Vær med - kom til Årsmøde & Generalforsamling 2017!


Endnu et forrygende år for Hjernerystelsesforeningen er forløbet, og vi har nu glæden af at kunne invitere alle interesserede til Hjernerystelsesforeningens Årsmøde og ordinære generalforsamling med afholdelse:

Søndag den 5. marts 2017 fra kl. 14:00 – 16:00.

Årsmødet 2017 afholdes hos Hans Knudsen Instituttet på adressen:

HKI - Hans Knudsen Instituttet
Glentevej 67-69
2400 København NV

Undervejs i programmet indlægges der naturligvis hjernerystelsesvenlige pauser, hvor der vil blive taget de nødvendige hensyn - og vi byder også på lidt forfriskninger undervejs.

Tilmelding er påkrævet - link til tilmelding findes nederst på siden.


Information

På Årsmødet 2017 gøres der status over det forgangne år, og kursen sættes for Hjernerystelsesforeningen fremover. Årsmødet er også det forum hvor du, som medlem af patientforeningen, kan komme med dit input.

Alle er velkomne til at deltage på Årsmødet, men kun medlemmer af Hjernerystelsesforeningen har stemmeret til generalforsamlingen og mulighed for at stille op til hovedbestyrelsen. Du skal have betalt medlemskab for 2017 senest dagen før Årsmødet for at kunne stemme - har du ikke allerede modtaget en opkrævning for medlemsbidrag 2017, vil du modtage den snarest enten med posten eller via betalingsservice.

Er du ikke medlem af hjernerystelsesforeningen, har du mulighed for at melde dig ind her!

Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Læs vedtægterne for mere info.

Hjernerystelsesforeningen er en frivillig organisation og er derfor afhængig af frivillige kræfter. Sidder du med tanker om at blive frivillig eller blive en del af den kommende hovedbestyrelse, så vil vi meget gerne høre fra dig! Vi opfordrer også i høj grad pårørende til at deltage i hovedbestyrelsen og som frivillige. Er du interesseret i at vide mere om bestyrelsesarbejdet i Hjernerystelsesforeningen, kan du læse mere her eller læse Johans fortælling om, hvordan det er at sidde i bestyrelsen.

Dagsorden for Hjernerystelsesforeningens ordinære generalforsamling

- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning til godkendelse
- Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab og budget
- Behandling af indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelse inkl. suppleanter
- Valg af internrevisor
- Eventuelt 


Vi ser frem til at møde jer alle til en spændende dag med mange gode input og nye idéer!

Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen


Tilmelding til generalforsamling gøres ved at følge nedenstående link 

(Tilmelding lukket)


Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).


Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Lergravsvej 53, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 42 92 77 15
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, samtykkes til dette.

Der bruges udelukkende cookies på denne side til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens font. Ingen personlige oplysninger bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart.

Close