Diagnosticering af hjernerystelse
Går du til lægen med symptomer på hjernerystelse, vil du få at vide at man ikke kan “se” en hjernerystelse. Det er ikke helt korrekt – det handler om hvordan man “ser” efter, om man bruger en teknik der kan se den skade, som hjernen får ved en hjernerystelse.
Om diagnosticering af hjernerystelse
Besøger man en skadestue eller egen læge med mistanke om hjernerystelse, vil lægen ofte ud fra en række karakteristiske tegn, symptomer samt skadeshistorik, vurdere om der er tale om hjernerystelse. Hjernerystelse er således en klinisk diagnose som ikke nødvendigvis baserer sig på klare objektive fund som skanninger eller blodprøver.
Hjernen har faktisk taget skade og der findes adskillige teknikker som kan dokumentere, at der er tale om en skade på hjernen. Her kommer eksempler på teknikker som kunne bruges på patienterne i Danmark, i både akutte og langvarige forløb men, som ikke bliver brugt i dag.
- Din problemstilling
- Hvornår på dagen og ugen, at vi bedst træffer dig
- Dit telefonnummer (vi ringer desværre ikke til udenlandske numre)
- Din email eller telefonnummer, hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen
Husk at oplyse følgende, så vi kan hjælpe dig bedst muligt
Vi ringer tilbage hurtigst muligt og typisk inden 7 dage. Husk, at vi ringer fra ukendt nummer.
En samtale vil som udgangspunkt vare maksimalt 25 minutter, men du er altid velkommen til at ringe igen.
I travle perioder prioriterer vi opkald fra dig, som er medlem af Hjernerystelsesforeningen, så opgiv gerne din email eller telefonnummer, når du henvender dig.
Hvis du ikke er medlem af Hjernerystelsesforeningen endnu, kan du melde dig ind her:
Ved spørgsmål om behandling
Som medlem af Hjernerystelsesforeningen kan du spørge om andre ramtes erfaringer med konkrete fagprofessionelle tilbud ved at sende en mail til:
medlem@hjernerystelsesforeningen.dk.
Hjernerystelseslinjen henviser ikke til konkrete behandlere, men giver meget gerne sparring på forventninger til forskellige behandlingsformer.
Hjernerystelseslinjen er bemandet af frivillige, der ofte selv er ramt af følger efter hjernerystelse.
Så vis hensyn 🙂
Behandling af dine oplysninger
Vi passer på dine oplysninger, når du henvender dig.
I forbindelse med en samtale bliver der udformet en anonym note af problemstillingen, så den mest relevante rådgiver modtager samtalen. Efter samtalen udformes en kort beskrivelse af rådgivningens forløb til intern kvalitetssikring. Ingen personhenførbare data indføres i problembeskrivelsen eller den interne kvalitetssikring.
Efter samtalens afslutning slettes alle kontaktoplysninger af en betroet medarbejder.
ImPACT
ImPACT testen er en populær test brugt i USA til diagnosticering ved mistanke af af hjernerystelse under sport. Testen virker ved ,at måle ændringer i en sportsudøvers kognitive præstationer sammenlignet med en baseline værdi målt for samme individ på et tidligere tidspunkt.
ImPACT er en computeriseret test og måler blandt andet, arbejdshukommelsen, reaktionshastigheden, non-verbal problemløsning og opmærksomhed hvorefter værdierne sammenlignes med en baseline værdi. Metoden velegnet til sportsudøvere i risikozonen og kan blive et vigtigt værktøj for både amatør- og professionelle atleter, men testmetoden er ikke specielt udbredt i Danmark.
Læs mere om ImPACT
King-Devick test
King-Devick testen er simpelt udformet og består af en serie tal, der skal læses op i rækkefølge på tid. Der findes 3 forskellige sværhedsgrader, som alle skal gennemføres og gennemsnittet af de 3 tests udgører resultatet. King-Devick testen tager få minutter, er nem at bruge, og kræver hverken medicinsk uddannet personale eller specialudstyr, udover tidsmåling.
Testen måler blandt andet forstyrrelser i øjnenes sakkade bevægelser og øjnenes evne til at holde fokus. Som de fleste andre tests, baserer King-Devick testen sig på en baseline værdi og kan derfor kun bruges i sammenhænge, hvor man på forhånd kender denne baseline værdi.
