger på, at fysisk aktivitet er vigtigt i forhold til at komme sig efter en hjernerystelse, at det er vigtigt at komme i gang hurtigt og at for megen eller overdreven hvile kan være medvirkende til at forlænge symptomerne og forløbet. Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at det ikke betyder, at man skal ignorere sine symptomer og bare mose derudaf, og at det for mange er en rigtig svær balancegang.
De fleste af os har et vist ’grund’ aktivitetsniveau i vores hverdagsliv. Når man pådrager sig en hjernerystelse forsvinder denne hverdagsaktivitet ofte, og risikoen for at blive forholdsvis, eller meget, inaktiv øges, derfor er det vigtigt at tænke bevægelse og fysisk aktivitet ind i de daglige aktiviteter, også hurtigt efter hjernerystelsen.
Tekstoverskrift 4
Gradueret træning er en træningsform, hvor man langsomt bygger den fysiske aktivitet op i forhold til den tid, man er aktiv, intensitet og belastning. Man kan bruge principperne for gradueret træning i alle former for træning og fysisk aktivitet. I praksis betyder gradueret træning, at man finder ud af hvor meget, man kan lave af en given aktivitet uden, at det forværrer symptomerne voldsomt eller i længere tid. Når man har fundet dette niveau trækker man 10-20% fra og så træner man på dette niveau 5-7 gange /ugentligt.
Det vil være ok at opleve en vis stigning i symptomer under eller efter den fysiske aktivitet, disse skal blot lægge sig igen. Når man har fundet det niveau, som passer, fastholder man det i 2-3 uger, og så øger man (tid, intensitet eller belastning).
Tekstoverskrift 5
Flere og flere studier peger på, at fysisk aktivitet er vigtigt i forhold til at komme sig efter en hjernerystelse, at det er vigtigt at komme i gang hurtigt og at for megen eller overdreven hvile kan være medvirkende til at forlænge symptomerne og forløbet. Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at det ikke betyder, at man skal ignorere sine symptomer og bare mose derudaf, og at det for mange er en rigtig svær balancegang.
De fleste af os har et vist ’grund’ aktivitetsniveau i vores hverdagsliv. Når man pådrager sig en hjernerystelse forsvinder denne hverdagsaktivitet ofte, og risikoen for at blive forholdsvis, eller meget, inaktiv øges, derfor er det vigtigt at tænke bevægelse og fysisk aktivitet ind i de daglige aktiviteter, også hurtigt efter hjernerystelsen.
Tekstoverskrift 6
Gradueret træning er en træningsform, hvor man langsomt bygger den fysiske aktivitet op i forhold til den tid, man er aktiv, intensitet og belastning. Man kan bruge principperne for gradueret træning i alle former for træning og fysisk aktivitet. I praksis betyder gradueret træning, at man finder ud af hvor meget, man kan lave af en given aktivitet uden, at det forværrer symptomerne voldsomt eller i længere tid. Når man har fundet dette niveau trækker man 10-20% fra og så træner man på dette niveau 5-7 gange /ugentligt.
Det vil være ok at opleve en vis stigning i symptomer under eller efter den fysiske aktivitet, disse skal blot lægge sig igen. Når man har fundet det niveau, som passer, fastholder man det i 2-3 uger, og så øger man (tid, intensitet eller belastning).
Tekstoverskrift 7
- Vælg en aktivitet, du kan lide og har lyst til (eller som du kan se er en nødvendighed for at nå til det, du kan lide).
- Vær realistisk, sæt hellere ambitionen lidt lavt, så du lykkes med det. Måske skal du bare gå en tur eller lave yoga 5 min hver dag, måske skal du lave 3 gentagelser af 3 forskellige øvelser.
- Det er ok at opleve let øgede symptomer i forbindelse med eller efter aktiviteten, de skal aftage igen i løbet af et tidsrum, der matcher den tid, du har været i gang. Ex hvis du har løbet en tur på 10 min, duer det ikke, at du har brug for 2 timer hvile efterfølgende. Så er det nok bedre at gå en tur i stedet.
Tekstoverskrift 8
Kan du genkende flere af disse symptomer, som du mener kan stamme fra slaget, og bliver de eventuelt værre, når du anstrenger dig mentalt eller fysisk? Så har du måske hjernerystelse.
Det er vigtigt at håndtere en hjernerystelse tidligt i forløbet, så du kan komme hurtigt på benene igen.
Hvis du tror, du måske kan have en hjernerystelse, så kontakt din læge eller skadestue OG tjek vores akutvejledning for håndtering af hjernerystelse.
- Hovedpine
- Trykkende følelse i hovedet
- Nakkesmerter
- Kvalme og opkast
- Svimmelhed
- Sløret syn
- Problemer med balance
- Lysfølsomhed
- Lydfølsomhed
- Forvirret
- Følelsens af at være omtåget
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Udmattet / langsom
