Blid motion



Det er en udfordring at hvile hjernen uden at kroppen forfalder. For mange med hjernerystelse, er motion meget svært at komme i gang med uden det giver tilbagefald. Det er der en del fysiologiske årsager til, så her forklares hvilke skader der kan være i din krop, som du skal tage hensyn til samt forslag til blid motion som kan gavne både krop og hjerne.


Når du har slået hovedet, har din hjerne og din krop været igennem en traumatisk oplevelse, hvilket for mange giver et overaktivt nervesystem. Nervesystemet skal helst beroliges og ikke stresses, undgå derfor bevægelser eller motionstyper som gør dig nervøs eller opspændt, men hold dig til noget som er behageligt og roligt. Mange har samtidigt en skade i nakkeregionen efter slaget mod hovedet og her skal man også være forsigtig med bevægelser eller stillinger som belaster nakken.

Det er vigtigt du er opmærksom på at din hjerne kan være overstimuleret rent sansemæssigt. Når du bevæger din krop er der både en stimulering af synssansen og af “følesansen” - følesansen er sat i gåseøjne fordi vi ikke rigtig har et godt navn for den sans der sender beskeder fra alle dine muskler og bindevæv op til hjernen.

Opsummering; elementer af træningen som kan forværre dine symptomer:

–Puls/blodtryksbelastning

–Overstimulering af synssansen

–Overstimulering af hjernen via signaler fra muskler og bindevæv

–Stød og bump fra hårdt underlag hvis du løber eller hopper

–Belastning på sarte områder i nakke eller ryg

–Utryghed i øvelserne


Når du går i gang med motion, er der på alle de ovennævnte fronter mulighed for overbelastning, og bemærk at det er områder som er svære at føle og som du ikke plejer at skulle være opmærksom på. Så start forsigtigt, hold mange pauser og prøv at lytte godt til din krop. Trap kun op hvis gårsdagens aktivitet var en oplevelse af god motion for kroppen – og ikke provokerede dine symptomer.


Holdtræning

Det kan være hårdt at følge et hold fordi der er stimulering til dine sanser fra de andre på holdet og fordi tempoet bliver sat af en anden og du når måske ikke at mærke hvor din egen grænse er.


Eksempler på motionsformer:

Afspænding – vi risikerer at låse i kroppen ved smerter, og dermed forværre smertesituationen. Fokuser på at få vejrtrækningen helt ud i kroppen og arbejd med blid afspænding.

Pilates – blid afspændende pilates (ikke power pilates). Du kan fx finde instruktionsfilm til blide pilatesøvelser på http://www.denintelligentekrop.dk

Yoga – nogle er glade for hot-yoga men find en meget blid instruktør og undgå hovedstillinger.

Alexander teknik – holdningskorrigerende og meget blid træning, kan nogle steder findes på aftenskole

Gåture – billig og god motion, men vær opmærksom på om nakken og ryggen får det godt af det.

Motionscykel – en god måde at kontrollere puls og belastning på og nemt at time til et bestemt antal minutter i et optrapningsskema.


Vi anbefaler at du holder dig til noget som er behageligt for dig. Desværre oplever mange ramte at de får anbefalet nakkeøvelser af fysioterapeuter som gør ondt, med kommentaren “vi kommer jo ikke udenom at du en dag skal igennem den her øvelse” - eller “det er jo en helt normal bevægelse som du skal arbejde hen imod at kunne lave”, her vil vi anbefale at svare at det nok skal vente lidt så det ikke fremprovokerer symptomer i så høj grad.


Generelt anbefaler vi at du bruger behandlere og instruktører som andre med PCS har gode erfaringer med.

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookiepolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges udelukkende på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Ingen personlige oplysninger eller sporingscookies bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart, samt benyttes ingen analyseværktøjer til registrering af brugerens adfærd på hjemmesiden. Hjemmesiden gør brug af dataminimeringsprincippet.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Close